Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en ganske glimrende nat i Melbourne lufthavn, med mange undrende blikke, kom vi med flyet til New Zealand. Allerede fra luften kunne vi se ned på bjergrygge med sne og kunne næsten ikke vente med at komme i gang med flere eventyr.
Christchurch er, efter deres jordskælv, desværre ikke kommet ret meget videre. Hele deres centrum er derfor stadig lukket fuldstændig af og byens stemning bar præg af katastrofen. På vores cykeltur rundt i byen fandt vi dog ud af at de havde startet en mini gågade med butikker i ombyggede containere, det så ret hyggeligt ud, ellers blev det mere til en gå tur end cykel tur pga. en mindre punktering. Efter et par dage i "fængsel" skulle vi have hentet vores lille fine Jucy-van og endnu engang ud og gøre vejene usikre!! Efter et par timers kørsel i et meget fladt landskab begyndte horisonten pludselig at vise bjergkæder henover de smukke efterårsfarver! Et fantastisk syn!!
De første par dage tilbragte vi i NZ smukke natur med en masse gåture. Vi stoppede blandet andet ved flotte Lake Tekapo, hvor der lå den sødeste lille kirke nede ved vandet, og vi sov på en meget kold campingplads, men alt er godt når det er billigt. Derfra kørte vi til Mt. Cook hvor vi var på nogle flotte vandreture hvor man kunne se gletsjere (bringer ski glæden frem i et vist hjerte at se bjerge med sne på :P ) Efter alle de natur oplevelser var det blevet tid til at gøre sin entre i The Ultimate Party City Queenstown, her blev der gået til den med fest, bungy jump, arc swing, luging, frisbee golf, en anelse shopping og ellers et hav af FERG burgere!!!! Det var bestemt ikke nogle dårlige dage vi tilbragte i den by med de fedeste mennesker!! Det tog os også lidt for mange dage at få sagt farvel til det sted :D
- comments



Christina Queenstown er den fineste by! :)