Så er det vidst tid til endnu en update :-)

for det første så virker min mobil ikke pt. Vi har alle problemer med at modtage sms'er fra Danmark. Vi kan ikke rigtig gøre noget ved det, så vi leder stadig efter en løsning, da det er lidt irriterende. Men Skype fungerer, så I kan altid skrive der. Farmor, vi kan Skype imorgen - tirsdag fx kl 15 dansk tid? Eller på torsdag også omkring kl 15.

Min fod har det også godt igen. Såret er endelig helet og hævelsen og betændelsen er også væk. Jeg har været på penicilin i en uge. Så ingen problemer med det mere.

Ellers så har jeg det godt. Oplever en masse ting og prøver at tage billeder, men vi er så koncenteret og optaget hele tiden, så glemmer helt at tage billeder hehe. Jeg er træt af ris allerde, det er desværre alt for tidligt, for vi får det dagligt :-( Vi glæder os til Zanzibar, for der skal vi selv købe frokost og aftensmad, så der satser vi på mere varieret mad og ingen ris!!

Vi er kommet godt ind i rytmen mht. undervisningen, så det er også godt. Om formiddagen på børnehjemmet er det ren kaos. Vi er tre piger der og skal undervise i engelsk. Men niveauet er så lavt. De kan kun tælle til 20 og sige hvad de hedder. De yngste er tre år og den ældste er 14 - det giver også nogle problemer, fordi de små mister jo hurtigt koncentrationen og slås bare. De store vil jo gerne lære og vi har kun en tavle. Så det giver lidt problemer. Der er så meget larm hele tiden og de slås seriøst alle sammen. Så flyver der lige en sko igennem lokalet og så græder de alle sammem samtidig.... Børnene har ikke særlig meget respekt for os, så det er derfor der er så meget larm. Grunden til at de ikke har respekt for os er, at de jo er vant til en lærer der står med en kæp i den ene hånd. Det er ikke så rart at være vidne til at børn bliver slået, men vi har heldigvis kun oplevet det to gange. Den ene gang skabte en af de smp drenge sig og var helt ustyrlig. Så kommer deres lærer og hiver drengen sådan ind i midten. De andre børn råber så alle sammen et eller andet på swahili - en form for ydmygelse - og så blev drengen hævet udenfor og så hev læreren kæppen frem og slog ham på hans fødder i sådan 5 min. Det var forfærdeligt og vi står bare der og ingenting kan gøre. Sådan er det bare hernede. De andre piger har også oplevet det på deres skoler, der har det bare været over fingrene i stedet. Øv øv.

Om eftermiddagen er Stine og jeg på et andet børnehjem og der er det en hel anden oplevelse. Ingen råben og skrigen, men børn der rent faktisk kan lege med hinanden. Det er fantastisk og jeg kan meget bedre lide at være der. Vi har været der i dag og vi legede med yoyo og spillede vendespil.

Dennne weekend var vi på safari. Det skal I nok høre mere om. Det var fantastik!!!! Kæmpe oplevelse.

Det er utroligt at vi går ind i vores fjerde uge nu. Det går bare så hurtigt hernede. Om kun tre uger skal vi til Zanzibar altså. Det er vildt.

Os tre piger som er på børnehjemmet sammen om morgenen går og overvejer hvordan ci kan hjælpe det fysisk. De har seriøst ingenting. De sidder på plastikstole og på et tæppe. De skriver på deres ben, så der går jo hele tiden hul i deres papir. Så vi overvejer lidt at købe noget træ og søm og så lave nogle borde til dem. Vi skal snakke med vores en teamleder og så få undersøgt hvad det vil koste osv. Vi håber det kan lade sig gøre. Det ville ihvertfald være en kæmpe hjælp for dem.

Rene, de malerier der var på et market, som ligger et stykke væk. Vi kommer igen , men nok ikke foreløbig, da vi ikke vil købe ting nu og så går de måske i stykker inden vi når hjem. Men jeg skal nok holde øje efter noget med dyr på og så kigge på det. :-)

Og ja, alle børnene skal med hjem. Så far, du kan lige så godt starte på udbygningen nu. De er alle sååå søde og flotte. Man kan godt mærke at de mangler omsorg og de kæmper virkelig for opmærksomheden. Jeg får redt hår og flettet hår hver eneste dag af alle de søde små piger hehe.

Jeg vil lige fortælle en anden uhyggeligt historie, som egentlig bare er hverdag hernede. To piger fra vores gruppe skulle på stranden en eftermiddag, og de går bare derned som vi plejer. Da de er noget til halvvejen kan de se en mand der står på knæ med bundet arme på ryggen. Rundt om ham står der fem mænd med kæppe og tæver løs. Ham manden bløder ud f munden og græder bare rigtig meget. De to piger går så forbi og de kan se at de beder ham manden om at rejse sig op. Han står bare og bløder og skriger og de andre mænd lader bare som ingenting. De snakker til de to piger som ingenting sker og fortæller dem at ham manden har stjålet et par bukser med en mobil i lommen. Så derfor tæver de ham altså. De fortæller at de tæver ham, fordi de ikke bare vil lade ham komme i fængsel. Hernede er alt så korrupt, så hvis manden kommer i fængsel, så betaler han bare nogle penge og så er han ude dagen efter igen. Derfor vil de hellere dræbe tyven, så de er sikker på at han ikke kommer igen. De havde tænkt sig at brænde ham, for det gør man bare hernede. For dem hernede er den altså en god gerning på en måde, fordi de ved at der så er en tyv mindre og de ved også,a at rygtes vil spredes og derfor ikke vil opleve tyveri igen. Men det er bare så uhyggeligt og de to piger var så kede af oplevelsen. Og det skete altså 5 min fra hvor vi bor. Uhyggeligt at tænke på, men man får oplevet det rigtige liv hernede. For sådan gør man altså bare hernede.