Så er det blevet tid til endnu et blogindlæg. Siden sidst er der sket en masse ting; Pernille og jeg er begyndt at prøve kræfter med surfing - det gik rigtig godt, da vi fik undervisning, og vi fik begge to fanget bølgerne flere gange. Da vi selv tog ud et par dage efter var vi dog lidt mere udfordrede, vi væltede rundt i bølgerne og slugte en masse vand, og jeg præsterede at surfe ind i Pernilles hoved. Jeg tror dog ikke, at der skete det helt store.

Udover surfing har jeg været på et hike til Manoa Falls som er et vandfald nord for Honolulu, jeg har shoppet en del med pigerne og vi har fundet et godt marked inde ved Chinatown, hvor vi kan handle en del billigere end her i Waikiki. Jeg har også brugt en del tid på at gå rundt i Waikiki og omegn med kameraet og tage en masse billeder. Det er ret fedt at have tiden til at gå lidt på eventyr væk fra de mere turistede områder. Forleden gik jeg rundt med kameraet i seks timer og fik snakket med en masse forskellige folk, både lokale og turister. Folk er generelt meget åbne, hvilket også er ret sigende for den, indtil nu, bedste oplevelse vi har haft her på Hawaii:

For et par uger siden var vi på en bar i Honolulu med de danske drenge Sebastian, Jamie og Anton. På baren mødte vi parret Matt og Addie. Matt er født i Danmark, men flyttede til USA, da han var 10 år gammel. Han var ret interesseret i at prøve at snakke dansk igen efter 30 år, og vi fik udvekslet numre og aftalt, at vi skulle ud og besøge dem en dag. Det blev til en invitation til grillfest, så i lørdags tog vi bussen til Ewa beach og hyggede hele dagen i deres skønne hus ved vandet. Det var virkelig en dejlig dag, stemningen var super afslappet, folk kom og gik lidt som de ville, der var flere venner, kolleger og naboer forbi, gang i grillen og kolde øl hele dagen. De havde sådan en stor gummibåd/flyder som vi satte ud i vandet og så lå vi ellers der i et par timer om eftermiddagen og skvulpede rundt i bølgerne med køletasken fuld af kolde bajere og drinks, indtil solen gik ned. Matt blev ved med at takke os for, at vi ville komme på besøg, så han kunne prøve at snakke dansk igen, og vi blev ved med at takke dem for deres gæstfrihed. Det var virkelig en oplevelse at få lov at komme helt tæt på, og være en del af en kultur, som på trods af mange ligheder, også er helt forskellig fra det vi kender hjemmefra. Det var eksempelvis ret befriende at opleve, hvordan Addie, som er moren, til trods for ca. tyve gæster og en fireårig datter der tossede rundt, bare formåede at slappe helt af. Ikke noget med fin borddækning og værtinde-stresseri. Hun sad bare og hyggede med os andre og når der var noget kød klar fra grillen, så hjalp man ligesom bare sig selv. Vi fik snakket med en masse forskellige mennesker, og alle er meget interesserede i både at høre om, hvad vi laver her, men også om Danmark og vores baggrund, så tiden gik hurtigt med grill, hygge og en masse snak. Aftenen endte i en krabbejagt på stranden, hvor vi dog ikke fangede noget. Den sidste bus var gået, så vi blev tilbudt at overnatte, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Drengene sov i huset og vi tre piger besluttede os for at sove i deres cabana på stranden. Matt pustede luftmadras op til os og sørgede for dyner, og det var helt magisk at falde i søvn til lyden af bølgerne der skvulpede op på stranden et par meter fra os. Om morgenen vågnede vi ved at solen bagte, så vi smuttede i vandet, og så tilbage til Waikiki med bussen. Vi har aftalt med Matt og Addie, at det ikke er sidste gang vi kommer på besøg, og vi glæder os allerede rigtig meget til næste gang.

Vi har det, som I nok kan gætte, stadig godt. Pigerne knokler med læsning i hverdagen, men i weekenden er der heldigvis tid til en masse sjov og oplevelser. Jeg håber, at I alle sammen har det skønt derhjemme :)