Profile
Blog
Photos
Videos
Godt nytår alle sammen!
I dag er det d. 1/1-2013, og jeg stod op klokken 12.30, da jeg havde en MEGET lang dag i går. Det startede med, at jeg stod op klokken 9.30, da vi skulle tidligt afsted for at få en god plads tæt på Sydney Harbour Bridge. Vi tog hjemmefra omkring klokken 11. Vi kørte til Hornsby station og tog toget derfra til Milsons Point, der ligger inde i byen. Da vi ankom gik vi et par minutter før vi var ved parken. Før vi fandt det rigtige sted og fik sat vores telt op, var klokken allerede 13, og solen bagte over os. Vi havde et rigtig godt sted, og det var kun fordi vi kom så tidligt. Til højre for os sad der nogle asiatere, foran os var det unge mennesker og til venstre var det iranere :) Nu kunne vi ikke gøre andet end at vente til det blev midnat. Det var så forfærdeligt. Vi havde meget lidt plads på grund af de mange mennesker og solen brændte hele dagen fra en skyfri himmel. Da jeg valgte at gå en tur tættere på broen, brændte mine fødder, fordi jorden var så varm! Jeg kedede mig så meget, at jeg spiste næsten hele tiden :/ Det blev dog meget bedre, da solen var ved at gå ned omkring klokken 18. Da vi kom var der allerede mange mennesker, men man kunne i det mindste se vejen. Det var dog ikke tilfældet efter klokken 19. Solen var med at gå ned, og folk der ikke ville sidde i solen eller i parken hele dagen kom på det tidspunkt. De prøvede at klemme sig ind, hvilket var skide irriterende eftersom, vi havde siddet der hele dagen. Det fortsatte indtil midnat. Grunden til at folk kom omkring klokken 19, var fordi, der var fyrværkeri to gange. En gang klokken 21 for familier og det "rigtige" ved midnat. Det er klart, at det første ikke var så stort og flot som det ved midnat, men der var alligevel masser mennesker. Efter det første fyrværkeri skulle man tro, at nogen ville tage hjem, så der var mere plads. Folk tog også hjem, men der var mange flere, der var klar til at tage deres plads. Folk var seriøst sindssyge, og det blev kun værre jo tættere, vi kom på midnat. Til sidst blev politiet nødt til at komme og sige, at folk skulle bevæge sig væk, da der skulle være en fri passage. Heldigvis! Men jeg kan godt forstå, hvorfor der var så mange mennesker. Det var sindssygt flot det, der foregik i havnen. Efter klokken 21 sejlede der en masse både med forskellige lys på rundt om havnen. Nogle af dem havde et diskotek på dem, og folk holdt deres nytårsaften på disse både. Alt i mens lyste broen op i forskellige lys, men der var lysshow på siden af broen med hilsner fra forskellige "almindelige" folk. Der var endda nogle frierier - dog lidt uoriginalt efter det 5. frieri :/ Højdepunktet på aftenen og dagen var selvfølgelig fyrværkeriet ved midnat. Det tog kun 13 minutter, men det var så ubeskriveligt flot og varieret ikke mindst. Det startede på broen og fra nogle af de højeste højhuse i byen. Efter det skiftede det fra broen til et andet sted længere væk og til vandet endda. Slutningen var dog det vildeste. Der var fyrvækeri overalt, og det blev med at komme. Man må sige, at vi i hvert fald har fået startet 2013 med manér!! Efter fyrværkeriet skulle vi skynde os at komme ud af parken og hen til stationen. Både for at nå vores tog, men også for at undgå at blive fanget i menneskemassen. Det sidste lykkedes dog ikke, og vi blev skilt ad. Der var SÅ mange mennesker, og de skubbede og klemte. Det var forfærdeligt, men efter ca. 20 minutter var vi ved stationen og blevet genforenet. Heldigvis kom der et tog hvert 5. minut. Vi var hjemme omkring klokken 2 om natten, og jeg sov først klokken 3.30. Det var en utrolig lang dag, og jeg kan ikke forstå, at dette er tredje gang min familie har gjort det. De sagde dog, at der var flest mennesker i år, og at de nok ikke ville gøre dette igen. Trods alt så er jeg glad for at have oplevet det legendariske fyrværkeri her i Sydney :D
Så endnu en gang godt nytår. Jeg håber 2013 bliver helt fantastisk!
- comments