Profile
Blog
Photos
Videos
Sebrina og Casper - Det Store Eventyr
Hej igen allesammen.
Vi vil starte med at sige at vi håber at i allesammen har det rigtig godt derhjemme. Vi har hørt der er blevet udskrevet valg derhjemme, så vi håber i nyder tiden med debat og valgkamp, det slipper vi heldigvis for, vi kan nyde livet uden de store bekymringer.
Vi har oplevet så meget siden vi sidst skrev, at vi næsten ikke ved hvor skal skal begynde, men vi tror vi starter fra begyndelsen.
Vi tog en bus til Hervey Bay, hvor vi skulle til Fraser Island dagen efter tidligt om morgenen. Det var et rigtig hyggeligt sted vi boede i Hervey Bay, og personalet var så venlige og hjælpsomme. Om aftenen i Hervey Bay mødte vi de første skandinaverer vi har mødt på turen, de var to svenske piger, det var rigtig hyggeligt at sidde og snakke om aftenen og være lidt sociale, de havde en masse fede ting at fortælle, fordi de allerede havde været mange af de steder vi skal hen :-)
Vi blev hentet af vores bus tidligt om morgenen og blev kørt til Fraser Island via en færge. Da vi ankom til Fraser blev vi hentet af en helt anden bus og en guide. Vi skulle først en tur forbi vores ressort, og hold da op, det var noget af en bustur, vejene var så bumpede at man rent faktisk sad og hoppede i sædet, det var helt vildt, det var næsten som at være i en eller anden forlystelse i Tivoli hvor man bare bliver kastet rundt - toltal bumpy ride :-)
Vi startede med at tage ud til noget der hedder Lake Wabby, det var en lille gåtur på 5km, så det var en dejlig start på dagen, heldigvis havde vi vores gode vandresko på. Da vi skulle tilbage var vi begge vildt sultne, og vi glædede os rigtig meget til frokost, som var buffet - paradise for Casper :-)
Senere den dag skulle vi en tur ud i regnskoven og til Lake Mackenzie, en sø der hvis vand siges at skulle gøre ens hud og hår helt blødt. Casper var ude at bade, men det var lidt for koldt for Seb.
Om aftenen fik vi igen buffet, og derefter på hovedet i seng, da vi var så trætte efter en hel dag med oplevelser.
Dagen efter skulle vi på tur langs stranden og se en masse ting der, bl.a. et skibsvrag, Eli Creek og nogle bjerge der var skabt af sand. Vi var også oppe og gå på en vulkan og var nede ved noget der hed Champagne Pools, det var alt sammen meget meget smukt.
Fraser Island er helt fantastisk, dog var vi igen ikke helt heldige med vejret, men i det mindste regnede det ikke, så det var dog en fordel. På trods af vejret, var turen dog det hele værd, der er rigtig flot på øen, og det er ret vildt som klimaet skifter derude, f.eks. kan man det ene minut køre gemmen helt almindelig skov opg det næste er det regnskov man kører i, det var meget fascinerende at se.
Fra Hervey Bay tog vi en overnight bus til Airlie Beach, her var vejret betydeligt varmere, så det var bare sååå dejligt. Vi sov en nat i Airlie Beach og dagen efter skulle vi på en tre-dags bådtur.
Det var bare noget af det fedeste vi har oplevet, det var simpelthen så fed en oplevelse på den båd. Vi var omkring 25 mennesker på båden, næsten alle unge, og et ungt crew, der bare virkelig var engageret og helt klar på at give os nogle fede dage.
Allerede efter at vi havde sejlet et par timer var det tid til at dykke og snorkle, vi valgte dog ikke at dykke, så vi ville bare snorkle. Det var noget af en oplevelse, eftersom ingen af os rigtig har prøvet det før. Vi fik udstyret på og blev sejlet ud i en speedbåd hvor vi blev smidt i vandet. Vi så rigtig mange fisk, og smukke koralrev, det var helt vildt.
Livet på båden gik egentlig mest med at snorkle, spise det vildt gode mad, slappe af, snakke med alle de andre der var med på båden og sove, og så gøre det samme dagen efter. Vi besøgte Whitehaven Beach og nogle andre øer, hvor vi også så en masse fisk, bl.a. babyhajer og rokker, det var så fedt. Tiden på båden gik alt for stærkt, og vi følte at vi sagtens kunne have blevet der er uge, uden nogle problemer.
Sidste morgen på båden skete der også noget helt fantastisk. Vi vågnede kl.6 og allerede kl.7 skulle vi ud (dem der havde lyst) til den sidste gang snorkling. Ikke alle tog ud da solen kun lige var ved at stå op og vandet var meget koldt, men vikingerne Casper og Sebrina skulle selvfølgelig have den sidste tur i vandet. Også fordi at båd-crewet sagde at det var det bedste sted hvis man ville se havskildpadder, da de sov her og var her om morgenen. Vi blev sejlet i speedbåden midt ud på havet og hoppede i det kolde vand. Mig og Seb svømmede meget tæt på hinanden da vi ikke ville gå glip af hvis den anden opdagede en skildpadde. Og så, efter tog minutter i vandet råber Sebrina op gennem sin snorkel og hiver panisk fat i mig. Der, lige nedenunder os ligger en kæmpe skildpadde. Vi fik lavet fagter til de andre der snorklede om at de skulle komme hurtigt og se den. Vi svømmede alle en halv time ved siden af skildpadden der bare dovent svømmede videre under vandet, kun afbrudt et par gange hvor den skulle op over vandoverfladen og have luft. Det var skægt at se den under vandet og så lige tage hovedet over vandet for at se når den trak luft ind. Det er sådan et sejt dyr. Den ligner bare en der har røget en ordenlig dynge hash og så bare flyder ligegyldigt rundt:)
Om aftenen da vi kom hjem blev der holdt fest for os der havde været med på båden, så der kunne man snakke og drikke med de andre igen, det var også super hyggeligt.
Vi har oplevet så mange ting at det er svært at få skrevet det hele, men det her er et lille indblik, selvom vi kunne have skrevet stolpe op og stolpe ned om den seneste uge :-)
Her til aften tager vi endnu en overnight bus videre op til Cairns, det tager omkring ti timer, så vi håber vi kan få sovet lidt på vejen.
Vi har det rigtig og vi nyder bare livet og slapper af, det kan ikke beskrives hvor fantastisk det er. Nu vil vi gå ned til lagunen og slikke lidt sol :-)
Mange knus, kram og tanker fra os <3
- comments
Camilla Det lyder som om i bare nyder livet og en masse fede oplevelser. Tiden herhjemme går stærkt, den ene dag tager den anden :-) Pas på hinanden vi krydser for at i får mere sol undervejs. Kys Mille