Saa skete det. Jeg koebte en billet, og begyndte at forberede mig paa at forlade Istanbul. Skal i dag kl. 23.50 med tog fra den Asiatiske side af Istanbul, med kurs mod Adana i syd Tyrkiet. Derfra skal jeg til Antakya, til Lattakia (i Syrien) og derfra til Tripoli i Libanon. Tager den paa talentet, da intet er koebt eller booket i form af transport of husly syd for Adana. Bliver spaendene. Specielt efter den afventende 16-18 timers tog koersel.

Har den sidste uge ikke lavet saerlig meget, da jeg havde min sidste arbejdsdag i boernehaven i mandags - sagde farvel til de boern der var der, og fik en bluse af mine kollegaer - en god dag. Havde bagt omkring 30 scones i farvel gave som de tog glaedeligt i mod.

Udover at slappe af og faa vasket og koebt de sidste ting, har jeg ikke lavet saa meget andet end at slappe af, gaa ture, gaa til gratis koncert, gaa gratis paa museeum og sove. MEN, saa blev det fredag og min foedselsdag. Startede dagen med ikke at skulle lave morgenmad paa Hostel, men i stedet blive vaekket med en pose kakao pulver og en frisk avis - det rene backpacker luksus! Havde aftenen foer faaet min foerste gave ı form af en lille skaal. Vi havde vaeret paa besoeg hos en af dem som kommer og gaar i Neverland - og som ofte bygger et bord eller to, eller reparerer noget. Han snakker dog intet engelsk, saa vi kommunikerede med papir og lidt tysk og ordboeger. Gik meget fint. Han insisterede paa han kun havde 5 billeder af Marx haengende, jeg tror dog det er naermere 20.

Men paa selve dagen, fik jeg ogsaa en fantastisk hjemmelavet kage med tyk chokolade creme paa toppen og laekker figen bund - FANTASTİSK kage - og hang prompte et skilt opi receptionen at der var fest i kaelderen kl. 8. Kl. 9 var den foerste punch bowle tom, og kl. 10 var kaelderen fyldt med mennesker - det var en rigtig hyggelig foedselsdag, vi overtog kaelderen den aften. De fleste sov der.

De sidste par dage har vaeret lidt maerkelige, og kan ikke forestille mig hvordan det bliver rent faktisk at skulle forlade det her sted. Hvilket jeg faktisk skal om et par timer. Men billetten er koebt, tasken er naesten pakket, og jobbet er sagt op. Saa afsted det kommer jeg.

Hvornaar jeg kommer til en computer igen er ikke til at sige, men indtil da maa i have det godt, og naar jeg naar Libanon burde jeg kunne give lidt lyd:)

Fra, en nu et aar aeldre, Sophia