Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til båden omkring kl. 7.30, hvorefter en sejltur på 9 timer begyndte. For at komme op på båden skulle vi gå over vandet på et meget tyndt bræt med begge vores tasker på - heldigvis faldt ingen af os i vandet. De første par timer på båden gik med at sove, vi var meget trætte efter at have været oppe kl. 4 om morgenen for at se munkene. Båden var 30 meter lang og 3 meter bred, så det var en meget aflang båd, men vi havde den for os selv. De andre både vi så af samme slags var fyldt helt op, så vi var glade for, at vi havde fået vores egen. Da alle havde fået sovet lidt, rullede vi noget af taget af båden, så vi kunne ligge at sole os, vejret var nemlig rigtig godt. Resten af dagen gik med at spise frokost, læse, spille kort, slappe af og kede sig lidt. Det var en ret lang så dag. Kl. 16.30 ankom vi til vores Homestay, vi gik fra båden igennem sand og op ad små skrænter, det lå nemlig lidt længere oppe end floden. Det var vildt varmt, så det var noget af en svedig tur, heldigvis havde vi kun vores små rygsække med, de store rygsække skulle overnatte på båden. Vores homestay var en lille landsby med tre forskellige dele. Det vil sige, tre forskellige små landsbyer, men beliggende i samme område. De talte med forskellige dialekter, så de kunne ikke forstå hinanden lige godt altid. Landsbyerne havde ingen elektricitet, det vil sige, at kl. 8 var der helt mørkt, kun lommelygter eller stearinlys var brugbart. Vi blev vist rundt i de tre forskellige områder, der rendte børn rundt og legede og rundt omkring vores fødder var kyllinger, høns, haner, andre slags fugle, grise med deres griseunger, hunde, katte osv. Vi gik op til skolen som var fælles for de tre landsbyer og så solnedgangen, hvorefter vi gik tilbage og spiste aftensmad. På vejen fik vi at vide, hvor vi skulle sove. Drenge og piger skulle væres adskilt. Vi havde 4 forskellige steder, hvor vi skulle sove - Martin sov sammen med tre andre drenge, og Simone sov sammen med de to danske piger. Til aftensmad fik vi fik tre forskellige retter med ris til og ananas til dessert. Efter aftensmaden havde vores guide fra Laos planlagt, at skulle vi hjælpe med at undervise landsbyens børn i engelsk. Han startede med at skrive ordet på engelsk og så på deres sprog. Det var ord som Hello, goodbye, my name is, what is your name og nice to meet you. Vi skulle sætte os sammen med et par børn og prøve at snakke med dem og øve dem i det de havde lært. Martin og Simone satte sig sammen med to børn. De fik lov til at tage billeder med Simones mobil, det synes de var utrolig sjovt. Bagefter øvede vi nogle forskellige dyr ud fra dyre lyde - de var faktisk rigtig gode til at snakke og lære. Klokken var blevet over 8 og vi fandt ud af at lyset holdte helt til kl. 21, så folk begyndte at børste tænder og tisse af inden det for alvorlig ville blive mørkt. Simone skulle sove i det hus, hvor vi havde spist mad og undervist i engelsk. Martin skulle ud med lommelygten og finde deres hus længere ude i landsbyen. Vi sagde godnat og fandt vores senge. En tynd madras med en hård hovedpude og en dyne samt et lyserødt myggenet rundt omkring. Vi havde lidt svært ved at falde i søvn pga. varmen, men det endte da med, at vi faldt i søvn og sov hele natten eller indtil vi skulle op kl. 4.45 for at gå ombord på båden. Vi gik i mørke den samme vej, som vi var kommet op og fandt båden og gik ombord. Ham fra Vietnam som vi har med i vores gruppe, som skal læres op som guide, havde en høne under armen, da vi gik. Det var virkelig mærkeligt tænkte vi for han tog den hele vejen med ned på båden.
Da klokken kun var fem lavede vi alle sidde pladserne om til små senge, så vi kunne ligge der at sove videre. Da vi vågnede igen, fik vi morgenmad og så begyndte den 11 timers lange sejltur ellers. Den dag gik med det samme som forrige. Vejret var igen godt, så der var mulighed for at sole sig på dækket. Til frokost fik vi ris og nudler med grøntsager og kød. Vi fandt ud af at det kød, vi spiste var den høne, som han havde haft med ned på båden. Han havde åbenbart købt den i landsbyen, så det var sådan lidt mærkeligt at tænke på. Vi kom tættere på målet, så tæt at vi sejlede på floden med Laos på den ene side og Thailand på den anden.
Kl. 16 ankom vi til grænse overgangen i Laos, hvor vi skulle stemples ud af landet og efterfølgende med en båd over til Thailand. I Thailand skulle vi lige stemples ind og så kunne vi køre i den mindste Tuk-Tuk hen til hotellet i Chiang Kong med alt vores bagage læsset oven på den. Vi ankom til hotellet og smed vores ting ind på værelset og løb ned i poolen. Vi trængte sådan til et bad, så det var bare noget af det dejligste. Vi gik tilbage til vores værelse, som var meget rustikt bygget, ingen maling på væggene, vi havde en lille altan og derude var døren til toilettet, som var også meget rustikt. Vi tog et dejligt bad og gjorde os klar til at tage ud at spise. Vi spiste på en restaurant der lå ud til floden, så vi kunne sidde at nyde udsigten over til Laos. Vi gik tilbage til hotellet for alle var meget trætte - vi gik lige forbi seven eleven på vejen for at købe lidt morgendagens bustur og morgenmad. Det var dejligt at ligge i en god seng selvom sengene hernede er meget hårde.
Vi skulle med bussen kl. 8, så vi spiste noget morgenmad og gjorde os klar til endnu en bustur, den var kun 4 timer lang, men fordi vi skulle forbi Tiger Kingdom på vejen blev det til 5 timer. Hvad Tiger Kingdom og hvordan Chiang Mai er, kan I så høre om i næste indlæg.
- comments
Nini Hilt Bartholin Spændende. Jeg glæder mig.....;)