Sua s'dei!

Som skrevet tidligere ankom jeg til Cambodja d. 6. april. Jeg vi i denne omgang springe let hen over mine oplevelser i det oestlige Cambodja, som involverede trekking; en spaendende tur bag paa en scooter, hvor vi blandt andet koerte en hund over, havde 3-4 naesten-lige-ved sammenstoed med andre trafikanter og et sammenbrud langt ude paa landet og efterfoelgende opfindsomme reparering; svoemning i en kratersoe, hvor min rejsefaelle og jeg blev den store turistattraktion blandt de lokale; og en afslappende cykeltur langs Mekongfloden ved Kratie.

Det skal ogsaa siges, at det var de vaerste veje, som jeg nogensinde ar oplevet, vaerre end i Nepal og kombineret med den cambodjanske tendens til at sytte hver gang de ser en anden trafikant, det vaere sig mod- eller medkoerende, ja saa har man opskriftende paa nogle ubehagelige busrejser.

Den 12. april kom jeg tilbage til civilisationen i form af landets hovedstad Phnom Penh. Det er faktisk den foerste rigtige storby, som jeg har vaeret i siden Bangkok (Vientiane er for provinsiel og lille til at kunne tilhoere denne kategori). Det er faktisk utroligt, hvor rart det er at kunne gaa ind i et rigtigt, airconditioned supermarked for at koebe ind... J

Jeg fandt et udmaerket guesthouse; et varelse med eget bad, toilet og kabeltv (!) kostede mig kun 7 dollars. Den amerikanske dollar er den ukronede konge af betalingsmider her i landet, selvom Cambodja har sin egen valuta, riel. Ting som hoteller, transport m.v. betales som regel altid i dollars, men da de ikke bruger moenter, faar man altid byttepenge i riel, hvis man koeber for et beloeb, der ikke er et helt antal dollars. Man kan dog ogsaa bruge riel til ovenstaaende, og i den oestlige del lagde jeg maerke til, at de lokale brugte riel mere ind her i storbyen, hvor dollar giver en bedre pris. Det goer det lidt mere besvaerligt, at man skal forsoege at gennemskue, om man faar den bedste pris ved at betale i riel eller dollar.

Jeg opdagede ogsaa hurtigt, at storbyen er en del dyrere end ude paa landet, men der var ogsaa et langt stoerre udvalg af fristeler. Den foerste aften i Phnom Penh fik jeg amoc, fiskecurry med kokosmaelk bagt i bananblade og Cambodjas nationalret, i en "finere"restaurant ved flodbredden, og en lokal soyaboenne- og kokoskage, som kostede mig hele 12 dollars. En del mere end de 1-2 dollar, som jeg var blevet vant til at betale for min aftensmad. Tilgengaeld var det ogsaa superlaekkert.

Cambodja har en meget moerk fortid, og der er rig mulighed for at dykke ned i den i Phnom Penh. Den fanatiske kommunistiskebevaegelse Khmer Rouge overtog magten i landet i 1975 og regerede landet med brutal haand i naesten fire aar, foer landet blev "befriet"af det kommunistiske Vietnam (altsaa kommunister i krig mod kommunister). Khmer Rouges leder Pol Pot havde en sindssyg plan om at omdanne landet til at landbrugsparadis. Prompte efter magtovertagelsen blev hele (ja, hele) Phnom Penhs befolkning marcheret ud af byen og tvangsforflyttet til forskellige landdistriker, ofte med opsplitning af familier til foelge; undtaget var alle interlektuelle (og her var det nok at baere briller for at falde ind i denne kategori), som var en parasit i Khmer Rouges paradis; de blev alle tortureret og draebt. De tvangsforflyttede blev sat til at udfoere slavearbejde 12-15 timer om dagen og modtog kun mad i form af en lille smule risvaelling to gange om dagen.

Om torsdagen besoegte jeg Toul Sleng Genocide Musuem, som under Khmer Rouge var sikkerhedsfaengslet S-21. Faengslet havde til huse i en tidligere skole (al form for uddannelse var blevet bandlyst under regimet, ligesom handel, penge og privat ejendomsret), men fra 1975-79 blev omkring 20 000 personer holdt faengslet der, altid uden rettergang og som regel uden nogen skyld, tortureret og siden henrettet. Kun 7 personer overlevede. Da vietnamneserne indtog Phnom Penh, tog vagtpersonalet sig tid til at torturere de sidste 14 fanger til doede; billederne af hvad befrielseshaeren fandt haenger i dag i de respektive celler, og jeg kan sige, at det ikke var noget koent syg, faktisk var det ret kvalmende.

