Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 16/4:
I dag startede vi undervisningen med at snakke om, hvordan man ser ting fra forskellige perspektiver. Vi er hver i vores egen boble og ser verden på vores egen måde. Derudfra lavede vi en øvelse, hvor vi blev delt op i fire grupper. Hver gruppe skulle så finde en repræsentant, som i min gruppe blev mig.
Vores case var, at der skulle laves en klatrevæg udenfor Queenstown, hvorfor der skulle anlægges en ny vej, og den skulle krydse en bondemands grund.
De fire repræsentanter fik hver en rolle/et synspunkt: Cæcilie var ejer af klatrefirmaet, Anna var landmand, Sofie var borgmester, og jeg var miljøaktivist. Det var rigtig spændende at diskutere, og man kunne ikke andet end at leve sig ind i sin rolle?
Derefter holdt Joakim et oplæg om noget, der hedder Enneagrammet. Det er et "program", der inddeler folk i 9 forskellig typer alt efter, hvad de bliver motiveret af. Vi skulle derefter tage en test, hvor jeg fik resultatet, at jeg mest var type 1, som betyder, at man er meget perfektionistisk - så det undrer mig ikke så meget :-)
Til sidst skulle vi spille et spil. Vi blev inddelt i 5 grupper med 4 i hver, og jeg var sammen med Nathalie, Ann-Sofie og Frederikke. Vi havde så en spilleplade, og når man så landede på et felt, skulle man svare på det "spørgsmål", der stod på feltet. Fx stod der "Fortæl om din værste sygdom" eller "hvilken person ville du gerne se igen?". Det var et rigtig sjovt spil :-)
Eftermiddagen brugte jeg på at slappe af, læse og Skype med Casper. Om aftenen så jeg Anastasia sammen med nogle af de andre piger, og det var rigtig hyggeligt :-)
- comments