Where to start..... Vi er nu rigtig begyndt paa vores projekt, efter en laengere intro-uge der ikke var det mest interessante. Vi er begyndt at undervise 2 klasser om formiddagen paa en skole der ligger ca 10 mins gang fra lejligheden, og eftermiddagen bruges paa at undervise 3 klasser paa et munkekloster der ligger et godt stykke vaek. Det er en meget sjov og anderledes oplevelse. Vi er umiddelbart 6 frivillige fra lejligheden der arbejder paa samme skole - saa der er frivillige nok at goere brug af. Vi havde inden start faaet fortalt fra de andre at der ikke rigtig er brug for os, eftersom at laererne forlader klasselokalerne naar vi kommer, saa vi underviser klassen i stedet. Ligeledes er det en privat skole vi arbejder paa, saa man skulle forvente at der ikke er ligesaa stort behov fra hjaelp udefra som der ville vaere paa en offentlig skole, hvilket er aergeligt. "Heldigivs" var der to af pigerne fra lejligheden der var paa en laengere tur, saa vi blev smidt ind i deres klasser for at overtage undervisningen der et par dage. Den foerste dag var meget speciel. Det er en lille bitte skole og da vi moedte ind om morgenen, moedte vi rektor i skolegaarden (altid smilende - naermest grinende af os og uden at sige et ord) Vi maatte selv hoere hvilke klasser vi skulle have og foreslaa at vi skulle overtage de to andre pigers, men sidst forstod han. Vi fik stukket en protokol i haanden og blev vist hen til foerste klasselokale der laa udendoers, og var et meget meget smaat murstensskur hvor der sag ca 15 elever i. Eleverne rejser sig naar vi kommer og siger paent "Good morning, Miss" og venter paa at faa lov at sidde ned. (ret synd naar vi glemmer at give lov, saa staar de bare der og blomstrer). Men her stopper det velopdragne saa ogsaa. Boernene er larmende og opmaerksomhedskraevende - men altsammen fordi de gerne vil hoeres og er ivrige for at laese hoejt og svare paa spoergsmaal. Og saa er der selvfoelgelig halvdelen der bare vil vaere paa tvaers og drille hinanden og os (nogle gange er vi glade for at vi ikke forstaar hvad de siger naar de aabenlyst snakker om os - heldigvis kan vi snakke ligesaa aabenlyst om dem). Vi fortsatte med at gennemgaa deres laererboeger og ellers finder vi paa lege med dem - det bliver bedre og bedre jo flere dage vi er der, og de synes uden tvivl det er rigtig sjovt og hyggeligt vi underviser dem. Vi underviser en 4. og en 5. kasse - begge i engelsk, og i hver klasse bliver vi noedt til at dele os op, og spille good cop/bad cop, ellers var vi ikke kommet nogle vegne, men det er altsammen mere eller mindre positivt.

Munkene er dog en helt anden sag... Vi starter med at tage en bus (her mener jeg en minivan, der selvfoelgelig sagtens kan indeholde minimum 25 personer der staar og sidder ovenpaa hinanden, og inden kan staa oprejst). Man stiller sig ved vejkanten og naar busserne kommer forbi er der altid en fyr der stikker hovedet ud af vinduet og raaber samtlige stop og endestationer (jaja, der er ofte flere en en) og saa skal vi bare vaere heldige og hoere efter om de siger SWAYEMBUE midt i remsen, og hoppe paa og ind paa de i forvejen 20 passagerer der ikke er plads til, for bussen stopper ikke laenge. Naar vi endelig kommer frem efter ca 20-30 mins koersel, gaar vi et stykke op af bakker og en af en port der aabner til et stort kloster.

