Profile
Blog
Photos
Videos
Har forberedt mig laenge paa den her blog - mest ved at forsoege at huske alt det jeg ville skrive. Har nu vaeret i Libanon i lidt over en uge, og har daekket det meste af det jeg ville se. Desvaerre. For jeg har set Libanon, men jeg har knap nok oplevet Libanon. Det kan ogsaa vaere fordi at jeg har rejst solo, paa turist maaden at jeg foeler jeg har mistet en del, i forhold til Istanbul, som jeg til sidst kendte rimelig godt, og Iran hvor jeg moedte mange iranere gennem CS. Hos STA Travel anbefaler de ca. 3 uger til hvert land, hvis man virkelig vil laere det at kende, og har brugt ca. halvdelen. Selvom landet er mindre end Danmark, er det langt fra nok. Libanon er virkelig fantastisk, og man kan knap nok gaa et par timer uden at hoere; 'Welcome to Lebanon' sagt med et stort smil. Men nok om det. Man skal ikke graede naar rygsaekken er pakket.
Efter Byblos, tog jeg til Syd Libanon, som slet ikke er saa farligt som det lyder. Det sydligste jeg kom var Tyre, og det er foerst syd for Tyre at man vil stoede ind i FN blokader.
Foerst kom jeg til Saida lidt nord for Tyre, som ikke har alt for mange 'sights', men byen er fantastisk. Den gamle bydel, er vitterligt den gamle bydel, og er helt tilbage fra middelalderen. Det foeles naesten som at gaa rundt i en kulise naar man gaar rundt i moerket gennem de lave og kringlede gader, hvor alle huse og passager er knyttet til hinanden. I Tyre, er der nogen fantastisk smukke romerske ruiner, og hvad jeg talte til omkring uendeligt mange FN biler, kampvogne og Soldater. Saa soldater fra Ghana, Frankrig og Tyskland. Faldt paa et tidspunkt over et omraade med usandsyndligt mange billde af Arafat, saa stoppede for at tage et billede, men blev paent bedt om at lade vaere. Da jeg kom ud af omraadet, saa afspaeringerne og politi kontrollen gik det op for mig; det var en palaenstinensisk flygtninge lejr. Eller by rettere sagt. Det var naermest en by i byen. De palaestinensiske flygtninger bliver nemlig ikke 'optaget' i landet, men forbliver i et politisk vakuum, indtil Israel lader dem vende tilbage til deres land.
Men politi er der faktisk ikke i Libanon. Militaeret er politiet. Men hoeflige er de i hvertfald! I Beirut, som jeg kom til efter Tyre, boede jeg hos en CS'er som mente at militaeret er noget af det eneste af Libanesere paa trods af religion (for det er det der skiller her), kan stoette op om, vaere stolte af og respektere. Militaeret er neutralt, og beskytter alle, og har gjort det saa sent som 2006 f.eks. Man kan tydeligt maerke at soldaterne ved at folk har positive forventninger til dem. Saa nu ved jeg hvorfor graense vagterne var saa flinke.
Beirut var ikke min yndlings by, men efter Istanbul har jeg ikke den store trang til at blive i storbyer. By midten bestaar stort set udelukkende af nybyggede dyre butikker og kontor bygninger, og er ikke laengere et sted hvor folk moedes.Men Beirut har sin charme - og man kan ikke springe byen over, da den giver et vigtigt indblik i hvor meget Libanon har vaeret, og er praeget af de konflikter som har ramt landet. Der er stadig bygninger som er halvt bombet i stykker, eller fyldt med skud huller - bomberne fra Israelerne og skudhullerne fra andre Libanesere. Det er ikke interressant, det er ikke spaendene eller sejt - det er soergeligt at se. Diskuterede i lang tid med min CS vaert om forskellige ting ved roerende mellemoesten og politik. Nationalisme betyder helt klart noget andet, i et land som har vaeret ramt af krig, det samme med pacifisme. Hans familie var 'kristen' - en kategori de var i selvom de ikke var troende, derimod mere kommunistiske - og selv som 'open minded liberal' havde han svaert ved at skille de ekstremistiske muslimer fra resten. Til hans forsvar var han generelt imod alle religioner, men hans sympati laa aabenlyst hos de kristne. Men paa trods af dette, stod han ved at han til hver en tid ville forsvare Hezbollah, i Libanon, mod Israel, som de gjorde i 2006, selvom Hezbollah langt fra fik god omtale af ham. Politik her er langt mere kompliceret og langt mere smertefuldt end i noget andet land.
