Paa trods af at elefanten er Thailands nationaldyr, lever den under rigtige daarlige forhold i landet. De blev blandt andet brugt til logging (arbejde med at slaebe traer i junglen), og lavede arbejde som de, paa trods af deres store kroppe, slet ikke kunne holde det. Det har medfoert at adskillede elefanter har lidt med braekkede rykke, hofter og lignende. Da logging bliver forbudt i 90'erne (for at beskytte naturen, og ikke i haab om at hjaelpe elefanterne) bliver det om muligt kun vaerre. Elefanterne bliver arbejdsloese, og folk har ikke langere raad til at have dem, og de tamme elefanter bliver efterladt. Andre bringes til byerne hvor de gaar mellem larmende biler og mennesker, hvor de bliver brugt til at tigge med, eller turisterne koeber lidt frugt af ejerne, som de kan fodre dem med og tage billeder. Dette er nu blevet forbudt (ikke paa grund af elefanternes ve og vel, men fordi de foraarsagede for mange bilulykker, hvor de blev paakoert). Der er dog stadig ikke der haandhaever reglerne, og staffen er kun et mindre pengebeloeb. Det stoerste problem er der maaden de "opdrager" elefanterne paa og goer dem tamme. De mener kun at det kan goeres med magt, hvilket indebaerer, at elefanterne, mens de stadig er baby, saettes i en lille bur, hvor de ikke kan bevaege sig. Her bliver de ellers pint og plaget og skadet omkring en uge (afhaengig af hvor staedige de er), indtil deres selvvaerd og selvtillig er fuldstaendig knaekket. Til styring af elefanterne bruges ogsaa meget haarde metoder senere hen. Ja, undskyld den lange smoerre, men det er virkelig noget der har sat sine spor i os.

Vi havde hoert om elefanternes kaar i Thailand, og ligeledes hoert om forskellige elefanthjem, hvor man kunne komme taettere paa elefanterne. Disse hjem havde mange forskellige maader at goere det paa. Mange af dem havde elefantshows og elefantridning. Her bliver elefanterne altsaa brugt til arbejde. Men saa faldt i over et sted der hed Elephant Nature Park paa nettet. Et sandt elephant-heaven, kan vi bagefter konkludere. Det var en del dyre end det andre, men lagde mere vaegt paa dyrets velfaerd, frem for hvad der kunne lokke turister til. Kanaler som bl.a. Discovery Channel, National Geographic og Animal Planet har lavet programmer parken og om hvordan de goer en forskel for elefanterne.

Vi valgte at tage en 2 dages tur til parken, og dette var 48 uforglemmelige timer. Vi ankom til parken om morgenen, og straks stod den paa laekre snacks til elefanterne. 5 minutter efter vi var ankommet stof vi altsaa allerede face to face med det kaempe dyr. En af dem kunne man fodre dikrete ind i munden. De andre haandfodrede man til snablen. Hver elefant fik en kaempe frugtkurv, da var sammensat specielt til deres behov. Nogle var f.eks. gamle, og havde ikke taender til at tygge vandmelon, og fik i stedet ekstra bananer. Saa er man forkaelet ;) Det var sjovt at se, som elefanterne havde deres yndlingsfrugt. Banerne forsvandt foerst (og det var bedst hvis man gad skraelle dem inden!), dernaest vandmelon, agurk og til sidst graeskar. Efter denne "haarde" tjans, var der mad til os. Verdens laengste buffet og alle mulige laekkerier. Det forringede heller ikke ligefrem vores oplevelse ;)

Ellers stod dagene mest paa at forklaele elefanterne. Meget af tiden passede de sig selv, og fik ro til at interagerer med hinanden (de var opdelt i smaa faste grupper, som mennesker ogsaa ville havde vaeret), og hjalp vi med at give dem masser af snacks og badede dem i floden. De kan ikke selv blive helt vaade, saa vi fik et par spande, og saa var det ellers bare med at oese paa. Vi kunne ogsaa lege og snakke med elefanterne. De havde hver deres helt egen historie om hvordan de er kommet til parken. Grundlaeggeren af parket bliver kaldt Lek, og hun goer et fantaktisk arbejde. Hun tager rundt til forskellige steder, og udvaelger de elefanter der har mest brug for hjaelp. Det kan f.eks. vaere nogle der er blevet gjort blinde af deres ejere, for at faa dem til at lystre, og derefter stadig blev tvunget til at arbejde. Det kunne vaere elefanter med en braekket ryg, der paa trods af det tvinges til at arbejde. Lek opkoeber elefanterne og tager dem med til parken, hvor hun behandler dem og de faar deres frihed. Vi havde en helt speciel oplevelse den foerste dag. Sent paa eftermiddagen gik vi alene rundt ved elefanterne "sovevaerelse" da vi ser Lek (en meget lille kvinde), sidder mellem foedderne paa en babyelefant og synge vuggevise. Der var ingen andre i naerheden og hun sad i sin helt egen verden, bare hende og den lille elefant. Den slog hende blidt paa ryggen (blidt for elefanten, men et ordentligt dunk for os mennesker, men hun fandt sig i det, da hun vidste det var kaerligt ment) og vuggede stille og roligt frem og tilbage. Man kunne virkelig se at de havde et saerligt baand.

Da vi skulle hjem, var vi slet ikke klar til at forlade elefanterne, og det er helt klart noget vi aldrig glemmer.