Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til det sidste blogindlæg fra Indien inden turen går videre til Thailand!
Vi ankom som fortalt en del forsinket til stationen i Varanasi, og vi blev her mødt af Pappu - der skulle være vores chauffør, mens vi opholdt os i Varanasi. Den stakkels mand havde stået på stationen i 5 timer og samtidig fået en del opkald fra Asif!
Vi blev kørt til vores hotel, og eftersom at vi ikke havde fået den bedste søvn den nat - og temperaturen samtidig når op på 45 grader i løbet af dagen - blev vi enige om slappe lidt af indtil solen var mere tilpas at opholde sig i. Men så var det jo godt, at hotellet havde en pool ;-)
Pappu hentede os om aftenen i den tuk tuk, som skulle vise sig at være vores transportmiddel under besøget i Varanasi. Han havde planlagt, at vi skulle på sightseeing i byen, og det viste sig at det betød et besøg i samtlige templer i byen! Vi må indrømme at vi efterhånden er lidt træt af templer - især de små lokale, hvor vi godt kan føle, at vi mest af alt bare presser os på og er et sted vi ikke burde være. Efter at have set de første 5 templer fortalte vi Pappu, at vi nok hellere måtte komme hjem og sove... Men vi fandt ud af, at også Varanasi er kendt for én helt bestemt ting. Tørklæder, sengetæpper og bukser... Nu i silke! Vi blev ført op på første salen, og herefter fik vi ellers vist diverse mønstre og farver. Som selvfølgelig findes i alle sammensætninger! Det er efterhånden ved at blive lidt akavet, når vi pænt sidder der og siger vi ikke har brug for det og samtidig ikke har plads i vores rygsække. Så bliver det hurtigt foldet sammen til en lille pølse (til at have i bukselommen måske? ;-) ), og vi bliver også fortalt at det sagtens kan sendes lige til døren i Danmark. Men vi har altså stadig ikke brug for et tørklæde med kameler ELLER elefanter på...
Den efterfølgende morgen stod vi op samtidig med solen, og det var nu blevet tid til at opleve Indiens allerhelligste flod i solopgang! Det var en helt speciel oplevelse at se, hvordan inderene lavede deres morgenrutiner side om side med ligbrændinger. Der var en helt speciel stemning allerede da vi tog de første skridt ned af de trapper, der fører ned til Gangesfloden. Alt synes at handle om floden og den betydning den har for inderne, og det var næsten ligemeget hvilken anledning de var der i - de var glade. Selv når de stod og så deres nærmeste brænde op.
Lige præcis det der med ligbrændingerne havde vi frygtet lidt, men der var ikke engang skyggen af en lugt af brændt kød, og vi var mest af alt bare fascineret. Selvom det er en måde - og en afsked - som for os er rigtig svær at sætte os ind i.
Vi havde egentlig regnet med at oplevelsen for os ville være en engangsoplevelse, eftersom at vi på forhånd havde stemplet stedet til at være klamt, uhygiejnisk og lugtene. Uhygiejnisk det var det da, men ikke i den grad som vi måske havde forventet - og det var jo ikke os der skulle drikke af den eller bade i den (selvom vi nu fik tilbuddet mere end en gang), og derfor vendte vi tilbage for at se solnedgangen.
Anden gang vi sad i båden blev vi lidt modigere, og vi bedte derfor om at holde ind ved den store ligbrændingsplads. Vi var som sagt meget forundret over, at der ikke lugtede, og var tidligere på dagen blevet fortalt, at det skyldes Shivas indblanding... Men det er jo noget fis! Da vi vendte tilbage fandt vi da også ud af, at det skyldes de olier der hældes over liget inden det brændes, og at bearbejdelsesprocessen tager utrolig lang tid. Det var utrolig spændende, men da vi så et lig blive smidt op på bålet og blive sat ild til, må vi indrømme at det løb lidt koldt ned af ryggen. Desuden fandt vi ud af, at det kun er tilladt for mændene i familien at opleve deres nærmestes "begravelse"...
Herefter oplevede vi de ceremonier, der holdes for at mindes de døde mænd og kvinder og deres guder. Ceremonien sagde os egentlig ikke så meget - andet end at vi nu har oplevet det -, og vi må sige at det samtidig irriterede os lidt, at ceremonien for mænd varede en time og kvindernes kun en halv... Men sådan er Indien jo, og der er vidst lang vej igen!
