Profile
Blog
Photos
Videos
"Wow, you bought that salad and a can of tuna. That just looks so god. Wow! GOOD JOB!" - Citat: Hr. James Somerset fra New Zealand
South Africa with Chris & Nick - based on a true story.
Denne blog opdatering har til formål, at udrede de sidste 14 dages udskejelser (bloggen har stået stille grundet eventyr og manglende WiFi) - hvorfor den muligvis bliver noget upræcis og rodet. Rettelse: meget upræcis og meget rodet. Tid som begreb er abstrakt i Sydafrika, og vi har naturligvis taget denne holdning til os.
Tirsdagen efter sidste opdatering, tog vi toget til Stellenbosch - vores yndlings by i hele verden. Her mødtes vi med Maj og Clea, bookede to nætter på "Stumble Inn", købte noget vin og havde en rolig aften sammen med pigerne. Dagen efter havde vi næsten hele dagen for os selv, da Maj og Clea skulle på vin-tur. Tiden blev derfor brugt i Stellenbosch, der blandt andet bød på gratis kaffe (vores servitrice fortalte os, at ejeren var vores ven og at vi skulle have alt gratis?). Om aftenen sluttede pigerne sig til os, sammen med to engelske fyre (names unknown at the moment) & Louie - hvem de havde mødt på deres vin-tur. Louie's bror ejer et fedt sted i Stellenbosch, så der fik den gas om aftenen; big time.
Onsdag middag kørte vi til Hermanus Bay (på ladet af Maj's onkel's truck). Køreturen i sig selv var ekstremt imponerende og ualmindelig flot. Hermanus var dog lidt af en spøgelsesby, men hostellet var glimrende og naturen var også flot. Hermanus er normalvis et rigtig godt whale-spotting sted, men eftersom vi lige nu er uden for sæson, skal man være meget heldig. Hermanus var faktisk det eneste sted på hele vores road-trip, hvor vi mødte andre danskere. To piger fra Silkeborg, der var på vej den modsatte retning af os. Det var ligeledes i Hermanus, at vi besluttede, at leje en bil. Så hele torsdagen blev brugt på at hente bilen - i Stellenbosch - og køre videre mod Cape Agulhas (det sydligste punkt i Afrika). En del af vejen mod Cape Agulhas (ca. 25-30 km) bestod af ren og skær off-road, med grus, sten & sand. GPS'en Tom var selvsagt ikke dagens mest populære fyr. Gitte Getz klarede dog skærene trods store bekymringer undervejs.
I Cape Agulhas nåede vi lige nøjagtig, at dele en flaske vin og se en henrivende sol-nedgang på Afrikas sydligste punkt. Det er her at det Indiske Ocean og Atlanterhavet mødes - ligeledes et sted hvor det er muligt at kæle for store, fritlevende rokker. Aftenen stod på hygge og øl på et aldeles fremragende og lækkert hostel. Havde Cape Agulhas haft mere at byde på, ville det bestemt være et sted hvor man kunne tilbringe meget lang tid.
Fredag morgen pakkede vi, igen, vores ting sammen i bilerne og vendte snuden mod Mossel Bay - for derefter at køre mod Oudtshorn. Køreturen var meget lang - men rigtig flot. Den var faktisk lige så flot, som den var lang. Og den var altså lang.
Oudtshorn ramte vi ligeledes udenfor sæson. Her snakker vi altså en by, der har mindre natteliv end Sæby - fredag OG lørdag. Lidt et kultur-chok efter Kaapstad (det er sjovt Vester, fordi det betyder Cape Town på Afrikaans) & Stellenbosch.
Hvad gør man så - på en fredag og lørdag aften, når byen er kedelig? - man BRAAI'ER! Og man spiller kasino om et stykke cheese-cake. Både fredag og lørdag aften gik med store bøffer og kort. Vi bliver meget, meget gamle inden denne tur er slut. Heldigvis havde området omkring Oudtshorn en masse at tilbyde; forklaring følger..
Lørdag var vi på en Wildlife Ranch. Her løb vi fra dyrepasserne, brød ind til geparderne og klappede dem helt sygt. Vi klappede dem SÅ meget. Sådan husker vi det i hvert fald. Wildlife Ranch bød også på en helt masse andre dyr og det var en rigtig fed oplevelse. Vi sluttede besøget af med en yderst delikat omgang grillet kroc. Anbefaling herfra - såfremt i en dag befinder jer i Oudtshorn Wildlife Ranch. Efter vores besøg på denne Ranch, tog vi videre op i bjergene og besøgte de såkaldte Cango Caves. Det er en række huler, der blev opdaget for over 200 år siden og som består af en masse dryp-sten og andre formationer. Vi undskylder for ikke at kunne huske de præcise detaljer - men det vil I nok også være ret så ligeglade med alligevel. Vi tog den såkaldte Adventure Tour - som bød på lidt flere fysiske udfordringer end forventet; blandt andet den frygtindgydende, musehuls lignende, sveddryppende, Mount Everest tanke-henførende og klaustrofobi-fremkaldende "Devils Chimney". Cango bød også på turens hidtil største mysterium; nemlig hvordan den svært overvægtige engelske chokolade-pige, kunne komme igennem hele turen uden at sidde fast. Vi snakker altså små sprækker, hvor selv disse to akrobater havde svært ved at komme igennem?! Det bliver stadigvæk diskuteret fra tid til anden.
