Profile
Blog
Photos
Videos
(Dette indlaeg blev skrevet en uge foer publiceringen)
Det er nu en uge siden at jeg flyttede ind hos min vaertsfamilie I Moshi. Moshi ligger i nord Tanzania, ved foden af Kilimanjaro. Byen er den reneste by i hele Tanzania. Saa ren at hvis man smider skrald paa gaden, kan man risikere at faa en boede! Byen er virkelig smuk fordi den er saa frodig! Mange husejere, hoteller, skoler o.lign. gaar ogsaa meget op i at dekorere deres haver med flotte planter - i orden vel at maerke.
Vi bor hos en rig familie (i forhold til standarden hernede), hvor vi har faaet hvert vores vaerelse med eget toilet og bad. Huset er virkelig stort, men ogsaa forholdvis nyt, saa der er stadig mange ting, der ikke er paa plads endnu. F.eks. er de ikke tilsluttet public electricity, saa de har en generator, som kun koerer mellem 20-23. Toejvask foregaar stadigvaek paa god afrikansk vis: med haandkraft i en spand vand med saebe. Og det samme med bad: man haelder vand over sig med en kop. Saadan nogle ting ligger saa dybt inde i den afrikanske kultur - det er saa normalt at selv denne velhavende familie nok altid vil goere det paa den maade. Vi har Kilimanjaro I baghaven, og til dem, der har laest Eksil - vi bor lige ved siden af International School of Moshi, hvor Samantha var elev! (vi skal derind en dag)
Selve familien er utrolig soede. Moren er laerer og faren er ingenioer og meget anerkendt i byen. De engagerer sig virkelig meget i os og er virkelig aabne og positive. De har 5 boern, 3 af dem er paa boarding school og de to smaa bliver passet af en barnepige, som ogsaa bor her. Den mindste er en pige paa 7 maaneder og den anden er 2 aar og hedder Isaak. Jeg har faaet skabt et rigtig godt baand til Isaak, men Analorita (den mindste) graeder for det meste naar jeg er I naerheden af hende. Jeg tror det er fordi jeg er hvid. Familien minder utroligt meget om en dansk familie. De er ikke rigtig troende, de har vaeret i forhold med andre tidligere og saa er de vist heller ikke gift (de har I hvert fald hver deres efternavn). Vi havde forventet at komme ud til daarligere forhold og en familie, der var meget mere afrikansk, og selvom det helt sikkert kunne vaere en fed oplevelse og en udfordring, saa er jeg rigtig glad for at have havnet her. For hvor er det godt at opleve at nogle klarer sig rigtig godt, paa helt normalt vis - uden at vaere corrupt og uden at traede paa andre for selv at kunne overleve. Men ogsaa fordi at det er rigtig rart at man konekter (contect - jeg har glemt hvordan man staver det danske!) saa godt med hinanden. Faren, Bernard, er en utrolig klog og inspirrerende person, som vi stort set hver aften har en dyb samtale med. Foerste aften snakkede vi om Julius Nyere, Tanzanias foerste president, som de kalder 'mwalimu' der betyder laerer. En person de stadig ser meget op til. Naeste dag snakkede vi om the way to world peace, dagen efter; tro - at folk er for kristne. Heksedoktorer, tanzanit sten, og jeg kan blive ved. Han har virkelig ogsaa sat ord paa mange ting jeg altid har gaaet og taenkt over. En dag fik vi besoeg af en Bernards venner, som er muslim. Han praesenterede os for ham og sagde: 'he is a good muslim, he won't blow himself up'. Trine og jeg skrald grinede. Vi blev meget overrasket, fordi i Danmark ville man slet ikke joke med saadan noget. Det er fedt, at de ikke er saa muslim-forskraekket her, som vi er i Danmark. Muslimer er en stor del af samfundet her, kristne og muslimer lever side om side, uden at deres religion spiller den store rolle, og de har det fint sammen! Folk her har altsaa forstaaet, at det ikke er muslimer generelt der er noget i vejen med, men de enkelte individer. Det kunne vi danskere laere noget af! Efter Bernards kommentar gav han sig til at snakke om et terrorangreb, der ramte den amerikanske ambassade i Tanzania og Kenya paa samme tid, tilbage I 90'erne, som Al-Qaida stod bag. Det er ogsaa en af goderne ved at bo hos en tanzaniansk familie. Man bliver proppet med fakta og viden om landet. Det giver anledning til snak og diskution, vi kommer hinanden ved og jeg foeler mig mere og mere som en del af familien.
Det fik vi virkelig ogsaa at foele i weekenden, hvor Bernard havde inviteret hans bror og soester hjem, med alle deres boern. Saa mig og Trine tilbragte vores foerste weekend med 20 mennesker, hvor vi legede en masse forskellige lege og badede i svoemmepoelen paa YMCA hotel (Moshi ligger midt inde i landet, men det spiller maaske ikke den store rolle, da mange Tanzanianere er bange for at bade paa kysten, pga. hajer eller kriminalitet). Bernards nevoe kan ikke svoemme (han er 29 - ligner dog en paa 24, det er generelt meget svaert at se paa folk hvor gamle de er), saa vi proevede at laere ham at svoemme ved at han skulle holde i Trines arm imens han oevede sig med benene. Men i stedet kaster han sig op med brystet paa hendes arm, som et lille barn. Mig og Trine var faerdige af grin. Gilbert (nevoen) forstod selvoelgelig ikke hvad vi grinede af.
En af Bernard og Adelfinas boern, kom ogsaa hjem fra boarding school samme weekend som hedder , og ham har jeg ogsaa faaet et godt forhold til. Der var en dag, hvor jeg forklarede ham om tidszonerne paa verdenskortene, hvor han pludselig sagde helt serioest: 'and they didn't finished the map', og pegede paa enderne, hvor USA stak ud paa begge sider. Det var vildt komisk, men ogsaa vildt soedt. En gammel dame kom ogsaa paa besoeg I loebet af den weekend.
En ven af familien. Hun er en af de typiske damer man ser overalt hernede: en lang slidt kuloert kjole, med en masse bananer paa hovedet. Vi fik lov til at veje hende for at se hvor meget hun egentlig bearer paa. Hun vejede 50 kg (!), og bananerne 25 kg!!. Hun gaar HVER DAG fra hendes hjem, ind til byen, som ligger langt fra hvor hun bor, ca. 20 km, siger vores baba (bernard)! Det var alt fra nu
- comments
Haraldur P. Haraldsson Dejligt at høre at du har det godt dernede og du har ret, Søren, vi danskere har meget at lære. Rat at høre at kristne og muslimer kan leve side om side uden problemer. Keep up the good work, du skriver skidegodt, Søren.
Hanne Strøm Nielsen Hvor er det bare dejligt, at du oplever så mange positive ting. Håber det må blive ved. Må smile ved tanken om, at I prøver at lære en voksen mand at svømme, og jeg kan lige se dig sidde, og vaske tøj i en spand. ;o))) Skal hilse fra moster Bit. Knus