Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi bagud med bloggen IGEN... Denne gang dog af helt andre grunde end fest og farver, og med massere at fortælle...
Vi ankom som sagt til den malaysiske del af Borneo d. 3. juni og landede i Sabah's hovedstad Kota Kinabalu. Vi glædede os helt vildt til en masse wildlife experience, og blev derfor enige om at vi allerede dagen efter, ville bestille de ture vi gerne ville på. Det viste sig så at blive en heeel del dyrere end forventet, og det var faktisk lige før vi troede, at vi ikke befandt os i Asien længere... Men på turene det skulle vi, og det kom vi!
D. 6. juni drog vi mod Turtle Island, hvor vi skulle se de truede havskildpadder lægge æg på stranden, og derefter være med til at slippe de små nyudklækkede havskildpadder ud i havet. Det var den lækreste lille, charmerende ø med kun en restaurant, hvid sandstrand og palmer! Lige noget for os... Især fordi vi til at starte med kun var ankommet 3 personer til øen, så vi havde praktisk talt stranden for os selv hele dagen, da aktiviteterne først skulle finde sted om aftenen. Efter lidt tid ankom også en dansk familie til stranden, og vi endte derfor til sidst med at være 7 mennesker på øen, hvilket i sig selv er helt ekstraordinært, da der plejer at være fuldt booket. Det viste sig da også at den danske familie kom fra Kalundborg-området, og så kan verden da vidst ikke blive mindre!
Om aftenen - da solen var gået ned - blev det endelig "turtle time", og vi listede derfor med de andre gæster ned til stranden. Her lå der en kæmpe havskildpadde på 106 cm., som vi fik lov at se lægge sine æg i et hul i sandet. Herefter skyndte guiderne at indsamle æggene, så de kunne blive gravet ned i henholdsvis skygge eller fuld sol. Det viser sig nemlig, at havskildpaddernes køn bliver bestemt ud fra, hvilken temperatur deres æg har inden det udklækker. Størstedelen af æggene i skyggesiden bliver til hanner og størstedelen af æggene i solen bliver til hunner, så her kan man vidst godt tale om hot chicks og cool boys! Efterfølgende fik vi lov til at slippe de nyudklækkede havskildpadder ud i havet. Vi fik endda lov til at holde dem - hvilket vores guide fortalte os, at man normalt ikke fik lov til -, og det er helt utroligt hvordan en skildpadde mindre end en handflade kan blive til en skildpadde på 106 cm... Desværre er der jo mange af skildpadderne, der ikke når ret langt pga. sultne fisk, men vi er nu sikre på at alle "vores" skildpadder har klaret turen indtil nu!
Den efterfølgende dag stod vi tidligt op for at nå fastlandet igen. Det var nemlig blevet tid til at besøge Sepilok Orangutang Rehabiliteringscenter, hvor mennesker hjælper og opfostrer de orangutanger som af flere årsager ikke kan klare sig selv. Det betyder også, at orangutangerne lever i deres naturlige miljø ude i junglen, og det var derfor en helt speciel oplevelse at se dem på så tæt hold.
Herefter blev vi kørt længere ind i junglen for at overnatte på et jungle resort. Her viste det sig også, at vi var de eneste gæster, og vi begyndte efterhånden at undre os over, om der foregik noget i Sabah som vi ikke vidste noget om? Til gængæld må vi sige, at vi blev godt og grundigt forkælet... Da vi ankom fik vi en 3-retters frokost, og besked på at møde op til kaffe og kage 2 timer senere inden vi skulle på riversafari. På vores riversafari gennem regnskoven var vi så heldige at få lov til at opleve endnu en af Malaysias truede dyrearter, nemlig næseaben, som er præcis lige så grim som rygtet siger... Til gengæld blev vi også udsat for et af de mere almindelige fænomener nær Borneos jungle; regn, og her kan vi i hvertfald tilslutte at når det regner i regnskoven, så regner det! Men vi blev budt velkommen tilbage med endnu en treretters menu om aftenen, så vi klarede den nu fint nok...
Dagen efter fortalte vores guide at vi var på vej ud til en grotte, og det synes vi nu ellers var meget hyggeligt... Indtil vi kom derud og fandt ud af, at grotten var bosted for de fugle (ja, navnet fik vi ikke lige fat i...) hvis reder kineserne og andre laver fugleredesuppe af. Aldrig har vi set så meget lort, kakerlakker, slanger og andre kryb samlet på ét sted, og det var nok ikke lige en oplevelse for os - især ikke når man havde de sidste dages oplevelser at sammenligne med!
Efterfølgende blev vi kørt til stationen, hvor vi skulle tage bussen fra Sandakan - hvor vi havde opholdt os - og tilbage til Kota Kinabalu. Vi troede ellers lidt, at vi var færdige med de offentlige transportture, men da vi kører på stramt budget var busturen på 7 timer at foretrække frem for fly... I hvertfald lige på dén konto ;-)
Igennem busturen blev vi begge dog ret dårlige og startede med at slå det hen som køresyge... Eller den mængde af mad vi havde fået de seneste dage (det er vi ikke ligefrem vant til). Vi måtte dog hurtigt indse, at der nok var noget andet på spil, eftersom at Christinas feber steg voldsomt, og vi begge blev dårligere og dårligere.
Den efterfølgende morgen besluttede vi at tage hen på sygehuset, og vi fik et par timer, en blodprøve og en masse opgivende suk senere, hjem med beskeden; dehydrering...
Dagen gik derfor med rigelige mængder af vand, salt og sukker og så gik vi ellers igen med den helt store at-blive-rask-mission - hvilket også er grunden til at blogskrivningen blev udskudt -, idet det jo var meningen, at vi dagen efter skulle starte på at bestige Mt. Kinabalu, og lige det ville vi nødig gå glip af!
Vi måtte da også om aftenen sande at vores mission var lykkedes, og vi var derfor klokken 7.00 dagen efter - d. 10. juni - klar på at tage de første skridt mod toppen af bjerget...
Hvordan dét gik må i dog høre om snarest, da vi nu - 17,4 km's bjergbestigning senere - faktisk har så ømme kroppe, at det selv har været en kamp at nå så langt på dette indlæg! En ting kan vi dog godt røbe... Vi gør det ALDRIG igen! Vi lover også, at vi ikke vil lade jer vente for længe :-)
Svedige og trætte knus
Christina og Simone
- comments
Onkel H Dejlig læsning :-)
Mor helle Vi er så stolte af jer og hvor er det super fedt med de oplevelser :) Det vil i aldrig glemme..... Knus til jer begge fra alle os på gl. Røsnæsvej
Dorte Det er godt nok nogle meget forskellige oplevelser I har fået på turen. Men det lyder jo fantastisk altsammen og har helt sikkert været alle anstrengelserne værd, når nu I har været det igennem. I har fået oplevelser I aldrig vil glemme:) Nyd nu den sidste uge inden turen vender mod Danmark:) Knus til jer begge
Tove Jensen Fantastiske oplevelser-dejligt at i begge er raske igen. Glæder os til næste indlæg,men ikke mindst til at se jer igen.Nyd den sidste uge. Knus til jer Farmor
jette hej piger dejlig at høre nyt om jeres fantastiske oplevelser .dejligt i begge er blevet raske. nyd jeres sidste dage knus til jer mormor og morfar