ENDELIG kom vores forældre (Marias og mine). Lørdag aften ankom de til Gulu, godt trætte efter den laaange rejse fra det lille land Danmark. Maria og jeg havde checket dem ind på deres hoteller i løbet af dagen, så de mere eller mindre kunne hoppe direkte i seng da de kom. Søndag morgen blev jeg vækket med sang - 25 år, SÅ er man gammel… i hvert fald hernede i Uganda. Jeg har flere gange fået at vide, at jeg burde være gravid med mit femte barn...

Hej allesammen :)Så er der gået endnu en uge og vi har igen oplevet en masse. Dog har vi ikke så mange billeder at vise frem, for det meste vi har oplevet er på hospitalet. Signe har holdt fri fra hospitalet hele ugen fordi hun har haft sin mor på besøg. Det var noget af en rejse at komme hertil. Mor-Nelda tog fra Danmark kl 12:40 torsdag middag, men var først i Entebbe lufthavn kl 04 lørdag morgen fordi hun var strandet i Istanbul i 24 timer pga. snest...

Så gik der endnu en uge og vi sveder stadig hernede. Vi er alle tre startet på nye afdelinger. Signe er på O.P.D., en slags ambulatotium hvor patienterne kommer ind med alle slags kvaler. Sygeplejerskerne bliver ved med at snakke om hvor travlt de har, men de laver ikke noget. De eneste der laver noget er lægerne.Maria og Christina er på fødegangen og det er bestemt ikke for tøsepiger. Fødestuen består af 5 brikse med et lagen ned foran, men ikke imellem...

Tiden går stærkt og vi har allerede været i Uganda i en halvanden uge. Gulu, den by vi bor i, er en af landets største byer med sine 155.000 indbyggere, men bliver trods for det, stadig betragtet som Uganda røvhul. Da vi kom hertil forrige uge, fik vi os et mindre kulturchok. Hjemmefra havde vi joket med at skulle ned og bo i en lerhytte, og den joke blev næsten til virkelighed. Vi bor i et "rigtigt hus", som Ivan, vores koordinater, kalder det. Et rigt...