Vi ankom til vores hotel i Luang Prabang kl. 15.30. Vi fik vores værelser, så vi kunne tage et bad efter den lange bustur inden vi skulle ud at se byen. Vi gik vi lidt rundt i byen og fik at vide, hvor nogle af de forskellige ting lå osv. Vi skulle op at se solnedgangen oppe fra et tempel, som lå så højt at vi kunne se udover byen. Der var ret mange trapper og efter cykelturen var ens ben ret ømme, så det var en lidt hård og varm fornøjelse at komme helt til tops. Men vi kom derop et godt stykke tid inden solen gik ned, så vi sad bare og ventede. Til sidst gik den ned bag bjergene, det var faktisk rigtig flot og for en gang skyld kunne vi se solen gå ned. De andre gange vi har set en solnedgang, har det været overskyet. Efterfølgende gik vi ud for at spise på et gadekøkken, der kunne man fylde sin tallerken med alle mulige grøntsager, ris, nudler, forårsruller og frugt for kun 10.000 kip = 1,5 dollar. Derudover kunne man vælge noget kød og noget drikkelse. Det smagte rigtig godt. Vi tog på nat marked, og det var det bedste marked vi havde været på. Der var alt muligt forskelligt, så der fik vi købt nogle ting hver. Vi gik hjem mod hotellet, Martin ville gerne have en pandekage, men desværre var pandekage boden ikke til at finde på vejen hjem, så det måtte han undvære. Vi lagde os til at sove og kunne næsten ikke vente til næste dag, der skulle vi nemlig på elefant ridetur og ud at se vandfald.

Vi mødtes næste dag kl. 9 for at tage af sted mod elefanterne. Efter en halvtimes køretur ankom vi. Sikke nogle dyr vi gik i møde - de var bare så kæmpe store, men samtidig utrolig rolige. Vi gik op på et plateau højere oppe for komme op på elefanterne, der var placeret en stol på rygge af dem med plads til to. Martin og Simone sad på en hun elefant, som var 42 år og hed sandwich til kælenavn, det rigtige navn kan vi ikke lige huske. Vi var 8 fra gruppen, så der sad to på hver elefant dvs. at vi havde fire elefanter med os. Elefanterne gik gennem skoven og ned mod floden, hvor ham der styrede elefanten hoppede ned og tog vores kamera og begyndte at billeder af os. Vi prøvede begge to at sidde på hovedet af den, stå oppe på ryggen af den, ligge på den, så det var rigtig fedt. Efterfølgende fik vi selv lov til at styre elefanten i mens føreren gik nede på jorden. Martin og Simone alene på en elefant midt i Laos jungle. Efter en times tid kom vi tilbage og gik af elefanterne. Vi købte bananer og sukkerrør og fik lov at stå lige ved siden af dem og fodre dem. De elskede bananerne og deres lange snabler omringede en fordi de ville have flere. Det var simpelthen fantastisk at få lov til at prøve. Da vi synes de havde fået nok mad, hvilket de nok ikke synes fordi de æder 250 kg mad om dagen, var det blevet tid til at vaske dem. Vi gik derfor op på plateauet igen og denne gang to de stolene af. Så nu skulle vi sidde på elefantens ryg uden noget at holde fast i. Simone sad forrest helt oppe ved hovedet, så kom Martin og til sidst føreren. For at få elefanten til at gå skule man skubbe den bag ørerne og sige Bai Bai. Vi gik ned mod floden, ned ad bakke, det var ret svært at holde fast, men vi faldt da ikke af, hvilket også ville have gjort ret så ondt. Vi kom ned i floden og føreren fik elefanten til at gå ned i vandet, så det kun lige var ryggen og hovedet der stak op. Han fik den til at syge vand op i snablen og sprøjte det på os flere gane i træk, derudover fik han den til at gå helt ned under vandet, så vi ville akkurat havde hovedet oppe over vandet. Det var vildt sjovt og en fantastisk oplevelse. Vi badede dem cirka tre kvarter til en time og så gik vi tilbage. Det var blevet tid til at tage tilbage mod hotellet. Vi var begge enige om at det havde været en helt sindssyg fed oplevelse.
