I dag ville jeg egentlig gerne have været på hvalsafari, men de var aflyst allesammen på grund af vejrudsigten, som lovede tordenbyger. Jeg har jo heldigvis allerede set pukkelhvaler i Monterey, så jeg fandt bare på noget andet.

Jeg havde stadig til gode at se det såkaldte Pilgrim Monument, som er et 77 m højt tårn bygget i 1910 med tilhørende museum. Det ligger på en høj her i Provincetown - kun nogle få hundrede meter herfra. Så det var da på tide. Tårnet er opført til minde om de pilgrimme, der i 1620 sejlede ind i Provincetowns naturlige havn med skibet Mayflower. Man kan vist godt sige, at de var en slags religiøse flygtninge fra England. De slog sig senere ned og grundlagde byen Plymouth syd for det nuværende Boston. Så vidt jeg kan forstå, mener amerikanerne i dag, at det var begyndelsen på de fries land, altså USA. Hallo, jeg glemte lige at skrive, at der selvfølgelig ikke var noget Provincetown dengang :-).

Jeg kom aldrig ret langt op i tårnet. Jeg tror, at det er første gang på denne tur, jeg ikke gennemfører noget, jeg har sat mig for. Men jeg har jo altså højdeskræk, og man skulle gå op ad en rampe, som løb langs tårnets fire vægge, og der var åbent hele vejen ned. Så altså..... Til gengæld brugte jeg lang tid på museet, som var lille men godt lavet, og jeg fik vist genopfrisket lidt af min amerikanske historie.

Vejret holdt stadig tørt, men det var lummert. Jeg besluttede mig for at cykle en tur ad en asfalteret cykelsti, som er anlagt i et naturområde nord for byen. Det var en flot tur, men hård, for stien løb det meste af vejen gennem klitterne, så det gik op og ned hele tiden - selv om jeg oplevede det, som om det gik mest opad. Selv om turen kun var 7 km, gav den faktisk god motion. Så jeg måtte hjem og tage et nyt brusebad og skifte alt tøjet....

Resten af eftermiddagen har til en afveksling stået på ren afslapning "herhjemme". Jeg skal jo vænne mig til et lidt anderledes aktivitetsniveau nu. Jeg fik dog lige kigget lidt på nogle af gallerierne på Commercial Street, og kom til at købe et indrammet tryk af en hund og et fyrtårn. Det er ikke helt lille, men kunstneren - den velkendte Nicolette Poli.... - bedyrede, at det kan gå som håndbagage. Så hun pakkede det grundigt ind, og så har jeg lidt mere at slæbe på i morgen.

Og netop i morgen kl. 15 tager jeg hurtigfærgen tilbage til Boston, hvorfra jeg skal flyve kl. 22.15. Så jeg har god tid i Boston, men det kan ikke rigtig være anderledes. Den bliver nok bare tilbragt i lufthavnen. Jeg lander i København lørdag kl. 16.20 dansk tid.

I aften kom uvejret så omsider - det stod ned i stænger, lynede og tordnede. Jeg var så heldig at være på gaden uden paraply - ligesom vist de fleste andre - og tilbragte tre kvarter i ly for regnen. Sådan vil USA åbenbart sende mig hjem!

Jeg synes nu også, det er dejligt at skulle hjem nu. Jeg glæder mig til at få noget rugbrød og til en rigtig opredning. Det vil nok også være sundt for sjælen at få nogen pligter tilbage. Når det så er sagt, så har det været en pragtfuld rejse, der mere end har levet op til mine forventninger. Et af mine første indtryk var amerikanernes venlighed og åbenhed, og det holder stadig. Det bliver ikke sidste gang, jeg rejser i USA, men der skal vist lige spares lidt op først.....! Er der nogen, der vil med?

Hermed vil jeg sige tak til mine trofaste læsere, og også til dem der bare har kigget med engang imellem.

~ SLUT ~