Da vi ankom til Lop Buri kl. 2 om natten, var der fuldkommen doedt. Vi var begge syge, og traengte bare til at komme hen paa vores hostel og faa noget soevn, saa vi skulle bare havde fat i en taxa. Efter en evighed faar vi vaekket manden bag glasset paa busstationen. Han forstaar ingenting, og kigger maerligt paa os da vi siger taxa. Det opgiver vi hurtigt, og har planer om at finde en selv i stedet. Det opgiver vi ogsaa ret hurtigt, da der intet var overhoved at se.

Vi gaar hen til den naermeste 7-11, den eneste butik der har aabent overhovedet. Her forsoeger vi igen at faa en taxa, men de forstaar ikke en brik. Vores desperation vokser, og da en af ekspedienterne tilbyder os, at koere os paa hendes scooter til vores hostel var vi paa. Op bag paa med vores store backpacker-rygsaekke. Hun koerer med Soeren foerst, og henter Sarah 10 minutter efter. Da vi moedes igen, har hun aabenbart ikke koert os til vores hostel, men det et andet hotel der slet ikke er vores prisklasse. Vi gaar ind og hoerer efter et kort, for saa kan vi vel gaa, men kan de laese deres eget kort? Nej! ;) De tilbyder os koersel, og dette lyder super, indtil der triller to motorcykler op foran os. Aah nej, ikke igen! De har aabenbart ingen biler i den by ;)

Op bag paa igen igennem spoegelsesbyen, Denne gang ender vi heldigvis vi det rigtige hostel, men kommer ikke ud de naeste 4 dage. Vi ligger nemlig syge! Ikke vores yndlingsby!

Den sidste dag i byen har vi det bedre, og vil se lidt. Byen er fyldt med aber overalt. Det har naermest overtager et af templerne, og de er simpelthen overalt. Et maerkeligt syn, at se dem loebe rundt omkring i byen mellem biler og motorcykler.

Vi skyldte os videre fra Lop Buri da vi fik det bedre (byen er ny doebt turens sorte faar) og ankom til Ayuthaya hvor alting blev godt igen! :) Her er vi i oejeblikket, og blog om denne by kommer senere.

Vi har det super godt, og vi er brune og glade. Vi skal snart ned til oeerne og dase! jubii