Profile
Blog
Photos
Videos
Aloha J
Så er det den anden Kathrine, der skriver..
Vi har nu været her på "The big Island", Hawaii i 2 uger. So far so good - jeg kan virkelig godt lide at være her. Hawaii er virkelig lige så flot og eksotisk som de gør det til i filmene; palmer, kokosnødder, flotte strande og masser af blomster træer - og buske. Det er stadig lidt surrealistisk at tænke på, at vi er herovre, så langt væk hjemmefra som man kan komme.
Lige siden vores ankomst er vi blevet taget rigtig godt imod, og folk er generelt meget flinke og imødekommende, synes jeg. Jeg har været heldig at få en sød room mate, Lucy fra Syd Korea, hvilket betyder meget, eftersom vi jo deler værelse i 2,5 måneder. Vi bor sammen med de andre såkaldte "mission builders" i noget lignende et college, dvs. 8 små hytter med hver især ca. 10-12 værelser i, nogle er 2- mandsværelser, andre er 3 - mandsværelser. Så deler vi køkken og badeværelse. Det fungere meget godt; to gange om ugen er der fællesrengøring, man respekterer de såkaldte "quiet hours", hvor der skal være stille og ro, og folk er som sagt generelt meget venlige overfor hinanden og tætte med deres room mates. Det fungere i det hele taget lidt ligesom én stor familie, hvilket jeg lige vil komme lidt tilbage til..
Først må jeg vidst hellere lige forklare præcist hvad, det er, vi mission builders laver. (det havde jeg lidt svært ved at svare min familie, og andre folk der spurgte, på, før vi tog herover):
Stedet her hedder YWAM og er en form for religiøs skole, hvor mennesker kommer i alle aldre fra hele verden for at lære om Gud og kristendom. De studere på skolen i 3 måneder, hvorefter mange af dem rejser ud i verden som missionærer… det ligger lidt langt fra noget, vi har i Danmark (i mere end bogstavelig forstand!), og det tog mig da også lidt tid at forstå, præcis hvem alle disse mennesker er (kunne ikke forstå, at der er så mange dybt religiøse mennesker - hvad med deres familier, jobs osv..?) men i bund og grund, er jeg kommet frem ti l, handler det om, at folkene der studere her, vil have et tættere personligt forhold til Gud. Så altså ganske" almindelige" mennesker, der bare er på et stadie i deres liv, hvor de måske ikke helt ved, hvad de skal stille op med det og / eller simpelthen bare gerne vil have et tættere forhold til Gud ved at dedikere det til kristendommen, nogle medhenblik på at leve som missionærer i fremtiden. Det var så de studerende- dem er der ca. 400-500 af., De betaler en del penge for at tage de 3mdrs undervisning, og de finansierer dermed kost og logi for os andre, der arbejder som frivillige..
Så vi er den anden del af "teamet" (ja og derudover også lederne/lærerne); vi udgør ca. 80 mennesker, og vi arbejder frivilligt dvs. ulønnet. Vi kommer også i alle aldre og fra hele verden; nogle er pensionister der bare gerne vil opleve Hawaii på en billig måde (ligesom os selv minus pensionist - delen, hehe), og andre vil gerne arbejde frivilligt, "serve God" som de siger, inden de går i gang med at studere her. Fælles for alle er, at vi er kristne - i højere eller mindre grad..!
Vores job som frivillige arbejdere er at vedligeholde stedet; der er forskellige jobs der alle hjælper med at få stedet til at køre rundt fx vedligeholdelse af haven /ude området, rengøring af de forskellige bygninger, pasning de studerendes børn (hvis de har nogle selvfølgelig) og så køkkenarbejdet. Jeg arbejder i køkkenet. Vi er ca. 20 frivillige der laver mad til hele flokken (dvs altså missionbuilders /frivillige, de studerende og lederne - alt i alt bliver der hver dag serveret omkring 1500 måltider mad). Jeg er rigtig glad for at arbejde netop i køkkenet - der er en god stemning og nogle søde mennesker. Vi arbejder fra kl. 7 til 15, hvor vi forbereder de forskellige måltider. De har et par professionelle kokke, så det er nu mest bare "slave arbejde" såsom at snitte grøntsager og vaske op, vi bliver sat til, men netop fordi der er så god en stemning og alle har det godt med hinanden, er det stadig sjovt og hyggeligt nok (altså bortset lige fra kl. 5.15 om morgenen hvor vi står op - dér kan man godt bande lidt for sig selv.. på dansk altså..;)
Så en normal dag står vi alle tidligt op for at køre fra hvor vi sover hen til campus, hvor der så er fællesbøn*, så morgenmad og så begynder vi at arbejde kl. 7. Så arbejder vi hver især indtil kl. 15 hvorefter vi i princippet har fri indtil kl.7 næste morgen. Men så foregår der så mange andre ting og aktiviteter sammen; fælles møder, sang, grill aftener, fx havde vi i aften en "ugly out fit" fest, hvor vi alle sammen skulle have grimt tøj på. Så spises der pizza og drikkes cola af plastic- bære på bedste amerikanske vis..
