Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu engang stod vi op og spiste vores morgenmad på stranden og den var ligeså god som alle de andre gange. Vi blev delt ind i vores grupper igen. Forresten så er grupperne farverne: rød, blå, grøn og gul og jeg var i rød. Det gode med grupperne var at det ikke altid var blå og rød, men at de mixede det rundt hele tiden. Nå men vi tog busserne til Pearl Harbor. Vi så en film med optagelser fra da Pearl Harbor blev bombet og hørte om de forskellige store krigsskibe der sank den dag D. 7 december 1941. Det har altid været en ting jeg har været interesseret i lige siden jeg så en film der handlede om dette emne, men at være der, det var stort. Og man kunne godt se og mærke at det var et sted hvor mange amerikanske soldater kæmpede så godt de kunne men stadig mange mistede livet. Efter at have set den tragiske film tog vi en lille færge ud til U. S.S Arizona memorial eller på dansk mindesmærke. Det er en aflang hvid bygning der er bygget direkte oven over hvor krigsskibet Arizona sank. Vi gik rundt der og så en væg med alle navnene på de soldater der døde fra Arizona og hørte om de mennesker der overlevede bombningen og hvordan nogle bliver kremeret og lagt ind i skibet sammen med deres kammerater. Derfra kørte vi til et andet skib kaldet Missouri der ikke blev skadet alt for slemt og som blev repareret og brugt til at angribe Japan og som også var det skib Japan og USA underskrev en fredserklæring. Vi fik lov til at komme ind og se det og fik en rundtur gratis hvis vi fejede et af dækkene. Det var super varmt og der var en navy/flåde mand eller noget der holdt øje med at vi gjorde det godt nok, selv om han ikke var særlig streng eller striks, som vi, vi vil sige en Helena fra Finland, Sebastian fra Tyskland og nogle andre fra turen spurgte ham en masse meget dumme spørgsmål eftersom vi ikke rigtig vidste noget om den amerikanske flåde. Han var dog så sød ikke at grine af os alt for meget. Efter at vi havde fejet dækket fik vi en rundtur af skibet. Og jeg må indrømme at det var godt nok et kæmpe skib! Jeg tror at vi farede vild minimum 10 gange ;-) men det var et sjovt lille eventyr. Da vi var tilbage på hotellet var det hen ad spise tid. Denne aften spiste vi på vores eget hotel. Det var luksus for vi spiste på den firetyvende sal hvilket er den sidste sal så vi havde en fantastisk udsigt over Waikiki. Da vi havde spist endnu en omgang dejlig mad havde vi lidt tid for os selv inden vi skulle i seng som jeg tilbragte med Helena, pigen fra Finland. Vi gik ned på gaden og shoppede i de små lokale forretninger og havde det for fedt. Da klokken var hen af 22:00 var mine fødder godt trætte og smadrede så vi besluttede at tage tilbage til hotellet og gå i seng. Det var så slut på den sjette og anden sidste dag af en vidunderlig uge.
- comments



Karin Hej Sidsel. Jeg sidder her med din bedstemor og hun har fortalt om alle dine oplevelser, og så fandt vi din blog. Du er meget flittig til at skrive, og hold da op, hvor lyder det som et spændende år, du har. Skal hilse fra Bedste, Tom, Kur også :) Ha det fortsat godt, Sidsel. Kh Karin (Gevninge)