Turen fra Koh Tao til Koh Phangan var helt fantastisk. Vi havde fundet en plads foran paa daekket, hvor vi solede os paa den tre timer lange overfart. Det resulterede dog i, at vi var krebseroede da vi kom frem, saa stranden maatte vente de foerste par dage. Jävla!!

Da vi ankom blev vi hurtigt shanghaiet af en lille Thai-mand, der havde et godt tilbud paa et air-con vaerelse paa et hotel med en laekker pool. Hvem kan sige nej til det? Vi blev koert fra havnen til hovedbyen paa oen, Haad Rin. Dette skulle eftersignende vaere et sted med vild fest og farver... Men vi ankom snarere til en spoegelseby. Gaderne var fyldt med butikker og resturanter, men var oede og vi foelte vi var de eneste gaester paa det gigantiske hotel. Vi forklarede det imidlertid med at folk maatte vaere paa stranden, men maatte efter et par dage sande, at der generelt ikke er mange mennesker paa Phagnan med mindre der er fullmoon-party. (Det oen er kendt for)

De foerste par dage gik ved hotellets pool og med at shoppe. Fornuftigt! En af aftenerne gik vi ned til stranden for at faa en drink, og fandt hurtigt ud af at det var her det hele skete. Der var stort ildshow der varede et par timer, mens der blev mere og mere gang i den. Vi var egentlig paa vej hjem, men var enige om at vi bare maatte smage en af deres beroemte buckets (en lille spand med alt for meget alkohol i). Et par spande senere havde vi moedt en masse soede mennesker, og dansede med bare foedder i sandet. Men saa kunne vi heller ikke laengere. Lad os bare noejes med at sige at hjemturen, der normalt varede 5 minutter, kom til at straekke sig over et par timer (paa grund af en masse impulsive pauser.. "Bwrrrrrraadd") Drikker aldrig RedBull og vodka igen!

Naeste dag lavede vi bogstaveligtalt intet, bortset fra at lede efter Sarahs sko der forsvandt paa mystisk vis i nattens loeb, dog uden held.

De sidste par dage noed vi paa stranden (dog kun om dagen!), og med Simpsons i fjerneren paa den lokale bevaertning. Det var lige til at holde til. Vi tog herefter videre til den sidste oe i raekken, Koh Samui.