Så for lige at vende tilbage til dét, jeg i begyndelsen skrev med, at det føles som én stor familie, så vil jeg bare sige, at netop dét er noget, lederne og de andre mission builders fra dag ét har lagt meget fokus på; netop at vi er én stor familie. Igen hænger det sammen med at vi alle er Guds børn, og at der er en grund til at netop vi er samlet her og nu - det er Guds plan med os. Det er sådan noget som dét vores fællesmøder fx går ud på, hele tiden med den grundtanke, at vi tilhører Gud, og at han har en plan med hver én af os, og vores job er bare at følge den og lære at høre hans stemme. Hehe, nu lyder det måske som én stor gang hjernevask! Men bare rolig - det lyder værre end det er. Det gør det virkelig.. Det er lidt svært at forklare, men det ER altså ganske almindelige mennesker vi omgås herovre, eneste forskel er, at de er lidt mere kristne end vi er. Og så aligevel ikke.. vi 3 danske piger har måske bare et lidt andet forhold til Gud og religion, vi er fx ikke vandt til at bede højt foran en gruppe. (Men betyder det nødvendigvis at vi ikke er ligeså oprigtige i vores tro?)
I hvert fald måtte vi bare lige bide tænderne sammen og lade være med at kigge på hinanden de første par gange nogen ville have os til at bede højt, (fx noget med at vi takker for dagen med nye muligheder og beder til, at vejret vil blive godt, og ingen vil komme til skade, eller sådan noget) og nu, tjae nu er vi allerede vandt til det., just going with the flow..(:
Så hverdagen lyder altså på arbejde mandag til fredag fra kl. 7 - 15, og udover et par obligatoriske møder (igen, lyder virkelig værre end det er; ingen hjernevaskning af biblen eller lign., men bare hyggelige kom- sammen'er hvor vi synger et par hyggelige kristelige fællessange, mens vi ser solen gå ned og derefter hører vi fx en historie fra én om, hvordan Gud hjalp hende med at finde hendes vej i livet..bl abla ), så kan vi gøre som vi vil. Stranden ligger 5 minutters gå gang herfra, så der er vi selvfølgelig tit nede. Vi kommer alle sammen godt ud af det med hinanden, og det er virkelig et fedt sted at være med nogle søde og meget åbent sindede mennesker.
Her i weekenden bliver der arrangeret fælles turer rundt på øen; fx var vi i går nede på syd - øen på en strand der var delvis sort og hvid. The Big Island er kendt for at have nogle meget flotte og varierede strande (og natur i det hele taget), de skulle efter sigende også have grønne strande. Så skriver man sig op på en fælles liste, betaler 5 dollars (billigt!) og så var vi ellers af sted næsten en hel dag. Det var dejligt bare at ligge på stranden og slappe af med blå himmel, sol og ca. 25-27 grader. Så var vi i øvrigt ude og svømme med delfiner! Dén historie vil jeg lade Sø fortælle, hvis hun vil - hun synes vidst det var helt fantastisk..:)
Nok for denne gang - nu vi jeg til at sove, jeg skal jo tidligt op i morgen tidlig.
Jeg håber, I har det godt derhjemme,
Kærlige hilsner til jer alle sammen,
KathrineJ
P.S. Jeg vil prøve at ligge et par billeder ind i løbet af den kommende uge.
- comments



Anne Piil Hej Kathrine Jeg sidder her hos Lone og læser jeres blok. Det hele lyder spændende og interessant. Jeg kunne godt tænke mig at deltage. Nu må du passe rigtig godt på dig selv. Knus fra mormor
Marianne Hej Piil Hvor er det bare et godt indlæg som du har skrevet - vi viste jo heller ikke helt hvad i gik ind til. Men nu er vi blevet meget kloger. Og dejligt at høre at I alle har det godt og får en masse oplevelser. Hils de andre. KH Marianne
Søren Hej alle tre : Godt at høre fra jer og godt at høre lidt mere om hvad det er for et foretagene i befinder jer i. Hold stand imod hjernevask ! :). Det lyder som et godt sted og det skader jo ikke at møde andre holdninger... Hilsen mor og far
Kathrine Tak for jeres kommentarer - dejligt med lidt respons !
Farmor Hej Katrine! Det lyder spændende det hele, og lidt bøn har I ikke skade af, de skal bare ikke hjernevaske jer, vi vil gerne have jer hjem i samme stand, som I rejse ud. :0) knus farmor
Lone Piil Hej med jer Endnu et dejligt indlæg. Påsken er jo den absolutte højtid. Har I slidt knæene i bøn? Da vi har endnu en påskedag tilbage, ønskes I alle en god påske. kh. Arne og Lone