Profile
Blog
Photos
Videos
Så sidder jeg her på min femte dag på Zanzibar, og synes lige jeg ville lave en lille opdatering.. Her er nu meget lækkert!
Vi kom til Zanzibar i onsdags, hvor der var kæmpe gensynsglæde i lufthavnen, hvor Jeanett (min aller dejligste veninde hjemmefra) sad og ventede på os.. Hun har lige taget sig en smuttur for at komme ned og hygge lidt, hvilket virkelig er det bedste og lige hvad der var brug for efter de otte uger i Mombasa! Aldrig har det været SÅ provokerende at skulle igennem alt det med visum m.m., når jeg kunne se, at hun sad liiiige inde på den anden side! :)
Derefter gik turen med taxa til Paje, hvor vi bor på et lækkert hotel - Cristal Resort.. Her bor vi i to bungalows på stranden, lige ned til vandet.. Vores dag går med at stå op, få lækker morgenmad, lægge os ned på stranden og slappe af, gå op og få lidt at drikke og sådan i de værste timer så vi ikke brænder op og så ellers hygge med god mad og godt selskab af hinanden om aftenen.. Ja, det er faktisk en meget god beskrivelse af de fem sidste dage, dog er der lidt for mange skyer til vores smag! :)
Én af dagene tog vi ind til Stone town for at se byen og købe lidt forskellige ting og souvenirs (dem har vi jo ikke købt nogen af endnu).. Rigtig hyggelig by og rigtig lækker stemning så den glæder jeg mig rigtig meget til at vende tilbage til som det sidste på min rejse, inden turen går hjem til DK igen..
I morgen har vi også lidt mere på programmet.. Vækkeuret ringer kl. 05.00.. Ja, puuha tidligt, men når nu det er fordi man skal ud og svømme med delfiner, så er det jo lige tli at klare.. Og resten af dagen vil jeg næsten tro går med at ligge på stranden og slappe af i solen! :)
- comments
Glendi Hvidkilde Det kan man da kalde afslapningen. Det er jo som man ser i filmene. Men hvad nu Signe,har de også is der? Lidt luksus har I dog også alle fortjent efter Jeres praktik oplevelser. God tur hjem når den tid kommer,der bliver meget at snakke om for Jer. Kærligst Glendi og Povl
Signe Det er SÅ lækkert og lige hvad der var brug for efter praktikken og inden vi skal videre på fredag, hvor sidste del af turen starter! :) Lidt is har de, men desværre ikke i stil med dem, der var i Mombasa, så vi er lidt på afvænning.. :)