On the road again la la laa

Eller rettere sagt off the road again. Nettet har vaeret nede i et par uger men nu er det vist tid til et nyt blogindlaeg. De sidste to wekeender er blevet brugt paa ture uden for Hanoi, hivlket egentlig var rigtig dejligt efter snart to maaneder i den samme by. Sidste weekende var jeg i Sapa med nogle af pigerne fra huset. Vi tog nattoget fra Hanoi fredag aften og efter ca. 9 timer var vi fremme kl. 5 om morgenen i en lille by, hvor bussen ventede paa os. Turen med nattoget var (synes jeg) helt fantastisk, det var paa min to-do-list i Vietnam at koere med nattog saa det kan tjekkes af nu. Vi var fem piger og en ukendt vietnamser i vores seks personers sovekupe. Havde strategisk valgt midterkoejen saa jeg kunne ligge og kigge ud af ruden hele turen. Blev maaske liiidt kedeligt efter et par timer, da et var moerkt udenfor. Men fik da lige ryddet op i min pung, smidt gamle kvitteringer vaek osv. Fandt ogsaa en dansk pengeseddel jeg maa have taget med ved et uheld. Mon Niels Borhs efterkommere er sure over, at han er blevet skiftet ud med en gammel vase.. Toget koerte paa et tidspunkt gennem et sving og da jeg kiggede ud af vinduet, ned mod enden af toget, var det saa langt at jeg ikke engang kunne se den bagerste vogn. Da jeg ville lukke vinduet (ude paa gangen i toget) protesterede vietnameserne i kupeen ved siden af. De skulle bruge det aabne vindue til at smide deres tomme oeldaaser ud af. Saa giver de aabenbart for 'the breathtakingly beautiful view on the way to Sapa', som rejsebureauet lovede. Paa vejen kom vi forbi nogle oplyste, smaa soeer, der lignede put and take soeer, som vi har i Danmark. Kunne ikke lade vaere med at smile for det mindede mig om engang jeg var med Magnus ude ved saadan en soe og jeg spurgte om man ikke skulle putte fisken tilbage i soeen naar man havde fanget den. Magnus kigger saa paa mig som om jeg er den dummeste i verden og siger: " neeej, det hedder jo li' som ikk' en put and take and put soe vel Signe".
Ved ikke hvornaar jeg sidst har vaeret saa koeresyg for pga. en lille forsinkelse koerte chaufoeeren med speederen i bund op ad bjergveje der snor sig hver 10 meter. Bvdrr. Sad helt stiv og koncentrede nig om ikke at kaste op men da en lille pige bag ved mig fik en pose af sin mor, som hun kunne kaste op i var det lige ved at gaa galt. Naaede heldigvis frem til hotellet braek fri. Vi var ved hotellet ved seks tiden men kunne ikke faa et vaerelse foer efter frokost saa omkring kl. 9 blev vi sendt ud paa 'trekking tur' i bjergene. Ved ikke om 11 km kvalificerer sig som trekking meen det havde lige regnet saa alt var mudret, det giver lidt credit eller hvad? Havde mine uundvaerlige H&M sko paa som har holdt siden afgang fra DK. Vi har godt nok holdt afskedceremoni for dem, grundet resterne af lort og hullet i begge skosnuder men synes ikke de skal snydes for resten af turen naar de nu har holdt saa laenge! Vi blev fulgt paa vej af H'mong kvinder (ved ikke om det staves saadan okay..). De var rigtig soede og snakkesalige men fandt saa ud af det kun var fordi vi saa skulle koebe deres skrammel da vi naaede til deres landsby. Blev noedt til at koebe et armbaand for en af kvinderne havde vist lidt reddet mit liv paa turen. Var den bagerste i gruppen, as always, da jeg gled paa en af de stejle skraenter, der gik lodret ned jeg ved ikke hvor mange meter. Hang i en lille gren for kunne ikke faa fodfaeste i mudderet men saa kom en af kvinderne loebende og hev mig op. Var fuldstaendig stiv af skraek resten af turen saa hun holdt mig i haanden og hjalp mig resten af vejen. Ved naermere eftertanke burde jeg nok have koebt alt hendes hjemmelavde lort, istedet for at prutte prisen paa et enkelt armbaand ned til det halve. Ups... Haaber mit bidrag til mellemfolkeligt samvirker udligner karma balancen lidt.

Den naeste dag gik turen ud til et vandfald og en lille landsby, hvor de lavede stof eller saadan noget. Der var billige grill spyd saa mistede lidt koncentrationen vedroerende det kulturelle. Men anyway der er vildt flot i Sapa naar man kommer lidt udenfor byen og op i bjergene. Rejsebureauet loej ikke engang da de lovede det ville vaere breathtaking for paa et tidspunkt da jeg saa ned i en kloeft og taagen pludselig forsvandt saa jeg kunne se vandfaldet dernede og rismarkerne, der mistede jeg faktisk luften et oejeblik.
Paa togturen hjem sov jeg naesten hele vejen, for fik ikke lusket mig til midterkoejen igen. Da jeg skulle ud og bruge togets toilet blev jeg overrasket over, at jeg faktisk foretraekker squat toilets frem for almindelig traek og slip, naar det drejer sig om offentlige toiellet og lignende. Vil nu hellere have foedderne der hvor hundredevis af andre har haft deres foedder end sidde paa et toiletbraet, hvor folk der synes toiletpapir er overvurderet har siddet.

Praktisk info, min mail er aabnet igen. Og jeg har 32 myggestik...