Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 20/4:
Vi stod tidligt op i dag, fordi vi skulle finde på noget at lave istedet for at riverrafte :-(
Vi besluttede os for at tage ud i en traditionel Maori by, som hedder Whakarewarewa- eller der omkring! Den ligger ovenpå nogle varme kilder, så maorierne kan tage varme bade hele året i nogle naturlige "pools". Det var rigtig flot og spændende at se, hvordan de lever. Vi så også et show med traditionel dans, hvor vi også selv fik lov at danse med på deres version af "Boogie Boogie" - det var en rigtig sjov oplevelse :-)
Klokken 13.15 blev vi hentet af bussen til Hobbiton! Vi var alle sammen rigtig spændte. Chaufføren fortalte en masse sjove facts om Ringenes Herre og Hobbitten både på vejen derud og på vej tilbage til Rotorua. Desværre var vejret rigtig dårligt, så det regnede nærmest hele tiden i Hobbiton, men heldigvis kunne vi låne paraplyer derude. Det var en fantastisk oplevelse at se byen og alle hobbitternes huse, og jeg fik taget billeder af det hele :-) Jeg glæder mig rigtig meget til næste gang, jeg skal til New Zealand og se resten af alle de steder, de har optaget Ringenes Herre og Hobbitten :-)
Vi fik også lov til at smage den specielle ale og ingefærøl, der er brygget til filmene, så det var helt klart også en oplevelse!
Til aften har jeg været i en Kiwi Park med Amalie og Cæcilie. Kiwifuglene er nemlig nattedyr, så vi fik lov at se dem i deres faste rytme. Vi så tre kiwifugle, som hed hhv. Rohu, LB og Frosty. Vi måtte desværre ikke tage billeder af dem, så jeg var nødt til at købe en lille kiwibamse i stedet :-)
- comments
Hanne Schøler Kære Sofie. Så er vi hjemme i DK igen og klar til at følge dig på din spændende rejse! Vi kom i aftes hjem fra en superb påskeferie. Israel- og indimellem Palæstina- var en helt igennem fantastisk oplevelse. Du er med dit studievalg simpelt hen nødt til at rejse derned en gang... Kan kun anbefales! Din farmor er lige nu i Alanya, og jeg er sikker på, at hun ofte sender dig en venlig tanke og også mindes jeres fælles ferie dernede. Kom godt videre til Pacific Harbour. Mange KH og de bedste hilsner fra Vejle