Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har vi været her i Guatemala i en uge, og her kommer lige et indlæg om hvad vi har oplevet her i Guatemala, hvilket blandt andet omfatter uudholdelige busture, fantastiske naturoplevelser og guatemalanske kulturoplevelser.
Efter en lang køretur fra Belize, ankom vi d.30. januar til byen Flores i Guatemala. Jeg (Christian) mødte i bussen en guatemalansk dreng/mand, som jeg kom i snak med, og vi aftalte at lave noget mens vi var her i Flores.
Dagen efter havde Siri desværre fået det værre og måtte blive hjemme. Derfor tog mig og Cristian (som ham fra Guatemala hedder) ud til naturparken Ixpanpajul. Her stod den på en tur i trætoppen på hængebroer og med udsigt udover junglen. Herefter tog vi bussen tilbage og vi os en rigtig god middagsmad på det lokale marked til 20 Quetzales (14 kr.) Tilbage i Flores gik vi en tur rundt i byen for at nyde udsigten over søen, for derefter at løbe diverse små ærinder, blandt andet fik jeg sendt de længe ventede postkort og der blev også købt noget medicin, så Siri kunne få det bedre.
Søndag havde vi booket en tur til Tikal, nogle af de mest berømte Maya ruiner her i Latinamerika. Igen måtte jeg (Christian) tage af sted alene, da medicinen endnu ikke havde kureret Siris sygdom. Efter en times køretur ankom vi til Tikal kl.6 om morgenen! Herefter begyndte vi vores guidede tur, men efter et kort stykke tid valgte jeg at forlade gruppen for at udforske stedet på egen hånd. At gå rundt helt alene i junglen, fyldt med 2000 år gamle Maya-ruiner, var en kæmpe oplevelse. Da vi kom så tidligt var der ingen mennesker og helt stille udover junglens lyde, hvor jeg på turen så forskellige små dyr inde i buskadset. Som man kan se på billederne var pyramiderne også utrolig flotte, især med junglen i baggrunden! Mens jeg gik rundt alene kom der pludselig lyde fra trætoppen, og der sad så 3 aber og spiste - det giver lige lidt ekstra at se dem i deres naturlige omgivelser!
Efter en fantastisk dag gik turen så tilbage til Flores, hvor jeg mødtes med Siri. Da hun havde fået det bedre besluttede vi os at tage på en sejltur på søen som omgiver byen Flores, som ligger på en lille ø. Fra båden sejlede vi først hen til et udkigspunkt, hvor man kunne se ud over hele byen og derefter så vi den flotte solnedgang over søen!
Mandag blev det tid til at tage fra Flores og drage mod Lanquin, en køretur på ca. 8 timer. Her i Guatemala kører de turisterne rundt i 15 personers minibusser, hvilket er så ubehageligt som det næsten kan være. 15 mennesker i en minibus giver minimalt benplads, og når bussen så er lavet til 160 cm høje mennesker, så er 8 timer altså en meeeeget lang tur! Men til Lanquin kom vi, og derefter videre til vores hostal, som lå en times bjergkørsel fra Lanquin. Efter en meget bumpet tur ankom vi til hostelet og vi fik en god nats søvn inden vores store tur dagen efter.
Klokken 10 dagen efter skulle vi på tur til Semuc Champey, som er nogle naturlige pools omgivet at sten, som vist er blevet formet af vandet efter mange år. Det kan være lidt svært at forklare, men ellers skal man bare se billederne! Først gik turen til et udkigspunkt, hvor man kunne se ud over hele området, og efter denne hårde vandretur var det derefter tid til at slappe af med badning i de forskellige pools. Efter middagsmaden på hostelet gik turen til nogle grotter som ligger lige ved siden af Semuc Champey. Her fik vi hver udleveret et stearinlys og skulle derefter gå, svømme og klatre gennem grotterne, hvor det eneste lys kom fra stearinlysene, hvilket var meget spændende! Sidste oplevelse på turen var tubing ned af floden, hvor man lå i en stor gummiring og bare slappede af. Inden turen derefter gik tilbage til hostelet, fik vi lov til at hoppe ud fra en bro på cirka 7-8 meter. Alt i alt en meget oplevelsesrig dag.
Nu er der så gået en dag, og vi skal til at forlade Lanquín og Semuc Champey for at tage videre til byen Antigua, som ligger længere syd på.
- comments