Det var en raedelsfuld oplevelse at se de smaa celler og laese beretningerne fra de overlevende, som kun slap med livet i behold, fordi de havde en saerlig evne, som vagterne vaerdsaette (mange var fx malere, som blev sat til at male propagandaportraetter).

Jeg kan kun sige, at det var mindst lige saa slemt som under nazisterne, og at det vaekkede mindelser til deres udrydelseslejre.

Naeste dag fortsatte jeg min udforskning af dette raedselsfulde kapitel i Cambodja og menneskehedens historie med et besoeg til Choueng Ek Killing Fields 15 km fra byen. Det var her de indsatte i s-21 moedte deres dages ende, hvis de da ikke var doede af sygdom eller tortur i faengslet.

I dag er det idyllisk have med traer, blomster og en fredfyldt soe. Man faar udleveret en audioguide og kan saa ellers hoere om alle de grusomheder, der foregik her. Kontrasten er slaaende. De store huller i graesplaenerne er levn fra massegravene (jeg saa ogsaa enkelte knoglefragmenter i jorden), som der var en hundrede stykker af. Nogle steder haenger der billeder, der viser hvad de foerste udefrakommende fandt, bunkevis af knogler i hele landskabet, levn fra naesten 20 000 ofrer. Nazisterne skoed deres ofrer i starten og gik siden over til gas, men kugler var alt for dyrt i det fattige Cambodja, saa i stedet blev ofrerne banket til doede med bambuskaeppe, grene og landbrugsredskaber, hvoraf der stadig var nogle udstillet.

Det vaerste var nok at se "The Killing Tree": man staar og kigger paa et ganske almindeligt udseende trae, og saa kan stemmen i audioguiden beretter, at her blev spaedboern henrettet ved at vagterne tog fat i deres ben og klaskede deres hoveder mod stammen, indtil deres kranier knustes; da man fandt det var der stadig blod og hjernemasse paa traet og ved siden af var en massegrav med hundredvis af boerneskeletter (naar en person blev doedsdoemt blev hele familien draebt, for som Pol Pot sagde: "Det er bedre at draebe en uskyldig end at lade en forraeder leve" og hans mantra om at rive roedderne helt op omkring fjender af staten).

Paa det tidspunkt kunne man sandelig godt maerke det i hjertet.

Det vaerste er, at de skyldige endnu ikke er doemt. Pol Pot blev forraadt og henrettet af sin egne hen imod slutningen af borgerkrigen, som varede indtil 1999, men hans indre cirkel er stadig for retten og er nu gamle mennesker i slutningen af 70' erne eller i 80' erne, saa det kan sagtens ske, at de doer naturligt, foer de bliver doemt. Under deres ledelse blev 2 millioner (landets regering siger 3) mennesker ud af en befolkning paa 8 millioner draebt.

I haven er der ogsaa bygget en mindestupa i sytten etage, hvor kranierner for de ofrer, hvis grave er afdaekket er samlet. Det er ogsaa noget, som efterlader et indtryk.

Da mit besoeg sluttede, forlod jeg en anelse depressivt stedet, en reaktion som nok er almindelige blandt besoegende.

Resten af tiden i Phnom Penh noed jeg storbyens glaeder, den gode mad og det noget afdaempede Khmer nytaar, som finder sted fra d. 13-15. april.

Jeg fik set nogle templer og det kongelige palads med den imponerende Silver Pagoda, hvor gulvet udelukkende bestaar af massivt soelv, og buddhaer af massivt guld, daekket i tusindvis af diamanter, nogle helt op paa en 25 karat.

Soendag d. 15. april tog jeg til Siem Reap, hvor jeg har udforsket de imponerende templer, mest kendt er Angkor Wat, landets nationalsymbol. Jeg brugte en aften og 11 timer den naeste dag blandt de fantastiske ruiner fra Khmerimperiets storhedstid. Det var en stor oplevelse.

Cambodja er et fantastisk land med et venligt folk, og det er svaert at forestille sig, at de har vaeret igennem disse raedselsfulde aar, selvom jeg har set mange mineofrer (enten pga Khmer Rouges miner eller amerikanernes bomben under Vietnamkrigen, som drev mange Khmerer i armene paa Khmer Rouge) og har hoert lokales egne beretninger. Jeg moedte fx en ung mand med en universitetsgrad i business and economics paa busen til Phnom Penh. Han tjente 250 dollars om maaneden og for det beloeb skulle han som den aeldste soen i familien ogsaa betale sin yngre soeskendes skolegang og stoette sin foraeldre, hvor faderen havde mistet den venstre arm som regeringssoldat under borgerkrigen i 90 'erne og nu fik en aarlig pension paa 20 dollars for sin indsats.

Jeg har nu blot et par dage tilbage til at nyde landet og dets gode mad, foer jeg tager tilbage til Thailand.

Simon