Paradis

Vi er naaet til den fantastiske trope-oe Ilha Grande som ligger sydvest for Rio i Atlanterhavet. Man kan godt forstaa at de spanske erobrere blev betaget af denne oe, for her er saa smukt, fredfyldt og idyllisk at det slet ikke er til at forstaa for to danske piger der kommer direkte fra, ja foerst kolde, graa vinter-Danmark, og derefter stress og jag (og masser af sjov og ballade!) i Rio under karnevallet. Man kan roligt kalde det lidt af en omvaeltning, men vi har nu vaeret her siden onsdag og er blevet MEGET afslappede og oeboer-agtige.
Vi bor i det hyggeligste pousada (lille hotel) som hedder Pousada de Cachoeira - det betyder vist nok vandfald, og rigtigt nok loeber der en lille flod gennem den tropiske have som ligger lige foran vores vaerelser. Som om det ikke var nok, er der kolibrier som spiser af blomsterne over det hele og meget groent og ja, tropisk. Manden som ejer stedet hedder Claus og er tysker og enormt soed. Han kunne vores navne allerede foer vi tjekke ind! Der er virkelig laekkert paa hostellet, samtidig med at der er smukt og rustikt. Vi faar rent sengetoej og handklaeder hver dag! Hurra! Og frisk frugt og broed til morgenmad. Og sort kaffe, selvfoelgelig. Der er ogsaa en masse katte paa vores pousada, men de er ikke ligesom danske huskatte i ansigterne - de har saadan nogle lidt maerkelige fladtrykte nogen, men de er rigtig soede. I gaar var der en killing som blev ved med at gaa ind paa vores vaerelse og pive, vi tror den ledte efter en kakerlak den havde leget med tidligere.

Naa, nok om hostellet. Paa Ilha Grande gaar - eller hike eller trekke om man vil - allevegne, gennem den fantastisk smukke atlantiske regnskov. Saa i gaar gik vi (gik er altsaa lidt underdrevet, stierne er ret primitive og jungle-agtige, saa vi foelte os virkelig som rigtige opdagelserejsende) til oens bedste strand, Lopes Mendes, som har fantastisk hvidt sand og turkisblaat hav. Turen gennem regnskoven tog 3-4 timer og det var vildt sjovt og spaendende at vaere paa eventyr - vi har heldigvis taget masser af billeder som I faar at se i morgen eller naar vi faar taget os sammen til at uploade dem. Der var bare enormt fugtigt derinde - ligesom i Randers Regnskov! Vi saa ogsaa nogle rigtig soede smaa aber, som vi senere saa nogle amerikanere fodre med chokolade saa de gik helt amok og i koma. Smart.
Forresten kom vi forbi tre andre laekre smaa strande paa vejen til Lopes Mendes. Der er nemlig 104 i alt, paa Ilha Grande. Bare lige saa I ved det.

I dag har vi slappet af i skyggen paa en hyggelig lille cafe med vores boeger (jeg laeser Juliet, Naked af Nick Hornby - ja, Klaus, der er kommet en til efter Slam! - og Sandra laeser One Day af en vi ikke kan huske hvad hedder), og ligget paa stranden og slikket paa solen og badet i det friske koelige vand. Her er serioest varmt, saa det er saa dejligt at vandet er koeligt. Altsaa I i Danmark vil nok synes det er varmt. f*** hvor er jeg irriterende at hoere paa i den her blog, haha.

I morgen skal vi enten rapelle ned af et vandfald, paa baadtur rundt om oen hvor man stopper ved de bedste strande, eller noget helt tredje. Her er tusind muligheder!

Jeg har helt glemt at skrive om byen her paa oen, Vila do Abraao. Den er meget speciel og minder mig allermest om Christiania, med smaa farverige huse og snoerklede gader, den er bare lidt smukkere end Christiania og saa er der lidt faerre der saelger hash her - oev! ;) Men udover det minder de om hinanden. Her er dog en del hyggelige restauranter og cafeer og barer - de fleste er faktisk en mellemting mellem de tre. Vores pousada ligger i en sidegade fra hovedgaden som gaar op mod bjerget - det er ret sjovt, der er en saerligt punkt paa vejen hvor vi altid laegger maerke til at luften bliver mere fugtig fordi vi er laengere vaek fra kysten eller saadan noget.

I dag er der lige flyttet nogle engelske piger ind ved siden af os, i stedet for den soede israelske fyr som havde backpacket 11 maaneder og nu havde moedtes med sin far for at vaere en uge paa oen og derefter tage hjem. Saa nu er vi tvangsindlagt til boyband-musik og Elton John (de har allerede spillet Sorry Seems to be the Hardest Word - Blue feat Elton John-versionen - to gange) i stedet for det gode musik israeleren som hed Or eller Org (vi fik aldrig helt fat i det) havde med. Men okay, meget lidt kan irritere os her, saa vi overlever nok!

Savner jer, har det fantastisk, haaber I har det godt, og at foraaret snart kommer til Danmark.

Tusind smil, kys og varme tanker S&S

PS: Vi har en haengekoeje udenfor vores vaerelse.