Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag morgen dvs. kl. 9.15 drog jeg mod Bondi Beach, som er den mest berømte strand i Sydney. Jeg troede, at når jeg tog toget til Bondi Junktion, så lå stranden lige uden for. DET GJORDE DEN IKKE. Jeg var ikke helt med på, hvilke busser der kører til stranden, og i hvilken retning stranden i det hele taget lå, så jeg spurgte naturligvis den første, jeg mødte. Hun så helt overrasket ud, da jeg spurgte i hvilken retning, jeg skulle gå for at komme på stranden. "Har du tænkt dig at GÅ?", spurgte hun. "Ja", sagde jeg, hvorefter hun pegede i retningen, men sagde samtidig, at den lå ca. 30 min. gågang herfra. Pyt, det er da ikke noget at tale om. Så jeg gik, og gik, og gik og gik. Endelig nåede jeg stranden, men klokken var allerede 11.30. Det tager virkelig meget tid med de offentlige transportmidler hernede.
Det er en meget smuk strand, men der er også mange mennesker. Der er surfere overalt, og nogle lækre bølger at surfe i.
Jeg lå her ca. 2 timer, og så måtte jeg drage hjem igen. For vi fra Concord skulle være til fødselsdagsfest på callum Park kl. 17.30. Og det igen tog to timer at komme hjem, og jeg skulle jo lige i bad og så afsted igen.
Annika, Pernille (det ene fødselsdags"barn"), Latika og mig drog til Callum Park. Her havde pigerne lavet oksesteg, kartofler med forårsløg, salat og grønne bønner. Det var virkeligt et festmåltid og det bedste, jeg endnu har fået hernede. Desserten bestod af en chokoladekage, 4 l vanilieis, jordbær og chokoladesauce. Vi var ni piger. Det var godt.
Ved 22.30-tiden drog vi ind mod byen. Jeg tog toget hjem og var hjemme kl. 00.30, de andre festede videre til den lyse morgen.
Det var en dejlig dag.
- comments