Oev! Nu har vi lige sat aftenen af til uploade vores milliarder af billeder fra Ilha Grande og saa virker det bare ikke.

Naa, men saa kan jeg lige bruge lejligheden til at fortaelle om vores actiondag i dag. Eftersom vi hungrer efter ekstremsport for tiden, besluttede vi os for at gaa den halvanden time (piece of cake taenkte vi) til Cachoeira de etellerandet, altsaa oens flotteste vandfald. Hvad vi ikke vidste var at turen var den mest kraevende trek paa hele oen, og det altsaa var halvanden time op ad bjerg paa noget der kun tilnaermelsesvis kunne kaldes en sti, uden nogen som helst form for skiltning. Da vi havde kravlet godt en time, som foeltes som et aar, med et par pauser opdagede vi at vi ikke havde nok vand med og slet ikke nok til tilbageturen ogsaa. Paa det tidspunkt loeb sveden af os begge, vi var rundtossede og fuldstaendig udmattede, og var faktisk ikke helt sikre paa hvor vi var, og om vi var paa rette vej. Jeg maa indroemme at jeg var meget taet paa at tude ved tanken om at vaere faret vild i junglen uden vand i stegende hede, og havde jeg haft min telefon med havde jeg nok ringet til farmand. Men der var ingen vej udenom, vi skulle laengere ind, vi skulle helt ind i sindet! Vi maatte enten frem eller tilbage, og vi besluttede os for frem, da det ville vaere for surt at vende om naar vi var naaet saa langt. Efter omkring tyve minutter kunne vi pludselig hoere brusen af vand, og gik efter lyden saa vi efter et meget ufremkommeligt stykke vej naaede til... ja, ikke rigtig noget. Stien stoppede bare. Saa maatte vi kravle op igen og gaa den anden vej, og kunne igen hoere vandets brusen og da kom vi endelig til det fantastiske smukke vandfald, med en glad lille hobbit rapelling mand der hoppede rundt paa klipperne som Gollum der leder efter His Precious (Nu er du bange!). Han tilboed os straks at rapelle ned ad vandfaldet, og da vi havde svoemmet lidt rundt og drukket hans soevand, hvilket han forsikrede os om ikke indeholdt slangeaeg eller andet ubehageligt, var vi TOTALT friske paa rapelling. Manden ved navn Marcelo viste sig dog at vaere ret slesk ("Beautiful girls - half price!" og da jeg var paa vej ned ad vandfaldet med Marcelo, eller Gollum om man vil, "Have you ever kissed someone under a waterfall? Do you want to try?") og ham hang vi paa (haha ogsaa bogstavelig talt). Men f***! Rapelling var for fedt, foerst foeltes det vildt farligt, men da man havde forstaaet at man ikke ville styrte i doeden, var det for sejt og det gav som rygtet et kaempe adrenalin kick, hvilket var lige hvad vi havde brug for, inden hjemturen. Heldigvis kendte Gollum nogle dudes som havde en baad nede ved en naerliggende strand og de sejlede os hjem for 40 reals, lidt laekkert at slippe for helvedes trek paa hjemturen. Marcelo tilboed os godt nok at vi bare kunne komme med hjem til ham, meeeen, vi havde ikke lige lyst til at udforske hans slimede klippegrotte denne gang. Bye bye Gollum!

Vi var forresten til fest i gaar paa et hostel her i byen, hvor Sandra endte med at bilde nogle australiere ind at hun var en ladyboy, og det havde vi meget sjov med den aften!

Nu vil jeg forsoege mig med de billeder igen og ellers saa vil jeg ud og ha en kold oel.

Kys Sofie