Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 16. marts kørte jeg til Glacier Nationalpark i Montana-USA. Det var en tur på ca. 6 timer, hvor jeg på vejen fandt ud af at mit Visakort ikke fungerede, så da jeg havde betalt benzin samt logi havde jeg kontanter til højest en dag mere, så aftensmaden var hvad jeg havde til at ligge i bilen. Dagen efter kom jeg heldigvis i kontakt med banken, som fik ordnet mit kort, så slap jeg for at sove i bilen, men egentlig en meget sjov oplevelse ikke at have penge.
Dagen efter besøgte jeg så Glacier Nationalpark, hvor jeg brugte formiddagen. Et utroligt flot sted, desværre var mange af vejene lukket pga. sne, så jeg kunne ikke se det hele. Om eftermiddagen kørte til Missoula, hvor jeg overnattede. På Pizzahut så jeg en Amish familie, som dog havde skiftet hestevognen ud med en stor pickup-truck, men udseendet var som en normal Amish familie.
Dagen efter kørte jeg videre til Gardiner hvor Yellowstone Nationalpark ligger. Her har jeg så tilbragt dagen, og ligesom i Glacier er mange af vejene lukket. Jeg var dog så heldig at komme forbi en afspærring der var oppe, så jeg kunne faktisk se rigtig meget indtil park-rangeren standsede mig og sendte mig tilbage, hvor jeg blev budt velkommen af en politimand. Han var rimelig hård i starten men blødte op til sidst, så jeg slap for en bøde på 170 $ (mande flirt). Yellowstone er et fantastik sted med vandfald, varmekilder, gejsere og masser af bisoner så det var et rigtig fedt sted.
I morgen kører jeg til Gillette, hvor jeg skal se Devils-Tower og senere havner jeg i Rapid City hvor Mount Rushmore blandt andet ligger.
- comments
Bettina Alstrup Hej Søren Kan læse mig til at du har det godt og får nogle fantastiske oplevelser især med naturen og også en enekelt politi Ha Ha .Super at du fik ham gjort " blød" i knærene . Kan du have det godt det er dejlig at følge med i hvad der sker. Kærlig Hilsen Ejvind og Tinne