Hvor var det dejligt at komme lidt ud af storbyen igen! Jeg var ellers lige ved at tro, at jeg ikke skulle nå min bus, for der var et kæmpe cykelløb her til morgen i Boston, så jeg kunne ikke komme over gaden. Efter 15 minutter tyndede det dog lidt ud, og jeg så mit snit til at løbe over.

Turen, som de kalder Fall Foliage, og som betyder løvfald, gik mod nordvest gennem Massachusetts til det sydlige New Hampshire (nej, jeg så ikke hotellet). Jeg vil sige, at det er på det allertidligste for en løvfaldstur, for hovedindtrykket af skovene er stadig grønt. Men så var der ind imellem nogle pletter med træer med smukt farvede blade. Jeg fortrød bestemt heller ikke, at jeg tog turen, for der er meget dejligt i New England, som disse nordøstlige stater også kaldes.

Vejret var varmt - op mod 30 grader - og for første gang, efter jeg kom herover østpå, kom solen også frem. Så er der bare skov, skov og skov. Og nogle meget fine træhuse, hvide eller pastelfarvede. Og en masse søer. Alt i alt smukt!

Vi gjorde mange stop undervejs, dels for at se på træer og tage billeder, og dels for mad og forfriskninger. Frokosten spiste vi på en kro i en lille flække, Rindge, i New Hampshire. Jeg fik kuller. Jo, det gjorde jeg altså i bogstavelig forstand. Jeg vidste det godt nok ikke - vidste kun, at det var fisk. Men jeg har efterfølgende slået op, at schrod betyder kuller. Det ligner i øvrigt meget torsk. Det smagte udmærket. Jeg delte bord med et par fra Leeds i England, hvor han var meget snakkesalig, og hun var mere tilbageholdende. Han var svær at forstå - nu har jeg jo lige vænnet mig til amerikansk... Nå, men til kulleren fik jeg nylavet, alkoholfri æblecider (er det så egentlig cider?).

Efter at have set på noget mere skov, kørte vi til en landhandel, hvor de havde pluk-selv-æbler og pluk-selv-majs. Hvis I har læst John Irvings Æblemostreglementet, så ved I jo, at det vrimler med æbleplantager i New England. Den foregår i Maine, men det er heller ikke langt herfra. Man kunne i øvrigt betale $2 for at få lov til at gå ind i en labyrint, som var lavet i majsmarken. Der var en dreng, hvis storebror kastede en majskolbe i hovedet på ham, så han tudede hele vejen op til bilen. Det var da også modbydeligt gjort.

Herefter gik turen hurtigt ad motorvejen tilbage til Boston, og således var 8 timer fuldbragt.

I morgen eftermiddag tager jeg båden til Provincetown på halvøen Cape Cod, hvor jeg skal være, indtil jeg rejser hjem. Jeg tror, jeg vil leje en cykel derovre, så jeg nemt kan komme omkring. Det bliver sikkert dejligt!