Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det ved at være lidt tid siden, at vi har opdateret jer om hvad det er vi foretager os hernede i Aussie, men det er udelukkende fordi vi oplever så meget hele tiden, at det er svært at finde tid til. Og så er wifi fandens dyrt hernede når man er på backpacker budget.
Lige nu befinder vi os i Byron Bay, hvor det østligste punkt i Australien findes, ved Byron Bay Lighthouse. Her skal vi bo de næste 6 dage, så vi kommer til at fejre Australia Day her. Men lad os tage en dag af gangen siden sidst vi opdaterede jer!
Efter Sydney skulle vi som sagt på surf Camp ved Spot X - et helt fantastisk sted som bedst kan beskrives som paradis. Man starter dagen med at blive vækket klokken 6 om morgenen af vores yndlings guide Kyle (en rigtig australsk surfer dude med godt lyst krøllet hår, og en personlighed som var han på lykkepiller). Derefter spiser vi lidt morgenmad for så at tage ud at surfe ved 7 tiden, hvor bølgerne er bedst. Bare lige for en god ordens skyld, så kom vi begge op på brættet og surfede første gang vi prøvede!!!! Efterfulgt af flere 100 nosedives...... Men op det kom vi, og som dagene gik lærte vi at "catche" greenwaves, forbedre vores pop-ups og til sidst lærte vi da også at turne på brættet. Så det var en ren succes med hensyn til surfingen, og det er helt klart ikke sidste gang vi har et surfboard under armen - faktisk har vi lejet nogle tipier her hvor vi bor hvor man kan leje gratis surfboards, så senere idag smutter vi nok ud i bølgerne!
Vi havde 2-3 surf lektioner hver dag, og det er desuden nok den hårdeste "sportsgren" som vi begge nogensinde har prøvet! Efter første dag kunne vi ikke få armene op over hovedet, så hårdt var det faktisk, hvilket vi slet ikke havde regnet med.
Selve det at surfe på surfcampen, var sådan set kun en lille del af hvad man egentlig lavede. Der var massere af aktiviteter som kajak, kænguru golf, beachvolley, killing pool og massere af andet lir! Derudover var der (selvfølgelig) også fest hver aften, hvor vi nok gennemsnitligt lærte 5 nye mennesker at kende hver dag - vi elsker det!! Faktisk er vi lige nu ude at rejse med en fyr fra Tyskland ved navn Julian, og så mødte vi utroligt nok 2 piger fra Hjørring helt tilfældigt som vi også rejser med nu, ved navn Maiken og Dina. Verden er lille hva?
Inden vi forlod Spot X bookede vi samtlige aktiviteter som vi skal opleve her i Australien de næste 5 uger inden vi retter snuden mod Asien. Vi vil ikke afsløre alle tingene, fordi så ville det ikke være lige så sjovt for jer at læse vores indlæg, men vi kan sige at vi kommer til at være sky high og godt våde.
Lige nu befinder vi os på det her sted som mest af alt føles som et lidt mere civiliseret fristed end thylejren.
Der er en konstant følelse af ar være på festival - om det er de mange bajere, musikken eller bare den konstante lugt af fjolletobak kan vi ikke bedømme! Men vi nyder det! Om 6 dage smutter vi videre på egen hånd mod Surfers Paradise, hvor vi sandsynligvis vil opdatere jer igen. Vi håber i har det godt derhjemme, vi har det i hvert fald helt perfekt lige her, yeeeeeeew
/Mathias & Oliver
- comments
Gitte Ravn Lyder fantastisk. Nyd det drenge og pas på jer selv og hinanden.