Endnu en gang sidder vi med samme foelese; where to start?!

Vi sidder nu i Varanasi, byen udtil Ganges floden i Indien. Vi har vaeret her i ca 4 dage, og har vist allerede set hvad der er at se - de naeste dage skal derfor bare nydes, inden vi den 7. rejser videre.

Men hvad er der helt praecist sket siden sidste update?? Vi prover at komme med lidt korte beskrivelser;

D. 23 Marts maate vi med tungt hjerte sige farvel til de smaa munke, da det var tid til at tage med de stoerre munke til Lumbini hvor der var aabninggsceremoni for et soester kloster til Karma Samten Ling (hvor vi underviste). Vi var os to, Simon (tysker fra lejligheden) og to andre danskere der ogsaa var frivillige paa klosteret. Da vi tidligt om morgenen moedte op paa kloster for at skulle moedes med alle der skulle med til Lumbini, var der som saedvanligt ikke styr paa noget - at all. Alle lederne var allerede taget til Lumbini uden at have efterladt nogl form for instrukser til nogle hjemme, saa alt var kaos - men vi har laert ikke at tage det saa tundt og selv faa tingene til at lykkedes. ca 2-3 timer efter planlagt afgangstidspunkt, sad vi endelig i bussen paa vej til Lumbin, som ogsaa er Buddhas foedeby og derfor det mest hellige sted i Nepal. Da vi endelig kom frem, blev vi alle fem indlogeret paa samme lille, bitte, klamme vaerelse og herefter hentet af en random munk der fulgte os til klosteret. Her saa vi hvordan de var igang med at saette telte op mm, og goere klar til festlighederne derr startede dagen efter. Vi moedte noge at laererne paa skolen (ca vores alder) som begyndte at vise os rundt - de synes det var deres pligt at soerge for os - og de er bare saa venlige og sjove at det var super skoent. Dagen efter var den store aabningsceremoni - som vanligt vdste vi ikke hvad vi skulle goere af os selv, men vi hyggede os meget godt indbyrdes (hvilket var heldigt for der var MEGET ventetid) saa vi kunne sagtens faa tiden til at gaa. vi var med til morgen Puja - tre timers boen hvor flere 1000 munke var samledes i, og uden for klaosteret for at bede - super flot at se og hoere. Senere var der officiel aabning hvor vigtige mennesker kom, og tilfaeldigivs saa vores Lama os (rektot paa kloster) og fik os igennem vagter og ind i selve klosteret hvor vi kunne vaere med til alt det formelle - vi fik ogsaa specielle skilte rundt om halsen der indikerede vi var specielle gaester og voluntoerer - rimelig fdt og sjovt at opleve det hele paa taet hold - vi fik ogsaa laererne med ind, som var taknemmelige for at vi var med, saa de kunne snige sig ind til arrangementerne. Samme skete senere hvor vores Lama fik hevet os med ind og se den oeverste Lama i regionen give sine velsignelser til andre specielle munke og religioese overhoveder (det er lidt svaert at forstaa naar ingen snakker engelsk, men vi fik fat i hovedpointerne) De naeste dage foregik ligesaadan med Puja og sight seeing for os - der var over 38 templer, saa nok at se paa :) Da det blev tid for os at tage videre, endte vi med at staa midt i en menneskemaengde paa flere hundrede i alt for mange timer fordi at busen sjovt nok var forsinket. Da busserne endelig kom, ophoerte al civilisation og folk kaempede som galt det deres liv, for at faa et plads i bussen - stakkels os tre turister der stod fuldstaendigig magtesloese og saa til mens folk klatrede ind ad ruder og trampede paa hinanden. Takket vaere nogle soede Munke som tog os i haanden og hjalp os hen til de rigtige busser kom vi med. Og endnu en gang komvores Lama os tilfaeldigvis til undsaetning - tog vores tunge tasker og kravlede sev op paa taget med dem, meget maerkeligt art se paa, men dejligt det lykkedes. Afsted kom vi - Vi skulle til Chitwan paa safari, og Simon skulle tilbage til Kathmandu. Grundet bussens forsinkelse, blev vi smidt af bussen midt om natten og midt ude i ingenting med vores tasker, og med `et blev vi bogstavelig talt omringet af taxamaend der hev i os for at faa os med - meget voldsomt. Dog havde vi paa forhaand en aftale med vores hotelmanager om at han skulle hente os, saa ham skulle vi bare have fat i - lettere sagt end gjort, for hotelfyren havde slaaet tiden ihjel med at drikke sig godt og grundigt i hegnet - SKOENT, lige hvad man har brug for midt om natten efter en dag i kaos og 5 ubehagelige timer i en alt for trang bus,, men vi ankom til hotel hvilket var det vigtigste.

De naeste dage blev brugt paa safariture i jeep, kano og paa elefantryg. Vi badede med elefanter og saa vilde dyr i naturen - og en masse andet; SKOENT med lidt afslapning og "luksus";)

Efter Chitwan koerte vi ned til graensen mod Indien hvor vi havde en overnatning og moedtes med en Lokal som hjalp os over graensen til Indien dagen efter. Her koerte vi ca 9 timer i bus og ankom i morke til Varanasi hvor vi saa skulle proeve at finde et sted at sove - det lykkedes fint, paa trods af at Indien er meget meget anderledes end Nepal. Kort sagt er her flere mennesker, mere klamt og mere uoverskueligt - og det er her stadig selvom vi efterhaanden har vaennet os mere til det fordi vi har tilbragt nogle dage her.

Alle gader er bitte smaa og snoerklede, og vi bliver altid vaek naar vi traeder ud af doeren. Gaderne er fuldt af mennesker, skrald, trafik, koer og geder og saelgere ikke mindst. Og saa lugter her rimelig meget af doed alle vegne. Vi kan ikke faa lov at gaa alene uden at blive overbegloet, men man vaenner sig til det, og indtil videre har det ikke vaeret vildt ubehageligt - intet vi ikke har kunne forlade i hvertfald. Vi har vaeret paa baad paa Ganges morgen og aften og set paa altdet liv der foregaar - det er helt vildt. Folk bader, vasker toej, afbraender lig, smider lig og dyr i floden, drikker og svoemmer i vandet. Det er ret vildt at se og opleve denne super hellige flod der er fuldstaendig beskidt og forurenet. Her er meget at se og opleve, og faktisk slet ikke til at beskrive.. Vi snakkede med en amerikaner og som han meget fint udtrykte det er Indien very much up in your face - hvilket er fint beskrivende, alle lugte, mennesker, dyr, mad mm er meget dominerende og naermest angribende paa alle sanser - en fed oplevelse so far, men vi er begge enige om at vi aldrig nogensinde ville kunne bo her.

Om nogle dage tager vi videre til Luknow, og herefter New Delhi hvor vi har en rundtur vi skal paa - vi glaeder os meget og bruger disse dage paa at vaenne os til Indien..

Vi vil slutte den her - der kommer mere underholdning naar vi har mere at fortaelle.. Hav et godt saa laenge :)