Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen..
Eftersom det er en del tid siden, jeg sidst skrev, så har jeg valgt at dele mit indlæg op i to. Det første (dette) er omkring jul og dagen efter, mens det andet kun er om nytår!
Sidst jeg skrev var juleaften. Da Australien holder jul d. 25. betød det, at vi stod tidligt op tirsdag morgen og åbnede gaver. Jeg fik en CD, tøj, en hat, et krøllejern og et gavekort på 300 kroner til Westfield :) Det er mere end, jeg ønskede, hvilket ikke siger så meget eftersom, jeg ikke rigtig ønskede mig noget. Men jeg blev da glad alligevel. Heldigvis blev hele min familie glad for de gaver, jeg gav dem, hvilket egentlig var det bedste. Efter det skypede vi hele min familie i Danmark, da det var juleaften for dem på det tidspunkt. Resten af dagen slappede vi bare af og omkring klokken 17, fik vi julemiddag. Det bestod af lam, stegt græskar, kartofler og squash samt noget sovs. Det var lækkert, og jeg spiste selvfølgelig en hel del!! Det var en god jul, men også meget anerledes end normalt, hvilket skam ikke gør noget :) Torsdag tog vi til Westfield for at bruge for vores gavekort, da der var en del tilbud. Jeg fik købt en del, må jeg indrømme, og jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg skal hjem :/ Søndag tog min tante, kusine og jeg til Maquiere university, da der var et shoppingcenter der. Det var meningen, at min kusine og jeg skulle skøjte, men da de havde en del gode butikker med gode tilbud, valgte vi at shoppe i stedet for. Omkring klokken 16.30 tog min tante hjem, da min kusine og jeg ville se Hobitten. Den var sindssyg god, og jeg glæder mig til part 2! Efter det fik vi Max Brenner til aftensmad, hvilket var godt, men også meget kvalmende. Jeg spiste mindre end sidst, men jeg havde det meget værre. Derefter tog vi toget hjem og gjorde klar til dagen efter, hvor det var nytårsaften. Alt det har jeg skrevet om i det næste indlæg...
På gensyn!
- comments