Profile
Blog
Photos
Videos
Nu sidder vi så i Auckland, sidste destination inden gensynet med gode gamle Danmark. De sidste to uger har budt på mange spændende ting her på nordøen.
Fra Wellington kørte vi til Egmont national park, hvor der er en ret pæn vulkan, som vi ku ha set hvis det ikke lige havde været overskyet begge dage vi var der. Men vi fik da tilført endnu et vandfald til listen. Vi har virkelig ingen anelse om hvor alt det vand dog kommer fra. Vores lille Jusy kom også på arbejde da vi pludselig fandt os selv mellem racerbiler der skulle "Up Hill Mountain Race" - og så skulle vi jo lige se hvad den kunne trække!! Fra Egmont national park kørte vi til Waitomo caves, hvor vi blev nød til at vente en dag med at komme på adventuretur pga. misforståelser. Dog trængte vi begge lidt til en slapper og det skal vi love for vi ikke fik tid til dagen efter hvor den først stod på Black water rafting ind i grotterne, med rapelling, svævebane, glowworms, iskoldt vand og klatring op ad vandfald- Det var alt for fedt. Derfra kørte vi til Rotorua hvor vi var til Maori aften. De fortalte om deres kultur, viste os lege, optrådte med sang og dans og til sidst blev aftenen sluttet af med en lækker buffet, og de fattige backpackere, som vi jo er, spiste vi til vi var ved at revne.
Næste morgen stod den på 15 000 ft skydive i Taupo, den vildeste oplevelse ever!! Vi blev smækket i et yderst lækkert outfit og så ind i flyveren. Det kildede godt nok i maven. Da vi havde nået den rigtige højde blev vi så en efter en væltet ud af flyveren med vores makker. Det var et rimelig langt minut med frit fald inden faldskærmen blev trukket, men det var det vildeste! Sweet as!!!
Da man bliver meget afhængig af at lave noget hele tiden når man rejser, besluttede vi at køre mere syd på fra Taupo og mountain bike et par timer rundt om en flod. Det var ret sjovt (men man kan desværre mærkes konditionen ikke er som den var engang). Tilbage i Taupo gik vi fra Huka fall en 45min tid ud til et thermenal spa area hvor man ku bade i varme kilder - ikke dårligt med lidt gratis spa :D
Fra Taupo kørte vi tilbage til Rotorua og kiggede lidt på byen inden vi kørte til Mt maungauni og endnu engang måtte sande at hvis man vil have en go' isvaffel så er inspirationen kommet fra Danmark(Copenhagen Cones). Herfra var der kun et stop inden Auckland, Hot Water Beach. Man kunne 2 timer før og efter lav vande grave sig sit eget hul på stranden og have sin egen lille spa pool, var ret underholdende lige indtil vandet blev så varmt det næsten begyndte at koge.
I Auckland skal den sidste tid bruges på by liv, shopping og en tur rundt med Kiwi experience inden vi siger farvel og tak til NZ og tager hjem fra det vildeste eventyr, og minderne siger vi bestemt aldrig farvel til.. Det har været alt for fedt!!!
SWEET AS
- comments