Den næste dag var det tid til at forlade Varanasi og tage tilbage til Delhi, hvor vi startede. Denne gang dog med fly, hvilket vi var ret lykkelige for! Nu havde vi oplevet dét at køre med tog i Indien - og vi kan godt skrive under på, at en gang er nok. Selvom vores fly var forsinket ankom vi da også til Delhi en hel del tidligere, end vi ellers ville have gjort.
Den efterfølgende morgen var vi igen klar til sightseeing med Asif, men vi fandt hurtigt ud af, at fordi det var søndag, så var samtlige indere vidst også klar på sightseeing! Det betød altså at der var en del ting, som vi sagtens kunne nøjes med at se udefra, og nogle templer vi simpelthen måtte droppe at komme ind i! Vi så dog lotustemplet, India Gate og præsidentens hus, så det var vi godt tilfredse med.
Til frokost var vi inviteret hjem til Asif og spise, og det glædede vi os selvfølgelig meget til! Vi var dog lidt spændte på, hvad vi mon ville få serveret... Men gudskelov fik vi rigtig lækker og traditionel indisk mad - heldigvis med kylling og ikke ged-, men det føltes nu lidt underligt at spise med kniv og gaffel når resten af familien spiste med fingrene. Desuden brugte vi deres seng som bord og stol, idet det faktisk var det eneste rum i huset. Hans familie var helt vild sød og imødekommende, og især hans to piger synes at vi var lidt sjove. Vi havde fortalt Asif, at vi ønskede at give hans familie en lille gave, da det er sådan man gør, når man bliver inviteret hjem til nogle i Danmark... Men det kunne der ikke høres tale om! I stedet gav vi hans børn 300 rs. til at købe is for, da vi forlod hans hjem - og det er de bedste penge vi endnu har givet ud! Der bliver virkelig sat pris på de mindste ting her, og vi er så glade for at have fået den oplevelse.
Nu er vores eventyr i Indien så ved at nå sin ende, og vi - og vores rygsække - er nu klar til at tage til Thailand. Det har været beskidt men betagende i Indien, og vi har oplevet lige præcis det samfund og den kultur vi tog afsted for! Nu glæder vi os dog til at hoppe i shorts og top, og så glæder vi os selvfølgelig mest af alt til at koen ikke er hellig mere ;-)
I aften lander vi i Bangkok - tænk at vi SELV skal transportere os rundt? - og i morgen aften tager vi på den berygtede trekking tur! Det kan derfor godt være, at der går lidt tid før i hører fra os igen. Men intet nyt er godt nyt.
Christina og Simone
- comments
Dorte Johansen Tak for endnu et faktastisk indlæg på jeres blog. Det har vel nok været en fantastisk og grænseoverskridende oplevelse for jer i Indien. Det har været dejligt, at vi har kunnet følge jer så tæt og høre om alle jeres oplevelser. Hyggeligt I også fik mulighed for at møde Asif's familie - en god afslutning på jeres tur rundt i Indien med Asif som den faste støtte og pålidelige og omsorgsfulde chauffør. Det har også give os ro og tryghed herhjemme i havde ham:) Alligevel er vi også lettet over, at I nu drager videre til Thailand og glæder os til at høre nyt fra jeres oplevelser der. Her står I jo i den grad på egne ben og har ikke længere Asif! Fortsat god tur og pas på jer - knus Mor
jette tak for endnu et dejjigt indlæg det er skønt at høre i har det godt det var også dejlig at i har haft en omsorgsfuld og pålidelig chauffør nu glæder vi os til at høre fra jeres næste oplevelser knus mormor og morfar
Onkel H Hej piger. Dejligt at i har det godt og har oplevet Indien og med en masse skønne oplevelser. Nyder at læse om jeres tur herinde - længe leve internettet :-) God fornøjelse i Thailand og pas på jer selv. Knus fra onkel H
Per Jensen Hej Simone og Christina, spændende at følge Jeres Tour d'India og vi glæder os over, at i har fået oplevelser der, som indfriede forventningerne , og at rejsen i landet gik OK. Mange kh fra Per, Ulla og Mille.
tove jensen Hej piger.Rart at høre fra jer igen.I har oplevet Indien med alt hvad der til høre ,og vi har også-tak for det.Er nu glad for at i er i Thailand nu.God tur-pas på jer selv. knus farmor og farfar