Profile
Blog
Photos
Videos
Så nu kommer vi til det rigtig sjove, den første dag på stranden på Hawaii. Vi startede ud med en vidunderlig morgenmads buffet, som vi kunne tage med ned på stranden. Forresten så er stranden lige overfor vores hotel, og fra vores balkon har vi havudsigt. Og vi er mine 3 and roommates, Jacks fra Schweiz, Judith fra Tyskland og Gigi fra Brasilien. Tilbage til de vidunderlige begivenheder der skete i dag. Efter morgenmad gik vi til en anden strand 20 min. væk fra vores hotel. Da vi er så mange studenter blev vi delt op i forskellige grupper. Min gruppe skulle surfe først og bagefter ud med en catamaran (en slags båd). Surfing er for VILDT!! Det er simpelthen den bedste oplevelse. Selvom det er så forfærdeligt hårdt at padle og ens arme bliver virkelig ømme så er det bare fantastisk at få en god bølge og bare ride den hele vejen. Jeg kan ikke beskrive med ord hvor dejligt og vidunderligt det var. Da vi havde surfet i omkring 2 timer eller mere, hvilket lige skal siges kun føltes som 2 minutter, padlede vi ind til stranden og havde et par timer der hvor vi bare kunne sole os og vente på at skulle ud med båden (catamaran). Jeg lå det meste af tiden på stranden med nogle andre piger og arbejdede hårdt på at blive brun, meeeen tilsidst havde jeg ikke tålmodighed til det mere så jeg besluttede at spille Beach volly med nogle af drengene. Endelig var det min tur til at komme ud med båden. Det var rimelig underligt. Jeg har taget billeder af båden for jeg kan ikke rigtig forklare hvordan den ser ud. Men ihvertfald vi sejlede et godt stykke ud og fik lov til at hoppe i vandet. Kaptajnen på båden kastede noget brød ud og lige med det samme var der den her stime af sorte mellem store fisk der kom op til overfladen og begyndte at spise brødet. Vi var også heldige at se havskildpadder og delfiner der hoppede op af vandet og snorrede rundt om sig selv. Det var en så vild oplevelse. Udsigten var bare for smuk og vandet den flotteste turkise og dybe blå farve og nogle gange ville båden gå op og ned på bølgerne og vandet sprøjtede ind over os.
Efter alt dette blev vi på stranden et par timer og jeg besluttede at det ville være en god ide for mig at begynde at gå hjem til hotellet for både undersiden og resten af begge mine fødder er solbrændte. De har den her flotte røde farve og brænder bare en lille smule ;-) men jeg tror jeg overlever. Da jeg så kom hjem til hotellet tog jeg et bad for at vaske alt havsaltet og sandet væk og en time efter skulle vi spise aftensmad. Vi tog på Hard Rock Cafe og spiste endnu en gang rigtig god mad. Efter at have fået fyldt vores maver op fik vi lov til at gå lidt rundt i Hawakiki og kigge på forretninger og shoppe lidt i en times tid. Da klokken var 22:30 var der tjekning af værelser. Klokken er nu omkring 23:30 og jeg har en lang dag foran mig i morgen, som jeg glæder mig så meget til, så jeg vil slutte af nu og gå i seng.
Møs og kram
Hilsen jeres Sidsel
- comments


