Profile
Blog
Photos
Videos
Aloha fra Hawaii.
Så kommer der lige en lille opdatering fra vores tur til Hawaii. Vi har nu været her en uge, og det har bare været så dejligt. Vi har brugt en del tid på Waikiki Beach og bare slappet af og nydt solen og varmen - for det har godt nok været varmt.
Det var meget mærkeligt at lande på Hawaii, eftersom det igen var søndag d. 25 september, når vi fløj fra Fiji aftenen d. 25 september. Så vi fik lige en hel dag foræret, men det brokker vi os nu ikke over, for vi nyder det rigtig meget og synes tiden er begyndt at gå lidt hurtigt.
Vores hotel er super godt, og vi bor på øverste etage som er nr 44, der er den mest fantastiske udsigt over Waikiki Beach, og hver aften kan vi solnedgangen over havet, det er simpelthen så smukt.
Som sagt har vi brugt meget af tiden på Hawaii på at sole os og bade. Det er næsten alt for varmt her, næsten 35 grader i skyggen hver dag. Men det har virkelig været skønt bare at kunne gå ned til stranden og bare slappe af dagen lang. Strandene er vildt gode og vandet er næsten lige så varmt som at tage et bad, så man kan sagtens bruge i time i vandet og bare ligge og slappe af. Der er vildt mange surfere, men desværre har der ikke været nok vind til at vi kunne lære at surfe. Det var lidt ærgeligt, men det er der jo ikke noget at gøre ved. vi håber vi måske kan prøve det i L.A.
I onsdags var vi ude og se Pearl Harbor. Det var en meget autentisk oplevelse, lige pludselig at stå der hvor al den ødelæggelse havde fundet sted. Man kunne gå rundt på havnen hvor der var forskellige mindesmærker for alle de døde. Der var også mange af de forskellige missiler og bomber Japanerne havde brugt til at bombe Pearl Harbor med. Det var utroligt spændende at opleve, og der var en helt speciel stemning på hele området, det var på en måde meget rørende.
De havde lavet nogle forskellige rum hvor historien bag Pearl Harbor blev fortalt, samt en masse forskellige udstillinger af ting fra Pearl Harbor såsom skibe, missiler og meget andet fra dengang Pearl Harbor blev bombet. Der var også den originale tale som præsident Roosevelt holdte efter angrebet, hvor han selv havde rettet i den.
Vi skulle ud og se USS Arizona, det skib hvor flest mænd døde. Det sank umiddelbart efter det blev bombet og over 1000 mænd ligger "begravet" i skibet, fordi de ikke kunne komme ud. De havde bygget et mindesmærke over skibet, hvor man kunne komme ud. Her kunne man se skibet ligge under vandet, fuldstændig rustet. Det var en meget speciel oplevelse at stå ovenpå det skib, hvor man ved at så mange mænd ligger døde under. I år til december er det 70 år siden angrebet fandt sted, og alligevel lækker skibet stadig olie, det er helt vildt, og man kan se det i overfladen af vandet. Ude på mindesmærket har de lavet en væg, hvorpå der står alle de mænd der døde på skibet, det er helt vildt så mange der er, og det fylder ekstremt meget. Der var en del mennesker der blev meget rørte over at være derude, og stemningen derude var også meget rørende. Der var bl.a. en dame der havde mistet familie ved angrebet, og hun var meget rørt og fik tårer i øjnene. Man kan virkelig mærke hvor stor en del det er af Hawaiis historie, og at de idag stadig kan blive meget rørte over at tænke på det.
Vi så også en dokumentar om angrebet, og også her var der en del mennesker der græd da filmen var slut. Det lyder måske lidt overdrevet at folk ligefrem fik tårer i øjnene, men det var meget rørende for mange mennesker, og man kan virkelig mærke hvor meget det betyder for dem. Det var virkelig en helt utrolig og unik oplevelse, og vi er virkelig glade for at have oplevet det.
Vi har også været til et Hula-show, hvor der også var musik til. Det var vildt hyggeligt, man sad ved stranden efter solen var gået ned og så Huladans og hørte Hawaii-musik. Hver aften tænder de fakler langs vejen og ved stranden, det er bare ægte Hawaii stemning.
Vi har også fået set en del solnedgange, de er meget smukke her, og man kan sidde på stranden og bare se solen gå stille og roligt ned, mens man sidder og nyder livet - og en kold øl. :-)
Resten af vores uge er gået med at se Honolulu og Waikiki, og så ellers bare slappe af inden det går løs i L.A.
Vi kan godt mærke at vi begynder at savne jer alle sammen mere og mere derhjemme, men vi nyder det nu også i fulde drag. Det er en meget mærkelig følelse, for på den ene side glæder vi os sindssygt meget til at se jer alle sammen igen, og på den anden side har vi slet ikke lyst til at tage hjem igen, fordi vi bare oplever de mest utrolige og fantastiske ting, og egentlig helst bare vil sætte tiden i stå.
Vi håber at I har det godt derhjemme, vi har hørt at i har haft rigtig dejligt vejr derhjemme, så vi håber at i nyder det. Vi nyder hvert fald de varme grader her, og har bestemt ikke lyst til at komme hjem til kulde og vinter.
Knus, kys og tanker fra os <3
- comments