Saa er det ved at vaere tid til at sige farvel og tak for denne gang.. Kun til India selvfoelgelig for vores rejse fortsaetter. Vi er godt klar over det ikke er saa laenge siden vi har opdateret sidst, men eftersom vi i overmorgen saetter kurs mod Sri Lanka, maa vi hellere lige komme med en afsluttende tankestroem - andet ville vaere urimeligt uretfaerdigt overfor dette maegtige land. Overfor denne verdensdel kunne man naesten kalde det. Vi er tilbage i Kochin i staten Kerala. Vi kom hertil ved hjaelp af tog. 14 timer i sleeper class (varmt, svedigt og billigt) hvor vi havde saeder meget taet med en inder familie. Inderne koeber ikke et saede til hver familiemedlem, men max 2 og saa bestikker de kontrolloeren - hvis der kommer en. Men dette betyder saa at de resterende klemmer sig ind paa vores saeder - fuldstaendig uhaemmet. Der er heller ikke meget respekt naar man proever at sove; foedder i hovedet og de skubber til en saa der er plads til dem, boern der larmer og hopper fra bunker til bunker mm. Det var en super soed familie dog, kulturen er bare anderledes og vi kan tildels sagtens forstaa det, for hvorfor kan se ikke sidde paa den del af mit saede jeg ikke bruger?! Det er bare saa anderledes og 14 timer uden AC er i forvejen meget lang tid. Og Amanda maatte ligge ovenpaa sin meget diskrete lille 20 kg tunge rygsaek i ti timer - laekkert nok. Men vi klarede det, ankom sen aften men fanst et hotel efter grundig soegen.

Foreste gang vi var her tog vi med et bundt indere paa en "Backwater tur" hvilket var ufattelig smukt, og en anderledes og beroligende oplevelse. Backwaters er smaa floder der loeber gennem staten og foerer ud til havet, naermest et delta kunne man beskrive det som. Her sejler man gennem store og smaa kanaler i det smukkeste frodigste landskab og ved de forskellige breder kan man se de lokales hverdag som indeholder toejvaskning, fiskeri, badning, leg mm.

Vi besluttede os for at tage turen til naerliggende Allepey (2 timer med lokalbus- mums!) for at leje en privat husbaad i 24 timer. Helt fantastisk oplevelse!!! Vi fik en stor baad, kun for os selv med soldaek, sovevaerlse med eget badevaerelse, opholdsstue og koekken hvor en kok lavede laekker Karala-food til os. Det vildeste luksus. Vi brugte de fleste timer paa at ligge paa soldaekket og nyde livet, mens vi af kaptajnen blev foert rundt i store kanaler - laekkert cruise. Billeder kommer op paa et tidspunkt;)

Da de 24 timer og denne luksus var slut (alt for hurtigt) taenkte vi endnu en gang at vi maatte genfinde vores backpacker identitet og ned paa jorden igen ved at stige ombord paa den lokale bus tilbage til Kochin. Denne gang var oplevelsen mindre fed - vi stod meget meget taet op af ufattelig mange indiske maend i 2 timer og svedte. Og her mener vi ikke bare lidt glinsen paa panden, men sved loebende ned af kroppen. Men med en taske om livet, en pose fyldt med 3 mangoer, to stk bollywood plakater og 3 stk indiske lamper (ikke engang en maerkelig kombination i vores tilvaerelse) havde man kun en haan til at holde fast med, saa sveden fik lov at loebe. Desvaerre fik det ikke inderne til at holde sig paa afstand saa paa to timer var der rigelig tid til numsenusseri - ufrivilligt fra vores side, men saadan en oplevelse maa man tage med i baggagen som ellers var godt fyldt i forvejen.Vi takkede i vores stille sind for at det var sidste gang vi i Indien skal med offentlig transport...

Vi bruger nu de sidste dage paa at yderlige udforske denne sydlige storby - der er milevidt fra hvad vi har oplevet oppe nord paa, og det undrer os stadig. Men nord og syd indien er virkelig to forskellige lande paa alle maader. Forhaabentlig kan vi tage et madkursus i morgen, men vi ved ikke hvor vi skal goere det, og naar vi proever at lede efter nogle lokale telefoner vi kan bruge er de ikke til at finde og naar de foerst er fundet, gaar stroemmen i byen - standart! Vi har i dag brugt nogle timer, lidt sved og lidt for mange rupees paa at sende 15 kg hjem - Heldige Helle Holm faar lov at hente pakken paa posthuset om en maaneds tid forhaabentligt! Vi takker paa forhaand :) Vi samlede alt vores crap og gik med det til posthus, hvorefter vi bliver sendt ned paa hjoernet til en lille bitte bod hvor en dame stod og stroeg toej, hvor vi skulle have pakken pakket. Eftersom vi havde en stor maengde havde de ikke store nok pakker saa manden fortalte os at vi kunne vente en time og saa kom han med en til os - ja tak, no prob vi venter gerne her i heden midt paa gaden med 15 kg i forskellige smaa plastikposer - dejligt! Men det lykkedes til sidst og alt blev sendt! Vi krydser vores smaa poelser for at det kommer hele vejen til kolde, leverpostejsfarvede DK!

