Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 15/4:
I dag til undervisningen havde vi først en øvelse med forskellige roller. Vi fik hvert et spillekort, hvor 1 var det højeste og 2 det laveste. Vi skulle uden at se på kortene sætte dem i panden, så resten kunne se vores kort. Vi skulle så agere over for de andre i forhold til, hvilket kort de havde. Fx skulle man være lidt nedladende overfor dem, der havde 2'ere osv.
Derefter havde vi en test, der omhandlede, hvordan vi fungerer i teambuilding. Jeg var mest firmaarbejder og færdiggører, men testen mente åbenbart, jeg var indadvendt, men det synes jeg nu ikke, jeg er :-)
Efter pausen så vi en video med seks trommeslagere, som var inde i en lejlighed, hvor de spillede på alle de ting, de kunne finde. Det var ret fedt! Bagefter skulle vi selvfølgelig selv prøve - det var en slags stomp. Det var mega fedt, da alle var med og havde fundet noget at spille på!
Til sidst blev vi delt ind i tre hold, hvor vi fik en opgave, hvor vi skulle forestille os, at der havde været et jordskælv i Christchurch. 12 mennesker var så blevet fanget i et hul, og 45 minutter senere ville der så komme en stige ned, der kan redde dem. Vi fik på hvert hold 45 minutter til at lave en prioriteret liste over i hvilken rækkefølge folkene i hullet skulle reddes. Det var en svær opgave, hvor der blev indgået en masse kompromiser, men vi endte med enighed på vores hold.
Det var rigtig sjovt at se, hvordan de andre hold havde prioriteret deres rækkefølge i forhold til vores.
Eftermiddagen brugte jeg på at være nede i byen med Sofie og slappe af :-)
Klokken 20.45 var cirka halvdelen af holdet i biografen for at se Divergent. Den var sindssyg fed og levede næsten op til bogen ;-)
- comments
Karen Bargisen Bedstefar, bedstemor og jeg vil gerne sende dig en påskehilsen. Vi nyder at læse dine mails. Kh. Os
Gerda Fonager Pedersen Kære Sofie. Du ønskes en rigtig dejlig påske, den bliver nok lidt anderledes i år, men med masser af nye oplevelser, jeg håber, du kan rumme alle disse nye indtryk, men heldigvis er du god til at dele dem med os alle, spændende er de i hvert fald. Jeg er ved at pakke kuffert, jeg synes vejret er lidt træls, men solen kommer måske, når jeg rejser.. Hilsen til Casper. Kærlige hilsner til dig, Sofie. Farmor