Fra Beirut, tog jeg ind i landet til Baalbek, hvor der er nogen af de bedst bevarede ruiner fra romerriget, lige midt i byen. Derudover, ligger byen midt i Bekaa Dalen, som er omgivet af de smukkeste bjerge, og selve byen er lille og hyggelig. Da det er Hezbollah land har det laenge vaeret lukket for turister, pga. krigen med Israel, men er nu aabnet igen. Baade i Baalbek og i syd Libanon (og i Tripoli, og i Syd Beirut), var der plakater og billeder overalt af Hezbollahs front figurer eller logo. Der er enda billeder af Ayatollah Khomeni og indsamlings boesser til Khomenis fond, som man kan finde paa alle gader i Iran. Hvis man var i tvivl om hvor Hezbollahs stoette kommer fra, burde man vaere rimelig sikker i sin sag efter et besoeg i Libanon.
Efter Baalbek tog jeg her til Tripoli, og planlaegger at blive her til jeg forlader landet, om en dag eller to - pokkers! Turen her til var dog sjov, paa trods af den var lang - i Baalbek koerte bus chauffoeren op til den naermeste militaer base og ventede. For det var fredag og i dag fik soldaterne fri og skulle ind til Beirut. Saa der var 10-13 soldater i bussen og mig. Der var fest i bussen, og der blev sunget og raabt efter de andre busser fyldt med soldater. Fik snakket med en del af dem - de havde stort set alle kun vaeret i militaeret i en maaned, og var i traenning til at vaere graense vagter. De havde afsluttet univeristetet og var gaet (frivilligt) direkte i militaeret; "It will help with jobs in the future". Da de saa min reaktion, svarede de naermest i kor "It's Lebanon", med et lille grin. Spurgte en af dem hvor laenge han regnede med at blive i militaeret; "10 years" var hans svar. At gaa ind i militaeret betyder helt klart noget andet her. Fik en del emails, opfordringer til at ringe hvis jeg havde problemer (noget som jeg har fundet rigtig mange Libanesere insisterer paa. Ved ikke om det er generelt, eller det er fordi jeg ligner en der kommer i problemer), samtidig med de forsoegte at "beskytte" mig mod buschauffoeren, som jeg havde loeget overfor og bare sagt "Yes, husband.".
Men jeg har vaeret lidt uheldig her i Libanon, og har derfor vaeret oftere paa nettet for at skrive til min forsikring; Foerst i Byblos knaekkede et stykke af en af mine soelvplomber af da jeg tyggede paa en agurk. Ja, en agurk. I Tyre fik jeg et hold i nakken der varede i 3 dage. Og da jeg kom til Beirut fandt jeg ud af at jeg er allergisk overfor jordbaer, hvilket resulterede i et besoeg paa det naermeste roedekors hospital. Har ikke ligefrem loefter humoeret, men har nu for foerste gang koert i ambulance og faaet ilt behandling. Fik endda lov til at beholde masken, som nu sidder paa min rygsaek.
Ramadanen har dog loeftet humoeret naar alt det andet har irriteret. Om dagen kan det godt vaere svaert, da jeg ud af ren hoefelighed forsoeger ikke at spise og drikke alt for tydeligt paa gaden, men om aftenen er det fantastisk. Omkring kl. 7 kan man tydeligt hoere "the call to food" som jeg har doebt det, fra moskeerne, som langt overdoever "the call to prayer". Nu er solen officielt gaaet ned, selvom det endnu ikke er moerkt. Butikkerne lukker, gaderne er tomme - alle spiser. Specielt i Saida's smaa middelalder gader er stemningen naesten magisk; man skal bare lukke oejnene og saa foeles det naesten som om man sidder med ved bordet. Lyden af glade stemmer og tallerkner og bestik der klirrer bliver byens baggrunds stoej i stedet for trafikkens stressede larm. Paa en og samme tid er byen oede, men levende. Det bedste tidspunkt at se byen som den virkelig er. Hvis man venter en times tid lever byen op igen. I gaar gik jeg igennem Tripolis gamle bydel mens alting vaagnede; butikkerne aabnede, gade saelgere gjorde vognene klar og folk stroemmede ud paa gaderne. Hvis man kan komme igennem dagen, er ramadanen det bedste tidspunkt at se, specielt de smaa byer - I Beirut kunne man knap nok ligge maerke til Ramadanen i den moderne bymidte.
Det var saa Libanon, set paa mindst mulig tid, og ikke oplevet. Er allerede trist over at forlade stedet, men regner helt klart med at komme tilbage, bare for igen at hoere "Welcome to Lebanon".
- comments