ENDELIG kom vores forældre (Marias og mine). Lørdag aften ankom de til Gulu, godt trætte efter den laaange rejse fra det lille land Danmark. Maria og jeg havde checket dem ind på deres hoteller i løbet af dagen, så de mere eller mindre kunne hoppe direkte i seng da de kom.

Søndag morgen blev jeg vækket med sang - 25 år, SÅ er man gammel… i hvert fald hernede i Uganda. Jeg har flere gange fået at vide, at jeg burde være gravid med mit femte barn på nuværende tidspunkt. Dagen skulle (igen) tilbringes i Ugandas største nationalpark: Murchison Falls. Maria og jeg var der jo for 2 uger siden, så det var til ære for vores forældre, at vi tog derud igen.

Turen bød både på elefanter, giraffer, bøfler, krokodiller, flodheste, antiloper, aber og en masse fugle. Stedet vi skulle overnatte var ikke det samme som første gang vi var i nationalparken, så vi var en smule spændte på hvad det var der ventede os. Heldigvis blev vi positivt overraskede. Vi fik parvis tildelt hver vores lerhytte med fine senge med myggenet, og STRØM var der sågar også. Aften- og morgenmad var med i prisen, og også det var en fin oplevelse. Det var dejligt at blive husket og få fødselsdagshilsner hjemmefra jer alle sammen, selvom man er så langt væk. Så 1000 tak for det!

Dagen efter fortsatte vi turen rundt i parken til vandfaldet Murchison Falls og om aftenen da vi kom tilbage til Gulu var der afslapning på hotellet hvor vores forældre boede.

D. 24. december - glædelig jul til jer derhjemme - var det tid til en rundvisning på hospitalet for de spændte forældre. Om aftenen gik turen, på boda-boda, hjem til vores Gulu-familie, så vores rigtige forældre kunne møde dem. En festlig aften, hvor vores forældre selvfølgelig var æresgæster og fik de bløde stole.

SÅ blev det jul i Uganda - i hvert fald på kalenderen som viste d. 25. december. I de små hjem var det ikke til at se at det var jul. Ingen julepynt, nisser, julemænd eller andet der kunne indikere, at det var en kristen højtid. Og så er det altså bare svært at komme i julestemning når temperaturen siger 35 grader. Mens familien forberedte julemaden (som i øvrigt var det samme som alle andre dage), tog vi tre piger Jonathan og Martha med op på hotellet til en svømmetur i poolen. Kl. 14 var der boda-optog med familien-Danmark som skulle på julebesøg igen. Julemiddagen hernede serveres midt på dagen og efterfølgende skærer man, i fællesskab, julekagen ud. Efter maden fik børnene gaver medbragt fra Danmark, hvilket mere eller mindre var dagens højdepunkt. Resten af aftenen gik med at sidde og snakke og svede.

D. 26. var det tid til at forlade det støvede, men hyggelige, Gulu nordpå og drage mod grønnere himmelstrøg i Jinja ved Victoriasøen i syd. Jinja er byen for de adrenalinpumpende aktiviteter. Det er jo lige noget for os, så derfor brugte vi hele fredagen på at river rafte på Nilen. SUPER FED oplevelse (eller hvad Maria?), billederne siger vist det meste.

D. 28. december var det rejsedag igen og dermed tid til at sige farvel. Signe, Maria og hendes forældre skulle flyve til Zanzibar om eftermiddagen, mens mine forældre og jeg ventede til morgenen efter.

D. 29. ZANZIBAR - here we come.

Vi håber i er kommet godt igennem julen derhjemme og i alle sammen får et festligt nytår