Vi kom hjem til hotellet og havde lige en lille time til at skifte og spise frokost i før vi skulle ud at se vandfaldet (Kuang Si vandfaldet). Vi blev kørt derhen i Tuk-Tuk og startede først med at se et bjørne redningscenter. Vi så en masse bjørne lege, det var ret at se, at de havde det godt. Vi gik videre mod vandfaldet, og det var simpelthen så flot. Vi kom til et sted, hvor man kunne springe ud fra et vandfald ned i det dejligste blå vand. Det startede vi alle sammen med at gøre. Der var også en gynge, man kunne svinge sig ud fra. Vi gik videre op og så en masse andre små vandfald med det smukke blå vand. Helt oppe op var der et større vandfald. Martin og Simone var de eneste fra gruppen som valgte at tage turen gennem skoven og helt op til toppen af vandfaldet. Det var noget af en hård tur, det var ingen trapper kun en sti, og vi havde begge klipklappere på, hvilket ikke var det bedste at gå i. Men vi kom da helt op til toppen, hvor vi begav os igennem glatte sten og små vandhuller og endte oven på vandfaldet. Det var svært at tage billeder der oppe af udsigten fordi der var grene og træer i vejen, men vi kunne da se den. Vi gik ned ad stien igen, og det var endnu svære at gå ned, fordi ens sko var blevet så glatte, så vi blev nødt til at gå på barer fødder. Vi kom helt ned og fandt de andre nede ved et af de andre vandfald. Kl. var på det tidspunkt 17, og vi vendte næsen hjemad mod hotellet.
Da vi kom hjem fik vi at vide at det var fri aften, så vi gik selv ud for at spise. Først gik vi hen på Jomo - sandwich baren, som vi også spiste på Vientiane og bestilte frokost til den efterfølgende dag. Derefter havde vi besluttet at finde en restaurant, som vores holdleder havde anbefalet. Vi fandt den ret let, men den lå over på den anden side af floden. Måden man krydsede floden var over en bambusbro, som de selv havde lavet, den var ikke helt stabil, men selvfølgelig holdt den. Vi gik op ad trappe og kom til restauranten, som lå midt i en bambus skov. Der var flere plateauer, hvor man kunne sidde og spise. Vi satte os ud på det yderste. Man sad på en masse puder ved sådan nogle små borde. Vi bestilte både smoothie, vand, fondue og dessert. Vi fik en lille grill ind ved bordet med et skål/pande ovenpå, så lavede man både suppe med grøntsager og nudler samt kød, som man stegte på panden. Det var utroligt lækkert, og desserten var også god. Den aften gik vi all in med prisen, det blev 170.000 kip = 120 kr. det var en dyr middag hernede, men i danske kroner er det jo ingenting for så meget mad. Vi gik hjemad over bambus broen, som heldigvis holdt til os efter så meget mad. På vejen købte vi lidt kiks og nødder til vores bådtur dagen efter. Vi var hjemme ved hotellet kl. 21 og sad lidt på facebook og ordnede nogle andre ting, vi gik op på værelset og ryddet op, for vi skulle allerede af sted mod båden kl. 6.30 næste morgen. Vi havde derudover besluttet os at stå op og se munkene få almisser af folket, så vi stod op kl. 4.00 og mødtes med de andre danskere kl. 4.45 og gik ned og fandt det sted. Vi ventede og ventede og kunne ikke forstå, hvor det foregik. Vi troede dog, at det ville foregå på hovedvejen, men omkring halv 6, kunne vi begynde at se folk sætte sig klar. Munkene kom frem og gik i små grupper rundt på alle mulige forskellige gader. Vi så dog nogle af dem, selvom det foregik lidt over det hele. Vi gik hjem mod hotellet, fordi vi skulle spise morgenmad kl. 6. Vi kørte mod båden og hentede vores frokost på vejen hos Jomo, så vi havde lidt at spise til frokost på båden.