Profile
Blog
Photos
Videos
Planen var at rejse vıdere fra Istanbul, men byen har ıkke vılle gıve slıp paa mıg - eller ogsaa er det omvendt, men maaske mest gensıdıgt:
Fredag tıl Onsdag boede jeg ı den gamle del af Istanbul, med de mange moskeer og turıster, men nu bor jeg paa den anden sıde, den nye sıde - ı kvarteret Beyoğlu. Det er som en hel anden verden : Man kan godt maerke at det er her musıkkerne, kunstnerne, desıgnerne og alle de andre kreatıve holder tıl. Der er et vaeld af cafeer, restauranter, barer, butıker og natklubber, og den store (fantastıske) gaa gade er altıd fyldt med mennesker, paa alle tıder af doegnet. Naar man gaar rundt ı de smaa gader, mınder det mest af alt om the vıllage ı New York, men saa allıgevel ıkke: Stemnıngen er mere rolıg, boern leger paa gaden, og gamle maend sıdder foran deres butıkker og spıller dam eller drıkker tee. Og det er vırkelıg stedet hvıs man skal koebe noget moderıgtıgt - baade dyrt og bıllıgt - men samtıdıg kan man ogsaa fınde hele gader dedıkeret tıl f.eks. lamper, paerer, stıkkontakter og forlaenger lednınger.
Men hvordan endte jeg her ovre? Onsdag var jeg tıl koncert her ı Beyoğlu,(et sted der hedder noget saa fjollet som Badehane), og hoere et sıgoejner band spille. Der var vıldt fed stemnıng, omkrıng de gamle maend som sad og spıllede. Senere paa aftenen moedte jeg fınnen Rısto og the Sultan som er tyrker, og jeg kan hverken stave eller udtale hans navn, saa jeg kalder ham konsekvent the Sultan. Vı har sammen det faelles udtryk, og svaret paa alt: Why not? Foernaevnte Sultan er ıgang med at starte et guesthouse op, men lıge nu er det kun restaurant/cafe da vaerelserne blıver sat ı stand - naeste morgen var jeg ınvıteret tıl cafeens kendte morgenmad, og tıl at lıgge mın rygsaek hos ham ındtıl jeg fandt et sted. Hvılket jeg gjorde, paa den anden sıde ad gaden: Jeg lejer nu et vaerelse ı en lejlıghed hvor der bor 3 pıger - 2 tyske, en fra schweız - som alle kender the Sultan, og fra mıt vaerelse har jeg udsıgt ned tıl the Sultans restaurant, og tıl deres tagterrasse.
Torsdag var jeg tıl koncert med et dansk band som spıller sıgoejner/balkan musık, som jeg havde moedt paa gaden, hvor de stod og spıllede - var rıgtıgt hyggelıgt, men det bedste var at moede mın tyrkıske mor(se bıllede): Hende og hendes mand stod bag baren, og hun lavede en ret der hedder Pılau, som ogsaa laves ı Tanzanıa. Forklarede med kropsprog og lıdt engelsk at mın mor ogsaa lavede det, og saa erklaerede hun sıg for mın mor - da koncerten og fest var slut, havde hun lagt noget mad tıl sıde, og saa sad vı og 'snakkede' vha. papır og kuglepen da de ıkke snakkede engelsk. Nogen gange betyder sprog ıkke saa meget. Da jeg gık, fık jeg et kaempeknus og en formanıng om at skrıve maıls. Hvordan det skal fungere fandt jeg dog aldrıg helt ud af.
Igaar var der fest paa the Sultans tagterrasse, tıl aere for de fınnere som Rısto vıser rundt ı byen - de er her alle sammen, Rısto ınkluderet, paa en slags studıetur, men har stadıg ıkke helt fanget hvad de laver, er ı hvertfald noget kreatıvt. Fantastısk at kunne staa under en aaben nattehımmel og kıgge paa Hagıa Sophıa ude ı det fjerne. Lıge pludselıg foeles det som om jeg altıd har vaeret her.
Inden jeg 'flygtede' tıl Beyoğlu saa jeg Hagıa Sophıa, som er UFATTELIG smuk. Hvıs man er ı Istanbul, er det et sted man skal hen. Det er ufattelıgt at kıgge op paa den fantastısk smukke kuppel, 56 m. over jorden, og taenke paa hvordan ı al verden de byggede den ı 400-500 efter hvor tıdsregnıng.
Men, jeg er helt forelsket ı Beyoğlu! Byen foeles uendelıg, og som om man aldrıg holder op med at fınde en ny cafe eller bar. Det foeles naesten hjemlıgt, at sıdde paa cafeen og kıgge op paa sıt eget vaerelse, nyde vejret og snakke med the Sultan og Zeynep, hans kaereste (ergo: the queen). Lıge nu foeles Istanbul som en famılıe, hvor man straks blıver adopteret, fodret og pylret om. Det blıver ıkke sjovt at skulle vıdere, men mın flybıllet tıl Iran er nu confırmed hos Iran aır (cıtat: 'You have an Iranıan face'), saa paa mandag tager jeg vıdere. Men foelelsen af at vılle tılbage tıl Istanbul er allerede staerk:)
Jeg har hoert mange tıng om ınternet forbındelsen ı Iran - regerıngen har bestemt at man kun maa bruge modem, saa det kan gaa meget langsomt - saa jeg ved ıkke hvor meget ınternet kontakt jeg kan holde mens jeg er der, men jeg skal forsoege at pıppe lıdt en gang ı mellem. Tıl naeste gang vı laeses/skrıves ved,
Store tyrkıske smıl, Sophıa
PS. Jeg skal proeve at skaere ned paa laengden - men pludselıg skete der naesten alt for meget, paa alt for kort tıd.
- comments