Profile
Blog
Photos
Videos
MUMS!
Kontinentet hedder nu Australien. Der er løbet meget vand under broen siden sidste blog-indlæg (= billig australsk vin også kendt som goon). Vi fik ikke helt afsluttet vores fortællinger fra Sydafrika, men vi kan afsløre så meget, at vi sov rigtig godt den ene nat vi havde i Johannesburg - derudover lakker hukommelsen så meget, at der ikke er de vilde beretninger. Billeder har vi til gengæld lidt af.
Vi startede som bekendt vores Australske eventyr i Sydney - den der store by i Australien. Vi tjekkede ind på et stort hostel ved navne Wake Up! - som har beliggenhed midt i China Town. Det var selvsagt meget forvirrende for Thomas og Dennis (introduktion følger), da de lige var fløjet ud af Asien og også en omvæltning for os, da der ikke længere var fyldt med bro's på gaden.
Vi havde aftalt at mødes ved førnævnte Thomas og Dennis, som vi kender hjemmefra. Det viste sig senere, at vi skulle tilbringe en rum tid med dem i Aussie.
Opholdet i Sydney bestod hovedsageligt af gå-ture, druk og turist billeder. Vi har selvfølgelig fået set Operahuset mm. - men det var nu engang Side Bar, der fik det helt store smil frem på læben. Vejret var skod - meeeen, vi hyggede os alligevel. Sådan er det!
Efter Sydney drog vi til et par "småbyer" med henblik på at ramme vores næste store destionation: det sagnomspundne Byron Bay. Her boede vi på et rigtig fedt new-age, hippie, skal-du-have-et-kram, jeg-kan-spille-wonderwall-på-guitar hostel ved navn Arts Factory. Her mødte vi, igen, Thomas og Dennis samt en større gruppe britiske travellers, som vi var sammen med i en tre dage. Her stod den på LIDT strand, meget goon og ellers sjove stunder. Fællesnævneren for det Australske vejr har været, at solen skinner - men det regner lidt alligevel.
I Byron Bay var på en guidet tour ved navn Local Knowledge, hvor vi bl.a. lærte at kaste med boomerang, besøgte Australiens svar på Christiania og badede ved et vandfald. Great succes!
Vi pakkede sammen i Byron og havde en enkelt nat i Surfers Paradise, der stik imod Byron Bay var præget af industrialisering og oplevelses-økonomi. Et sted der rent ud sagt ikke tiltalte os specielt meget. Vi tog derfor hurtigt videre til endnu en af Australiens store byer; Brisbane.
Brisbane var en meget fed by med masser af butikker og broer. Flotte broer. Meget flotte broer. Midt igennem Brisbane løber der en fjord, så der var rig mulighed for at spankulere rundt og nyde det hele. I Brisbane var vi sammen med Thomas og Dennis. Det var hyggeligt.
På vej mod vores næste destination, Hervey Bay, havde vi et stop i Australia Zoo - home of Steve "The crocodile hunter" Irwin. Der var selvsagt masser af krokodiller samt andre sjove dyr. Her fik vi bl.a. lov til at røre ved en koala og fodre kænguruer.
Hervey Bay er ikke meget andet end udgangspunktet for turene til Fraser Island - verdens største sandø. Her fik vi en nats søvn og næste dag stod den på Fraser Island.
På Fraser Island blev vi delt ind i grupper á 8 personer og fik tildelt en firehjulstrækker, som vi selv skulle køre rundt i ude på øen. Vi var i gruppe med Thomas, Dennis, Marthe, Sandra og to irske kvinder, der nu hader os for resten af deres liv grundet vores manglende motivation og arbejdsmoral. Ikke desto mindre havde vi andre en formidabel tur skønt vejret var meget blandet og myggene var mange. Der var goon i odiøse mængder - men vi fik alligevel set øens herligheder og badet i to formidable søer ved navn Lake McKenzie og Lake Wabby.
Efter Fraser Island rettede vi snuden mod en meget, meget lille by ved navn Town of 1770. Her havde vi egentlig planlagt at tilbringe en 3 dage - for derefter at drage til Rockhamptons. Grunden til denne beslutning var, at vi ikke magtede en 11 timers køretur i natbussen for at komme til Airlie Beach (udgangspunktet for Whitsundays Cruise).
Det viste sig dog, at denne planlægning skulle ændre sig drastisk, da Thomas spørger om vi ikke kommer til Airlie og fejrer Dennis' fødselsdag med ham og de to norske piger fra Fraser Island. Dette kunne vi ikke sige nej til, så vi afbestilte en overnatning i 1770 og hoppede på natbussen til Airlie Beach. Vi nåede dog turens første omgang surfing - og så endda til billige penge. Man er vel backpacker.
Vi ankom til Airlie Beach tidlig fredag morgen, fik vores værelse og hoppede i seng for at blive frisk til aftenens udskejelser. Vi mødte Dennis og Thomas til en omgang øl og fik skudt aftenen i gang. Senere stødte jenterne til og aftenen er nu glemt som forventet, grundet indtagelse af KANDER! Dog har vi lidt billeder - lidt som i 250 billeder fra fredag aften.
Vi er i Airlie Beach indtil onsdag morgen, hvor vi stikker af sted på 3 dages luksus cruise ved Whitsundays Øen og diverse andre ubeboede øer. Vi skal på en - eftersigende - meget lækker båd med alt inklusiv. Vi skal snorkle ud for Great Barrier Reef og se alt muligt. Alt muligt skal vi se. Det bliver spas.
Dette skrevne indlæg gør under ingen omstændigheder Australiens eventyret fyldest, men vi orker simpelthen ikke at holde styr på alt der er sket. Men vi har billeder. Masser af billeder. Og film.
Hav det godt derhjemme. Næste indlæg bliver måske om en uge - måske om en måned.
MUMS!
- comments
Thomas Fiele MUMS indeed! og KANDER
John Rice KAAAANDEEEER!
Helle Fedt at høre lidt mere om jeres australske eventyr. Har gået og undret lidt på hvad goon kunne være - nu ved jeg det så. Vi glæder os til billederne. God Whitsundays-tur til jer, drenge. hilsen fra os på p.p. hedegårdsvej
Lotte og Rene Det var vel nok dejligt at læse om jeres tur rundt i Australien. Hold da op så skønt det må være at rejse rundt som frie fugle. Vi glæder os på jeres vegne. Knus fra familien Jørgensen
Moster & Onkel Pyh ha' - man bliver da helt forpustet af at læse om alt det spændende, I oplever "down under" - at I også får slukket tørsten ind imellem er jo også vigtigt. Dejligt at læse, at I sætter pris på australsk rødvin, sådan! Vi glæder os til at høre mere fra jer...og nu vil jeg til at kigge billeder. De bedste hilsner til jer fra os :-)
Onkel Lars Hej gode nevö Tak for dit glimrende og underholdende indläg. Dejligt at få din humor ind på kroppen fra Aussie og Goonie land. Ser frem til engang at dele et glas med dig.... Lige nu er jeg i Helsinki på kursus (1. uge af 3.) Her er ikke meget sjov. Finner er lidt stive i beträkket. Det kan väre det går over i aften, hvor vi skal uddannes i sauna og efterfölgende have snacks og öl... Hav det godt! Hilsen Onkel Lars