Foerste dag skulle Lama Dudhu (rektormunken) staa og vente paa os, hvilket han selvfoelgelig ikke gjorde for han var ikke i byen, saa vi maatte forhoere os hos en af de aeldre munke der viste os klasserne. Udefra ser klosteret ud som et fint og paent sted, men naar man kommer ind taettere paa aendrer man hurtigt denne mening. Paent sagt er dette kloster et mere eller mindre klamt sted. Gangene lugter laaaangt vaek af pis og inde i klassevaerelserne (som bestaar af et rum og et whiteboard) ligger der store dynger af skrald og snavs i samtlige hjoerner. Munkene er ikke ligefrem de mest hygieniske og jeg tror de samtlige 70 smaa munke vi har moedt er forkoelede og sidder med snot og savl i hele kloer fem - mums hvor dejligt. Det skal dog siges at man ikke skal vaere i klasserne mere end 10 min, saa har man vaennet sig 100% til det, og skaenker det ikke en tanke. Men men men, munkenes opfoersel er dog det vaerste. Der er ca 15 - 30 munke elever i en klasse (mellem 4 og 17 aar, alle aldre blandet i en klasse) og bestemt ikke alle kan engelsk. Vi har fire klasser som vi underviser paa skift - her er vi helt alene, og de har ikke boeger eller nogle andre redskaber vi kan goere brug af. Det var meget meget overvaeldende foerste dag - munkene larmer, sover, loeber rundt, slaas (laver rullefald og bomber paa hinaden), oedelaegger hvad de kan komme i naerheden af, og er i den grad ustyrlige og stoerstedelen uden for paedagogisk raekkevidde. MEN, efter foerste dag blev det hele meget bedre for vi gik kreativt til vaerks og legede og spillede det bedste vi havde laert - og paa trods af sprogmaessige og ikke mindst taalmodighedsmaessige barrierere, fik vi mere eller mindre styr paa klasserne. Det er sog lidt svaert med den ene klasse for der sidder ca 15 munke og ligner store spoergsmaalstegn naar man snakker til dem, for kun 1 forstaar engelsk. Og det er ikke altid der kan oversaettes for nogle snakker nepali og andre snakker tibetansk - klart nok, let skal det ikke vaere. Men nu er vi begyndt at have det rigtig sjovt med det og munkene er bvare saa kaere paa trods af snot og snavs (og lugt). Selvom vi er rimelig udkoerte efter timerne derude.

Paa vores anden dag, kom Lama Dudhu og hev os alle tre (os og en anden frivillig) ud af vores klasser fordi han synes vi skulle med hjem til ham og undervise hans familie. Eftersom det er paent daarlig karma at sige nej til vores Lama, droppede vi resten af undervisningen og fulgte med ham igennem landsbyen, hjem til ham. Her sad 3 damer der ikke kunne et ord engelsk, og et par der kunne en smule. Lama Dudhu sagder vi skulle laere dem engelsk og forlod saa huset. SUPER - saa let som ingenting kan vi laere fremmede vi ikke kan kommunikere med engelsk - no problem. Vi sad hver i saer med en gruppe og snakkede med dem, men det er saa godt som umuligt. De forventede vi kom dagen efter, hvilket vi gjorde men sagde at vi desvaerre ikke kunne flere eftermiddage - det var simpelthen for maerkeligt og en for stor opgave. Nogle af damerne var enddog analfabetere og kunne ikke skrive alfabetet - what to do...Vi har ikke set Lama Dudhu siden den dag han fulgte os til vores familie, men saadan er det hernede - standart Nepal.

Efter ca en uges undervisning bsluttede vi os for at tage 4 dages fri og tage til en by, 8 timers bjergkoersel vaek, som hedder Pokhara. Ofte tager folk hertil for at starte trek da det ligger lige op til Himalaya, saa paa klare dage er her dejlig udsigt. Her er bare super smukt og stille og roligt i forhold til Kathamandu. En skoen skoen ferieby. Vi har fundet et fint guesthouse vi bor paa - dejlig rent og med eget toilet= den vildeste luksus, dog ogsaa lidt dyrt (ca 50 kr pr nat), men saadan er det. Igaar brugte vi et par timer paa den store soe, hvor vi simpelthen var dagens underholdning for samtlige mennesker - og vi forstaar stadig ikke hvorfor. Vi roede ligesaa paent, larmede ikke og passede i det hele taget bare os selv (havde planer om at ligge ligesaa stille i traebaaden og laese eller bare nyde lidt sol), men kunne ikke faa lov at vaere i fred. Samtlige mennesker grinede, eller snakkede til os og hele familier i baade (boern som voksne) tog deres mobiler, kameraer og videokameraer frem for at filme os - meget meget maerkeligt. Maaske var det fordi vi ikke havde en roer med, men det var der altsaa mange andre der heller ikke havde, vi forstaar det ikke - men pyt. Herefter gik vi en lang tur til den gamle bydel hvor vi kom igennem smaa landsbyer, hvor de heller kke var vant til tourister men det var sjovt at se. Det er stadig uvist om vi faktisk kom frem til den rigtige bydel, men vi fik gaaet en fin og lang tur.

I dag har vi bestiget, ikke et bjerg men en kaempe bakke hvor der paa toppen stod en Peace Pagoda -meget fint. Lang og snoerklet vej op - 1200 meter over soen og en anden lang vej ned gennem skoven. Vi havde lidt svaert ved at finde derud, men to unge maend var soede til at foelge os igennem deres landsby og hen til foden af "bjerget". Det var meget sjovt at komme igennem rigtig nepalisk landskab med marker og teresser og smaa bitte huse.. Nepal ramro cha! Hvis vejret er klart i morgen tager vi en tur ud og paraglider med udsigt til Himalaya. I dag har det desvaerre vaeret saa taaget at man ingeting kunne se :(..

Vi vil smutte herfra - afsted mod nye oplevelser ;) Namaste!