Profile
Blog
Photos
Videos
I tirsdags kørte jeg fra Seattle til Vancouver, hvor jeg forinden var et smut forbi Snoqualmie Falls, hvilket helt sikkert var omvejen værd. (tak for tippet storebror ) Turen til Vancouver var kort, det tog kun 3½ time, så det var fint, dog tog det lidt tid at komme over grænsen til Canada, da de havde utrolig mange spørgsmål, men slap heldigvis fra at få ransaget bilen.
Samme dag jeg ankom til Vancouver havde jeg fået billetter til ishockey, hvilket er den fedeste sportsoplevelse jeg har prøvet. Vancouver tabte godt nok kampen, men Jannik Hansen lagde dog op til et mål, så det var fedt. Jeg kom i snak med et par englændere og efter kampen tog vi på en bar så det var en stille og rolig aften.
De andre dage i Vancouver har jeg været rundt de forskellige steder i byen, samt besøgt Lynn Canyon Park, som var helt fantastisk. Derudover har jeg også kørt på en meget berømt vej udenfor Vancouver, som starter ved havet og slutter på toppen af et bjerg, hvilket var lidt mere interessant end hovedvejen fra Hurup til Thisted. En af aftenerne ude i byen mødte jeg Dave, som faktisk har boet i Kalundborg i 2 år, hvor han arbejdede med noget it, så ham fik jeg en lang snak med. Vældig flink fyr.
I morgen kører jeg så mod Banff hvor jeg skal stå på ski, dog tager jeg en overnatning i Golden, da det vil tage omkring 13 timer at køre i et stræk. Så regner med at få sovet igennem i aften. I Banff kommer jeg til at bo i samme område med nogle andre unge mennesker, som mit rejsebureau har sørget for, så det bliver spændende.
- comments