Profile
Blog
Photos
Videos
Natten til mandag kom jeg så til Los Angeles efter en uges badeferie på Hawaii. Det er fedt at være kommet til fastlandet, hvor der sker lidt mere, samt der er mere at se. Hotellet ligger lige ved lufthavnen, hvilket betyder, at det tager halvanden til to timer at komme til centrum samt Hollywood.
Efter at have sovet længe mandag tog jeg til Hollywood, for at se det berømte Hollywood skilt samt "Walk of fame", hvor alle de berømte film og sangstjerners navne står hen af gaden. I dag, tirsdag er det jo som bekendt Valentinsdag, hvilket man ikke rigtig kan undgå at se, da mange går utrolig meget op i dette herovre. Jeg var også så heldig at få en rose af en eller anden fuld dame i metroen, hvilket jeg var meget glad for. I dag har jeg så været i Universal Studios, hvilket var meget spændende at opleve, hvordan de laver film.
I morgen tager jeg så med Trekamerika gruppen til San Diego, hvor jeg tror vi skal være i et par dage. Jeg har mødt to jeg skal rejse med, og de virker vældig flinke. Det bliver spændende at møde resten af gruppen i morgen, selvom vi godt nok allerede skal af sted kl. 07:30. Vi er tilbage i LA den 28, hvorefter jeg rejser videre på egen fod.
- comments