Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi været på vej i "Buddy" i… en lille uge, måske? Og har forladt Kakadu nationalpark, ovenud lykkelige for at have givet lidt ekstra for en van med aircondition. Her er stinkende varmt, sveden driver af os og fluesværmene har antaget gammel testamentelige proportioner. Men fordelen ved at rejse udenfor højsæsonen er, at vi har det hele næsten for os selv! Vi rejser af sted i bedste camping-stil, dog med nogle begyndervanskeligheder: På grund af de lange øde strækninger er vi nødt til at købe ind til nogle dage ad gangen, men det er svært at holde maden kold. Selvom vi fylder vores køleboks halvt op med is, er det hele smeltet og bøfferne blevet grønne efter en dags tid og må smides ud. Vi arbejder på at finde en bedre teknik…
Kakadu er krokodilleland, der er advarselsskilte overalt, og man bør altid antage, at hvor der er vand, er der saltvandskrokodiller, og aldrig lade sig friste til at hoppe i en sø. Vi har netop været på en sejltur, hvor vi så en 10-15 stykker på op til fire meter, og de så virkelig grumme ud - at dømme efter de historier, de lokale fortæller os, er de meget aggressive og ikke til at spøge med.
I det hele taget er dyrelivet her ret vildt. Når vi kommer kørende, kan vi se nysgerrige wallabys (en slags små kænguruer) stille sig op og kigge efter os med ungerne hængende ud af pungen. I går kom der også en springende lige et par meter forbi os, mens vi stod og snakkede - vi havde hørt den komme længe før vi kunne se den: "bump-bump-bump!" hoppede den af sted. Massevis af kakaduer og en enkelt vild dingo har vi også set. Med lidt held kommer vi også til at se vilde emuer og heste. Af de mindre lækre er her også slanger og kæmpe insekter. Forleden var vi 20cm fra at vandre med hovedet først ind i et spindelvæv, hvor der sad en edderkop i hånd-størrelse lige i øjenhøjde, men jeg fik øje på den i sidste øjeblik og skreg op. Det tog godt nok lige lidt tid at få hjertet til at slå normalt igen efter det. Til gengæld virker edderkopperne på campingpladsernes toiletter nu små i sammenligning.
Vi har også fået nogle gode venner i de kæmpe-frøer, der holder til på campingpladserne, for de spiser jo insekter, som der er alt, alt for mange af. Fluerne generer os meget og forhindrer os i at stoppe op og rigtig studere de fantastiske 20.000 år gamle klippe-malerier, vi også ser, fordi vi hele tiden må vifte med arme og ben og løbe videre. Det er rigtig slemt, og vi beder til, at det er bedre vestpå, for ellers bliver det ikke en sjovt. Vi er også fuldstændig oversåede med myggestik og nogle underlige bid, som jeg ikke har set før. Og så kom jeg til at gå ind i en gren om natten, så jeg har fået et blåt øje og ser rigtig farlig ud, når jeg kommer løbende, spruttende og med viftende arme.
I nat har vi camperet i det fri. Vi fandt et sted med borde og bænke, offentlige toiletter, træer til skygge for morgensolen, en "barbie" (barbeque/grill) til fri afbenyttelse og en varm kilde lige til at morgenbade i. Helt perfekt.
Vi er kommet lidt bagud med de kilometer, vi sigter mod at køre hver dag, så i går tog vi et langt stræk på 500km og krydsede grænsen til Western Australia. WA udgør en tredjedel af Australien, 2,5 millioner kvadratkilometer land men har kun et par millioner indbyggere, hvoraf langt de fleste bor i Perth. Så der må siges at være temmelig øde og nok et af de sidste rigtige "vilde vesten" i verden. Allerede nu kan vi godt køre en times tid uden at møde andre biler.
Det er svært at sige, hvornår vi kommer i nærheden af noget Internet næste gang, så jeg må nok hellere nu ønske jer alle et godt nytår samtidig med en rigtig, rigtig dejlig jul! Tanken om juleaften med familien kan godt få mig til at længes lidt hjem, og jeg håber, I alle får nogle gode juledage. Vi har fejret det med pandekager til morgenmad, men ellers kommer vi som ventet nok ikke til at gøre et stort nummer ud af det. Men vi vil tænke på jer derhjemme, og så er der en kuvert fra mor, som jeg glæder mig til at åbne. Og måske spise nogle af de dyrebare lakridser til.
Mange knus fra os hernede.
- comments