Profile
Blog
Photos
Videos
Brisbane
Søndag ankom vi til Brisbane, som er Australiens tredje største by. Her bor lige under 5 mio. mennesker. Det er en helt vidunderlig smuk by. Vi kunne ikke få vores "værelse " før kl. 14. Vi ankom 12.30 og blev så enige om at gå en tur i den botaniske have, City. Der findes en meget større botanisk have, men denne her ligger kun en kort gåtur fra hotellet. Vi endte med at være tilbage omkring kl. 17. Den var så utrolig smuk, og der var mange spændende træer og buske. Tilmed havde vi gode oplevelser med fugle og dyr.
Vores hotelværelse er en helt suite og et studie i sig selv. Vi har hvert sit soveværelse med to senge i hver. Vores spiseafdeling ligger i en karnap med glas fra gulv til loft på siderne. Udsigten er ubeskrivelig. En dejlig solskinsdag, hvor man kan se ud over hele byen og om aftenen, når byen er oplyst af lyset fra bygningerne - det er så smukt, af vi ikke kan se os mætte. Vi er så ærgerlige over allerede at skulle forlade byen igen og videre. Her kunne vi godt tænke os at bo. Når solen lige er gået ned, og det rødlige skær ligger i horisonten, og lyset fra byen stadig ses svagt - det er svært at finde et smukkere motiv. Vi kniber os i armen.
Zoo
Som sædvanlig tidligt op og blive hentet af en bus. Vi skulle i zoologisk have - den mest kendte i Australien, Steve Erwing - kendt fra diverse dyreudsendelser i TV - vist nok mest krokodiller, blev for 6 år siden stukket af en pigrokke og døde. Han og hans kone ejede zoo, og nu kører hans kone den videre. Her kunne man tale om zoologisk have. Vores zoo i København er et frimærke i forhold til denne.
Her kunne man leje scootere for at komme rundt. Vi nåede ikke halvdelen af haven, men det, vi nåede, var fantastisk. Vi så et show, hvor de fik forskellige fuglearter til at flyve i formationer, hen over hovedet på os. Rovfugle, der pludselig dukkede op og dykkede ned efter døde mus, som var lagt til dem. Krokodiller, som absolut ikke var tæmmede, som de viste, hvordan den søgte efter dem hele tiden. Vi så, hvor hurtig den kunne være i vandet, og hvor langsom den er på landjorden.
Et andet sted så vi to mænd, der stod og vaskede ruderne af. Anders siger til mig: "Se, de står inde hos tigeren". Jeg siger til Anders, at det simpelthen ikke kan passe. Men, ganske rigtigt, der stod en stor tiger og kiggede på de to mænd, der pudsede ruder. Da de var færdige, kælede og aede de med den. Helt utroligt. De havde koala bjørne hængende i nogle lave træer, hvor man så kunne gå hen og ae med dem. Der stod dog dyrepassere hele tiden og holdt øje med dem.
Hos kænguruerne hang ungerne ud af pungene, og vi måtte godt fodre dem med noget kaninfoder, som man kunne trække i en automat for 2 $, og så fik vi, hvad der kunne ligge på en spiseske. Nå, men sjovt var det.
Det var et kæmpeareal, de kunne boltre sig på, og der var afmærkede områder, hvor der stod, at her var det kænguru afslapningsområde, så der måtte vi ikke gå ind. Jeg tænker på, om kænguruerne selv vidste det, for vi så aldrig så meget som én der. I det hele taget havde dyrene rigtigt meget plads alle sammen, men der er jo også noget mere jord at tage af.
- comments