Vi taenker I lige skal have et par sidste "vise" ord med om Indiens og dens befolkning inden vi smutter. Vi tillader os at lave lister og generalisere for groft. Her undskylder vi paa forhaand, for de kan bare lige proeve paa at goere det samme om os (men de laver ikke andet naar de ser os, saa de maa leve med det).

Reasons why India is a love/hate thing;

Love;

- Varme, aabne, sprudlende mennesker der gerne deler ud af snacks i offentlig transport midler (her er problemet at vi bliver noedt til at goere det samme og saa piller de med deres tyfusbefaengte fingre i vores digestive - og saa ved man hvad klokken har slaaet)
- Man kan paa alle tider af doegnet gaa til, en af de mange, lokale chai-wallahs og bestille en masala chai til 5 rupees og saa kan man lidt igen. (de bedste faas paa togstationer i snackbaren eller hos de smaa underbetale drenge der gaar rundt med en kaempe termodunk med tap og skriger; chai, chaichai! med et meget lyst, men nasalt toneleje - vi demonstrerer gerne naar vi kommer hjem)
- Der er altid nogle (eller 20-30 rettere sagt) der vil hjaelpe dig med at finde vej (om man kan forstaa deres sprog eller hovede vrik er en anden side af sagen). eller hvis de ikke ved det er det altid; lige ud og til hoejre. De goer deres bedste.
- Boernene... Soedeste smaa, nysgerrige skabninger der er lige overraskede, men glade for at se os hver gang. (med mindre de begynder at hyle over at sidde ved siden af os - her dog altid mest Simone?! i busser. Men de plejer som regel at faa mere selvtillid i loebet af turen og sidde og prikke eller ae/nulre arme med en.
- Naturen er fantastisk og her er alt fra bjerge til oerken og frodig regnskov
- Shopping. need I say more? Dog er de bedre oppe nord end nede syd har vi bittert erfaret. Og saa holder Guld butikkerne ALTID strejke naar man skal bruge dem. "Danyabad"

Hate;
- Lumre maend og vrisne koner. Begge koen stirrer - paa hver deres maade. Og begge koen gaar ind i os eller roer ved os - igen paa hver sin maade. Konerne er liiiige en tand voldsommere og baade ansigtudtryk eller en spids albue viser tydeligt deres mening om os. Maendene har andre intentioner, men intet har vaeret saa ubehageligt eller voldsomt at vi ikke kan se det sjove i det.
- Offentlig transport .....
- Manglende engelskkundskaber - det er bare saa svaert kun at kunne arbejde med kropssprog for deres er noget tvetydig til tider.
- Forhold til toejbeklaedning; maend maa problemfrit gaa rundt i intet andet end en nederdel som ligner et lille haandklaede der er svoebt rundt om hoftepartiet - som til tider er svaert at holde paa plads ved en mindre briser (ting vi bare ikke behoever at blive indviet i), mens kvinder skal daekkes til fra top til taa..
- Fuldstaendigt uhaemmet forhold til affoerring. Vi er godt klar over det er en natur ting, meeeen derfor behoever de vel ikke at grave det ned midt paa strandene, eller naar boernene skider i bukser (aaaalt for gamle boern skal det lige tilfoejes) er det i orden bare at vippe det ud af buksebenet i vandkanten saadan saa det ruller op paa resten af familien der sidder og hygger i boelgeskvulp - mmmhm, vi har set dette alt for mange gange ;S
- Aggressive tiggere der holder fast i ben, arme og tasker, eller som tager det skridtet laengere og ruller haardt ind i Amanda og efterlader et fint lille saar - nej ven, det faar du ikke penge af.

Paa begge lister kan de fleste punkter vendes om til det positive og vi kan sagtens se det sjove i det, saa laenge vi har muligheden for at komme vaek fra det igen. De bedste love/hate i et er dog som foelger;

- Hoved-vrikket: Man ved ALDRIG hvad der foregaar, eller hvad inderen taenker. Det kan betyde JA, NEJ, MAASKE eller VED IKKE. Ofte bliver det efterfulgt af et OK og et fuldstaendig udtryksloest ansigt, hvilket bare goer sagen endnu mere forvirrende. Vi ender tit med at gentage os selv utallige gange - og hver gang faar vi det samme svar: hoved-vrik og saa er vi sgu ligevidt. Dog har vi taget det til os, og er begyndt selv at goere det - om det er en god eller daarlig tind ved vi ikke, men det er vel vores tilpasningsevne der har overtaget ;)

- Scorereplikker; her er mange, og samtlige er bare saa daarlige at det er ufattelig traettende, men ogsaa kodylt morsomt. Top tre: (Alle har vi hoert flere gange og de er lige gode hver gang:
"Uh you are tall - good I have a long bed"
" Oh you are from Denmark, Good milk, Good bodies - very strog" efterfulgt at lidt for meget roeren paa arme og ben - vi loeber hurtigt og grinende i disse situationer"
Inder klassikeren: "You wanna come home with me and watch me make Masala Chai?"

Vi slutter den her..

Vi kunne fortsaette vores tankestroem laenge endnu, men vi vaelger at lade vaere. Vi vil sige tak for nu, naeste opdatering bliver who knows when, men ikke i Indien..

Incredible India.. Saa er alt der skal siges, sagt :) Og vi har sikkert glemt det halve!