Profile
Blog
Photos
Videos
... I dag er det en måned siden at vi tog afsted!!!!??! Ved ikke med jer derhjemme, men hernede flyver tiden virkelig afsted. Det går bare så hurtigt. Om kun 14 dage skal vi til Zanzibar!
Desværre betyder det også at Johanne, vores nordmand, skal hjem imorgen. Det er rigtig trist :-( det bliver mærkeligt. I går (lørdag) tog alle os 15 piger ud på en rigtig god italiensk restaurant for at spise en god farvel-middag. Vi fik bare sååå god mad og også gode drinks hehe. Det var rigtig hyggeligt at det kun var os piger. Vi havde alle taget flot tøj på og Julie havde flettet håret på mange af os.
Jeg har det godt. Der er dog et par ting som irriterer de fleste af os og en af de nærmeste dage tager nogle af os hen til Karis hus (ejeren af det hele) for at klage. Jeg har stadig ikke været på politistation vedr. min iPad og det er bare ikke ok. Så der ryger en klage afsted.
Min telefon virker stadig ikke.........
Lørdag formiddag var vi på museum, hvor vi så på gamle Tanzania huse og hvordan de boede for mange år siden. Det var rigtig sjovt og spændende.
Jeg snakkede sidste gang om at vi havde sat et projekt i gang med hvordan vi kan hjælpe vores børnehjem mest muligt og valget er faldet på borde og bænke. Vi tre piger er kommet frem til at det er hvad de har mest brug for, så de rent faktisk kan skrive de ting ned, som de lærer. Vi tror også på at det vil være godt for børnene ligesom at få deres egen faste plads, istedet for bare at sidde samlet nede på gulvet. Måske kommer der endda lidt mere ro, for så kan de ikke slå hinanden hele tiden. Vi tror ihvertfald at det vil gavne dem mest muligt.
Nogle af jer snakker om at I gerne vil donere lidt penge - det må I også meget gerne, men jeg håber ikke at I føler at I skal.. For det var ihvertfald ikke derfor jeg skrev det i det sidste indlæg. Borde og bænke til 24 børn bliver ca omkring 1400 kr, og da vi jo er tre piger, så er det omkring 500 kr fra hver. Det er også inklusiv maling. Vi maler der hele hvidt, så lader vi det tørre og så laver vi en dag hvor alle børnene fra børnehjemmet kommer hen til os. Her skal de så selv dekorere borde og bænkene med andre farver, de kan tegne, vi maler deres håndaftryk osv. så det også bliver personligt. Vi er glade for vores beslutning og Kisser og mormor I må meget gerne hjælpe økonomisk, hvis I har lyst til at støtte valget.
Der er stadig sindssygt varmt hernede og vi dør en lille smule hver dag. Vi trænger til noget torden, for der er bare så trykket og fugtigt her. De sidste par dage har faktisk været overskygget, men det ændrer ikke på at det stadig er meget varmt.
Mange af os har været til skrædderen for at få syet en masse kjoler, bukser osv. og det er bare så fint. De fleste har fået lavet lange kjoler og jeg har fået en "normal" længde kjole. Den er rigtig flot, men den er desværre lidt for stor / Luna agtig, så jeg skal ned og få lavet den mindre. Men hver gang vi får taget os sammen til at gå derned (vi snakker gåtur på højest 5 min), så er der sgu lukket. Han holder sig ihvertfald nogle fridage! Men vi når det jo nok. Hakuna Matata, som man siger.... Vi er ved at blive rigtige afrikanere.. Hvad vi ikke når i dag, det når vi jo bare imorgen. :-)
- comments