Vækkeuret ringede kl. 5.30, og jeg troede, det var løgn! Det var det bare ikke, og jeg kom også med min bus en halv time senere. Turen gik først med bus til Hyannis - det tog halvanden time - og dernæst med hurtigfærge til Nantucket, og det tog 5 kvarter. Heldigvis havde jeg god tid i Hyannis, så jeg kunne nå at få en god - og billig - morgenmad.

Der var FULD sol på Nantucket, og det holdt hele dagen. Temmelig blæsende, og formentlig af samme grund ikke fugtig luft. For mig er det skønt vejr!

Den første time trissede jeg bare rundt og kiggede på hovedbyen, som også hedder Nantucket. Et dejligt sted, det må man sige. Næsten alle husene er i samme stil, og det vil sige beklædt med cedertræsfliser. Som regel er de umalede, for det er et sisyfosarbejde at holde dem, hvis man maler dem, da cedertræ angiveligt binder malingen dårligt. De må gerne male husene, men kun i bestemte, godkendte farver. Hvis man skulle have lyst til at købe blot et lille hus, vil man sjældent kunne få det for under 1 mio dollars, og mange huse koster meget mere. Så det er de riges paradis, når man ser bort fra de indfødte, som havde deres huse, før det blev dyrt. Men det er vist snart længe siden.

Alt dette fik jeg at vide af guiden Ralph på en guidet bustur rundt på øen. Han var meget, meget stolt af sin ø! På turen fandt jeg også ud af, at man ikke skal tage syd- og østpå for at bade, fordi det er for farligt at bade dér. Og det var godt, for det var præcis, hvad jeg havde tænkt mig.

Efter busturen spiste jeg lækker honning/ingefær-glaseret tunsteak med en ordentlig bunke salatblade dryppet med balsamico. Mums! Og så gik jeg ellers et par kilometer ud til en strand, der hedder Jetties Beach. På den måde blev det endnu en badedag, i dag helt uden stikkende fluer. Jeg ved næsten heller ikke, hvad jeg ellers skulle have gjort, for der er ikke så mange muligheder, hvis man lige er på besøg sådan en halv dag, og man ikke har bil. Shoppe eller bade.

Kl. 16.35 tog jeg færgen tilbage - sjovt nok tog det kun 55 minutter den vej..... Jeg vidste godt, at der så ville være 3 timer, til der kørte en bus til Provincetown. Jeg skal ikke kunne sige, om Hyannis er værd at bruge 3 timer på, men det var 11 timer siden, jeg var taget hjemmefra, og jeg var træt. Så jeg hyrede en taxi til at køre de 80 km. Noget luxuriøst, det ved jeg godt, men på den måde var jeg hjemme lidt før kl. 19 i stedet for kl. 22. Det er værd at tage med, når man er træt. Nu vil jeg bare se en film - Jim og Dave har en DVD-samling, som man må forgribe sig på, og der er DVD-afspiller indbygget i mit fjernsyn.

I morgen er min sidste hele dag i USA. Hvad den skal bruges til, ved jeg ikke helt endnu, men det bliver jo i hvert fald et eller andet i eller i omegnen af Provincetown.