Vi ville have badet i et vandfald efter denne tur - men de lukkede inden vi kunne nå det.
Søndag foregik også omkring Oudtshorn. Her fik vi kørekort til struds - hvilket var ekstremt underholdende.
Efter strudse-ridning sadlede vi op og kørte mod Knysna - hvor vi mødte turens to mest vidunderlige personer og ikke mindste en rising-star indenfor musik-branchen.
Turen til Knysna var endnu en gang kendetegnet ved vidunderlig, betagende, flot, skøn og herlig natur. Superlativerne gør ikke Sydafrika fyldest - men de skal selvfølgelig bruges i odiøse mængder.
Vi boede på "Island Vibe" i Knysna - da vi havde fået det anbefalet af et par stykker undervejs. Her blev vi mødt af en vanvittig original ved navn Craig. Craig er manden bag sproget "self-expressione", forfatter af teorien "vandpibe er meditation og massage for din sjæl", samt storleverandør af Frank Sinatra covers. Things aside: Craig er en af de venligste og sødeste mennesker vi har mødt hidtil. En stand-up guy!
Vi hyggede os om aftenen på Island Vibe, hvor vi mødte vores nye bedste ven James Somerset fra New Zealand - samt et par andre rigtig fine fyre! James tog med os ud af hike mandag formiddag - hvor vi blandt andet fik oplevet Knysna National Forest. Rigtig fed og lækker tur. Efter denne vandre-tur besøgte vi de berømte "Knysna Heads" - men det var absolut ingenting i forhold til det vi oplevede på vores vandre-tur. Vi tog herefter afsked med James og kørte mod Plettenburg Bay.
I Plettenburg lavede vi absolut ingenting. Byen var død og vi var trætte. Aftenen blev brugt på lidt god mad og kasino. Vi kan godt afsløre, at det var drengene generelt styrede begivenhederne.
Onsdag var turens store dag; 5-4-3-2-1 BUNGYYYY! Ord kan ikke beskrive, hvordan det er at hoppe verdens højeste bungy jump. Det er så vanvittigt fedt. Fuldstændig ubeskriveligt! Vi ankom på et dårligt tidspunkt, så vi måtte vente næsten en hel time på at hoppe. Det ændrede dog ikke på, at det med flere længder slår alt vi har prøvet hidtil. CRAZY! Herefter overnattede vi den lille by Stormsriver Village - her kan vi godt afsløre, at de ikke løj da de kaldte den for en "village". Torsdag stod på en overdrevet hård omgang mountain biking i skoven og herefter køretur til surfer-byen; Jeffreys Bay.
Vi var i J'Bay torsdag og fredag. Her mødte vi igen vores ven James og torsdag festede vi helt absurd igennem med ham og en del andre. Vi boede på et andet Island Vibe - dette var dog meget større end i Knysna, og der boede omkring 110 andre da vi var der. Det er et rigtig surfers-paradise, så vi lavede ikke meget andet end at shoppe, drikke øl og slappe lidt af.
Lørdag og søndag blev igen tilbragt i Stellenbosch. Denne gang på et meget stille hostel, da vi trængte til at slappe af og flade ud. Vi grillede søndag aften og slappede generelt bare af. Dagen i dag siger mandag, vi er i Cape Town og vi har fået afleveret leje-bil, slikket sol og handlet lidt ind. Vi vil bruge den næste periode på at blive brun, besøge Robben Island, et township og besøge Cape Point. Vi er en del udenfor Long Street - da vi ikke gider være i nærheden af det indre og meget travle centrum.
Vi håber I har det godt derhjemme. Hils omkring jer og pas på jer selv.
PS: Hej Vester.
PPS: Billeder kommer på et uvidst tidspunkt. Afrikansk internet er ikke som det har været.
- comments
Mor Holm Hej Nicklas og Christian Hvor skønt at høre om jeres fantastiske oplevelser. Det lyder simpelthen vildt spændende. Og så er det utrolig at i to by knægte er begyndt at lægge mærke til smuk natur og solnedgange. Vi ser allerede frem til næste blogindlæg. Knus til jer begge.
Betina Hej med jer Det lyder da virkelig som om i nyder livet. bungy jump og mtb kørsel, lige noget man kan blive misundelig over. God tur til jer..
#25 http://macrochan.org/view.php?u=FTTWZPOGKIKTLQJTJWJFWOJLTYIYPCX2