Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 21/4:
Dagen startede med en del panik i dag. Vores busbillet var på en eller anden måde blevet bestilt forkert, så den kørte fra Auckland til Rotorua istedet for omvendt, som vi skulle for at nå i lufthavnen.
Derfor stod vi tidligt op og gik ned til busholdepladsen for at finde pladser til os alle syv. Desværre kunne vi kun komme til Hamilton med den første bus (ligger cirka halvvejs mellem Rotorua og Auckland), men det var da en hjælp.
Da vi ankom til Rotorua, fandt Marie heldigvis et selskab, som kunne køre os til Auckland Airport i en lille shuttlebus. Det var en lokal Maori, der kørte os. Han var meget venlig og sagde, at vi endelig måtte ringe, hvis vi igen kommer til New Zealand. Så må vi komme og bo hos ham.
På vejen var vi også forbi et lokal kendt isbutik og fik en kæmpe is. Det var helt andre priser end de turistede steder, for her kostede 2 kugler is kun 2,5 dollar, hvor de i storbyerne ville koste minimum det dobbelte. Jeg havde is udover det hele, fordi der var smeltet chokolade på...
Da vi ankom i lufthavnen, fandt vi resten af holdet og fik noget frokost, inden vi skulle med flyet mod Fiji og varmen!
Flyveturen gik hurtigt, og det var dejligt varmt, da vi ankom til Fiji. Vi fik lækker aftensmad, inden vi lagde os til at sove!
- comments